Arbejdstilsynet

Der findes en dansk myndighed på arbejdsmiljøområdet, og det er Arbejdstilsynet. Det er Arbejdstilsynets job at fremme et udviklende, sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark via forskellige tiltag. Faktisk omhandler det alt om arbejdsmiljø – både værktøjer, regler, love og viden.

Ønsker du at blive klogere på Arbejdstilsynet, skal du bare læse med her. Vi guider dig nemlig gennem den vigtige myndighed, som hjælper det danske arbejdsmarked. Du kan også læse om, hvordan Arbejdstilsynet kontaktes.

Besøg Arbejdstilsynet her

Hvem og hvad er Arbejdstilsynet?

Som sagt er Arbejdstilsynet en dansk myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet har hovedsæde i København og er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Derfor er Arbejdstilsynet en statslig organisation.

Konkret udfører Arbejdstilsynet kontrol af virksomheder og indberetter information af de kontrollerede virksomheder. På denne måde sikrer Arbejdstilsynet, at virksomhederne i Danmark arbejder sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Dertil sørger Arbejdstilsynet for at mindske forekomster af psykiske og fysiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Eksempler på dette er manglende social støtte eller indflydelse på arbejdet, mobning eller ensidigt gentaget arbejde. Arbejdstilsynet kategoriserer også tunge løft som en risikofaktor i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynets kontroller udføres ud fra bekendtgørelser og arbejdsmiljøloven.

Ofte forkortes Arbejdstilsynet til AT, og støder du på denne forkortelse, er der altså blot tale om Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet på engelsk hedder Danish Working Environment Authority. Arbejdstilsynet kan både komme uanmeldt eller anmeldt. Arbejdstilsynet kan også kontaktes, hvis du mener, der er behov for det.

Arbejdstilsynet:

• er en dansk myndighed
• har fokus på arbejdsmiljøområdet
• kontrollerer og indberetter danske virksomheder
• sikrer sundt og sikkert arbejde i Danmark
• mindsker fysiske og psykiske risikofaktorer
• er kendt som AT eller Danish Working Environment Authority.

Hvad er Arbejdstilsynets historie?

Arbejdstilsynets job går helt tilbage til 1954. Siden da har Arbejdstilsynet omfattet alle former for lønnet arbejdet. Det er under Lov af 23.5.1873, at arbejdet udføres. Sagområdet for Arbejdstilsynet er som nævnt tidligere at fremme godt arbejdsmiljø samt beskytte arbejdere.

Arbejdstilsynet er ikke den første form for beskyttelse af arbejdere i Danmark. I 1873 blev beskyttelse af børnearbejdere indført. I 1901 kom oprettelsen af Arbejdstilsynet, mens parternes roller også blev defineret. I 1954 kom den vigtige lovrevision med Lov om arbejderbeskyttelse indenfor landbrug, skovbrug og gartneri, Lov om almindelig arbejdsbeskyttelse samt Lov om arbejdsbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed.

Især i 1970’erne blev det vigtigt for befolkningen at have et godt arbejdsmiljø. Øget faglig opmærksom, vilde strejker og fagkritiske rapporter var at se. Derfor blev en definition af arbejdsmiljø sat som: ”Summen af alle de påvirkninger man er udsat for på sit arbejde.”

Historien om Arbejdstilsynet:

• Stiftet i 1954
• Omfatter alle former for lønnet arbejdet
• Arbejder under Lov af 23.5.1873
• Beskytter arbejdere og fremmer gode arbejdsmiljø.

Hvad tjekker Arbejdstilsynet, når de kommer på besøg?

Arbejdstilsynet kan komme på besøg uanmeldt eller anmeldt. Grunden til besøget kan være helt tilfældig i form af stikprøve eller på direkte opfordring. Ved direkte opfordringer er besøgene typisk nødvendige for at efterse, om alt er, som det skal være. Arbejdstilsynet kan du kontakte, hvis du mener, det er nødvendigt.

Lever virksomheden ikke op til arbejdsmiljøloven og dertilhørende bekendtgørelser, har Arbejdstilsynet mulighed for at lukke arbejdspladsen. Arbejdstilsynet kan også vælge blot at stoppe arbejdet, indtil det igen kan udføres forsvarligt. Efterkommer en arbejdsgiver ikke Arbejdstilsynets påbud, kan Arbejdstilsynet udstede bøder.

Arbejdstilsynets syn på temperatur på arbejdspladsen

Ifølge Arbejdstilsynet skal f.eks. temperaturer på arbejdspladsen være i orden. Indeklimaet har nemlig en indflydelse på medarbejderes evne til at arbejde og arbejdsmiljøet. Er der problemer med indeklimaet, bør en ny APV laves. Her skal en analyse af omfanget af problemet indgå, liste over løsninger samt en handleplan.

Et dårligt indeklima kan forringe de ansattes koncentration og gøre dem syge. Derudover kan det give overfølsomhed, unaturlig træthed, hovedpine, muskelinfiltrationer, svimmelhed, kvalme samt irritation af slimhinder og øjne.

For at opnå et godt indeklima skal virksomheden holde øje med dårlig akustik, støj, snavs, støv, statisk elektricitet, dårlig belysning, kulde og varme træk, lugt, fugt, luftkvalitet og ventilation.

I henhold til Arbejdstilsynet er varme kontorer heller ikke okay. Kontorer med en smule kropslig aktivitet eller stillesiddende arbejde må ikke understige 18 grader. Er der tale om begrænset legemlig anstrengelse, må rummet ikke komme under 15 grader. Består arbejdet af stærk legemlig anstrengelse, skal rummet mindst være 10 grader senest en time efter påbegyndelse af arbejdet.

Arbejdstilsynets syn på støj

Arbejdstilsynets fokus på støj bunder i, at der er en række genevirkninger og helbredseffekter på grund af støj. Risiko for høreskader, anledning til tinnitus, koncentrationsforstyrrelser og psykisk belastning er alle blandt generne. Derfor er det vigtigt at tage Arbejdstilsynets punkt omkring støj alvorligt.

Opbevaring af kemikalier ifølge Arbejdstilsynet

Visse materialer og stoffer er farlige. Derfor skal disse arbejdes og opbevares med omtanke. Stoffer forstås som grundstoffer samt deres forbindelser såsom brint. Produkter eller materialer forstås som sammensætninger af to eller flere stoffer såsom rengøringsmidler.

Opbevaringen af disse kemikalier skal foregå således, at der ikke sker spild eller udslip i omgivelserne. Et område skal indrettes til opbevaring, og de farlige materialer og stoffer skal opbevares i egnede beholdere/emballager.

Dertil skal en passende skiltning forsynes. Skiltningen skal være i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning. Er der tale om giftskab eller giftrum, skal det skiltes efter Miljø- og Fødevareministeriets regler. Det er vigtigt at huske advarselsskilte ifølge Arbejdstilsynet.

Ved tale om fugemasser, rensevæsker, lim, maling, lak og lignende produkter, skal disse ifølge bekendtgørelse 302 kodenummereres. Dette er MAL kode ifølge Arbejdstilsynet.

Forberedelse før, under og efter besøg

Som virksomhed er der forskellige tiltag, man kan gøre før, under og efter et besøg fra Arbejdstilsynet. Herved får man den bedste oplevelse og det bedste resultat. Før besøget er det vigtigt at gøre sig sin forberedelse. En samtale med arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladsen er en fast del af programmet under et besøg af Arbejdstilsynet. Derfor gælder det om at forberede sig på denne samtale, så snart I som virksomhed har fået varslet besøg. Sørg for at have styr på dokumentation, handleplaner og APV. APV står for arbejdspladsvurdering.

Når selve besøget er i gang, indledes det typisk med et indledende møde samt rundgang på arbejdspladsen. Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet tjekker dokumentation og APV. Derudover taler de med menige medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentant samt ledelsen. APV er altså et vigtigt element for Arbejdstilsynet.

Efter besøget bør I informere alle kollegaerne. Især hvis et påbud er udstedt, er det ekstremt vigtigt at melde det ud til alle på arbejdspladsen. På denne måde kan virksomheden bedst muligt følge op på påbuddet.

Arbejdstilsynet har mulighed for at foretage forskellige reaktioner, hvis reglerne på arbejdspladsen ikke er overholdt. Disse reaktioner afhænger af, hvor alvorlig grad overtrædelsen er. Det kan spænde fra vejledninger til et regulært forbud mod at arbejde.

Typisk varsler Arbejdstilsynet tilsynsbesøg mindst en måned før. På denne måde har virksomheden mulighed for at forberede sig. Varslingen modtages i e-Boks, men selve datoen for besøget oplyses ikke. Det er altså Arbejdstilsynet, der tager kontakt til virksomheden.

Længden af tilsynsbesøget varierer efter virksomhedens størrelse samt kompleksiteten af arbejdsmiljøet. Ved store virksomheder kan besøget vare op til seks timer, mens mindre virksomheder blot vil tage 1-2 timer. Størstedelen af besøgene afsluttes efter blot ét besøg. Er der situationer i virksomheden, som skal have afdækket problemer, vender Arbejdstilsynet dog tilbage igen. Herved efterser Arbejdstilsynet arbejdsmiljøet igen.

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de gerne snakke med medarbejdere og ledelse. Besidder virksomheden arbejdsmiljøorganisation, vil Arbejdstilsynet ligeledes tale med arbejdsmiljørepræsentanten. Tilsynet gennemføres, selvom Arbejdstilsynet ikke får kontakt til nogen af paterne.

Omkring tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet skal virksomheder altså være opmærksomme på:

• at efterse deres e-Boks omkring besøg
• efterse temperatur, indeklima, støj og opbevaring af kemikalier
• forberede sig før, under og efter besøg
• styr på dokumentation, APV og handleplan
• informere kollegaer om besøgene efter endt kontrol
• sørge for at rette eventuelle mangler/fejl
• at forberede samtale med medarbejdere, ledelse og arbejdsmiljørepræsentant.

Læs mere om tilsynsbesøgene på Arbejdstilsynets hjemmeside

Hvad kan man bruge Arbejdstilsynet til?

Virksomheder skal ikke føle, at de kun kontrolleres, når de besøges af Arbejdstilsynet. Besøgene skal nemlig ses som en mulighed for virksomhederne til at udvikle arbejdsmiljøet og lære noget nyt.

Det er især en god måde at få styr på arbejdsmiljøet på arbejdspladen. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er sundt og sikkert. Her gælder bl.a. faktorer som psykisk arbejdsmiljø, tunge løft og støj. Der er direkte arbejdsmiljøregler, som virksomheder skal leve op til. Arbejdstilsynet har også regler om brug af lift.

Alt efter virksomhedens branche er der forskellige faktorer at have fokus på. Der er nemlig typiske problemer af arbejdsprocesser og gængse arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher.

Eksempler på brancherettede problemstillinger er fremstilling af tekstil og papir i industrien. Her skal arbejdsgiveren især holde øje med hudeksem, langvarigt stress af arbejdet og asbest. Arbejdstilsynet kan også kontaktes af dig, hvis du ikke mener, at din arbejdsplads lever op til de gængse krav.

Arbejdstilsynet sørger for at

• få styr på arbejdspladsens arbejdsmiljø
• udvikling og ny læring.

Se brancherettede arbejdsmiljøvejvisere på Arbejdsmiljøs hjemmeside

Hvordan bliver Arbejdstilsynet kontaktet?

Arbejdstilsynet kan altid kontaktes, hvis du har behov for det. Deres nummer er 70 12 12 88 med åbningstider mandag-torsdag 8-15 og fredag 8-14. I telefonen henvises du til en menu, hvor du via tast af nummer kan komme til den rigtige afdeling. Når Arbejdstilsynet kontaktes, skal du taste:

• 1 hvis du har spørgsmål om arbejdsmiljø
• 2 hvis du vil hjælpes videre i konkrete tilsynsbesøg og sager
• 3 hvis du ønsker at klage over arbejdsmiljøforhold
• 4 hvis du har brug for at blive viderestillet til en konkret medarbejder

I tilfælde af alvorlige og akutte overtrædelser af arbejdsmiljøloven samt arbejdsulykker af alvorlig grad kan Arbejdstilsynet kontaktes på andre tidspunkter end normal arbejdstid.

Der kan være flere grunde til, at Arbejdstilsynet ønskes at kontaktes. Du kan f.eks. have spørgsmål om arbejdsmiljøreglerne eller arbejdsmiljø generelt. Du kan have brug for hjælp til brug af Arbejdsmiljø i din Virksomhed, som også kaldes ADVI. Her kan du se alle sagerne, som Arbejdstilsynet har om din virksomhed.

Andre grunde til, at Arbejdstilsynet kontaktes, kan være uddybning af et specifikt arbejdsmiljøproblem på arbejdspladsen, der tidligere er drøftet ved et besøg. Det kan også være spørgsmål om din planlægning af varslede tilsynsbesøg. Her bør du have dit sagsnummer eller navn fra det modtagne brev klar. Slutteligt kan du også foretage en anmeldelse til Arbejdstilsynet.

Når Arbejdstilsynet kontaktes, besvares spørgsmål som regel straks. Er problemstillingen meget specifik eller kompleks, kan det dog hænde, at Arbejdstilsynet har brug for at vende sagen med en sagkyndig kollega. Er dette tilfældet, vil Arbejdstilsynet dirigere spørgsmålet direkte videre eller vende tilbage med svaret.

Uanset din grund til at gå i dialog med Arbejdstilsynet gennem kontakt, kan du kontakte dem på 70 12 12 88.

Hvad er APV?

Hvis Arbejdstilsynet kontakter din virksomhed i forbindelse med et tilsynsbesøg, skal I kunne fremvise Arbejdstilsynet jeres APV. APV er en arbejdspladsvurdering på skrift. Derfor er APV’en virksomhedens redskab til at kunne holde styr på arbejdsmiljøet samt Arbejdstilsynets måde at kunne efterse arbejdsmiljøet i virksomheden.

Gennem APV bliver arbejdsmiljøet effektivt og systematisk arbejdet med. Arbejdsmiljøet bliver kortlagt på en sådan måde, at områder udpeges. Disse områder er steder, der kræver en indsats at forbedre samt lægges en plan for. På denne måde kan virksomheden forbedre sit arbejdsmiljø.

APV kan altså være med til at øge trivsel på arbejdspladsen samt opnå et bedre arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøproblemer er nemmere at identificere. Når der gribes ind rettidigt, kan sygefraværet ligeledes mindskes.

Det er lovpligtigt at udarbejde en APV for alle virksomheder i Danmark. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at APV’en udarbejdes, og at medarbejderne deltager. Vurderingen udarbejdes skriftlig, og den skal være tilgængelig for medarbejdere og ledere.

På APV’en skal det tydeligt fremgå, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af handleplanen i praksis. Derudover skal APV’en revideres, så snart der sker betydelige ændringer – og den skal revideres minimum hvert tredje år. Betydelige ændringer kan f.eks. være brug af andre materialer og stoffer i produktionen eller en ny maskine på jobbet.

Virksomheden bestemmer selv, hvordan APV’en udarbejdes. Et af kravene er dog, at den skal være skriftlig i sidste ende enten digitalt eller på papir. Dertil skal medarbejderne også deltage i hele processen af APV’en. Det betyder, at medarbejderne også skal være med til at planlægge, gennemføre, opfølge og give revision.

De fem faser, der skal indgå i virksomhedens APV:

• Kortlægning og identifikation af det samlede arbejdsmiljø
• Vurdering og beskrivelse af arbejdsmiljøproblemerne
• Inddragelse af sygefravær
• Udarbejdelse af handleplan samt prioritering af løsninger på arbejdsmiljøproblemer
• Retningslinjer for handleplanens opfølgning.

Det er ikke meningen, at Arbejdstilsynet skal godkende APV’en. I stedet skal Arbejdstilsynet føre tilsyn, således de kan efterse, hvorvidt virksomheden har gennemført deres APV ifølge reglerne. Har I som virksomhed spørgsmål angående udarbejdelse af APV, kan Arbejdstilsynet altid kontaktes.

Se Arbejdstilsynets APV-tjekliste på Arbejdstilsynets hjemmeside

Arbejdstilsynets smiley-ordning

Det er nemt for offentligheden af se, hvordan det går for en virksomhed i forhold til arbejdsmiljø. Dette er gennem Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor grønne, gule og røde smileyer er af finde. Du kan altså se Arbejdstilsynets bekendtgørelser på deres hjemmeside i form af smileyer. Betydningerne af smileyerne er:

• Rød smiley – virksomheden har fået rådgivningspåbud eller forbud
• Gul smiley – virksomheden har fået ”afgørelse uden handlepligt”, påbud med frist eller straks påbud
• Grøn smiley – virksomheden har ikke noget udestående med Arbejdstilsynet.

Gule og røde smileyer vises på Arbejdstilsynets hjemmeside i seks måneder. Dog vises gule smileyer grundet formelle afgørelse om AMO eller APV blot i tre måneder.

Arbejdstilsynet giver altså smileyer til virksomheder, alt efter hvor godt deres arbejdsmiljø er. På denne måde kan Arbejdstilsynet kontaktes via deres hjemmeside, hvis du ønsker at tjekke op på en virksomheds forhold. Smileyerne er Arbejdstilsynets form for anmeldelse.

Dog er det vigtigt at huske på, at Arbejdstilsynets smileyer blot er et øjebliksbillede. Udviklingen over tid vises ikke. Derfor vises det ikke, hvis en virksomhed med grøn smiley førhen har haft en gul eller rød smiley.

Det er også muligt for en virksomhed at opnå kronesmiley. Denne smiley viser, at der arbejdes målrettet og systematisk med arbejdsmiljøet i virksomheden. Kronesmileyen bliver tildelt til virksomheden som helhed. Det betyder, at det er den juridiske enhed, der modtager smileyen. Kronesmileyen er et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Arbejdstilsynet kan kontaktes, hvis du har spørgsmål omkring deres smiley-ordning.

Læs om virksomhedens vej til den grønne smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside

Konklusion

Så snart Arbejdstilsynet kommer på besøg i din virksomhed, er det altså vigtigt, at der er orden i arbejdssikkerheden. Dertil skal virksomhedens APV være opdateret, og virksomheden skal leve op til diverse lovkrav. Har virksomheden styr på alt dette, vil et besøg fra Arbejdstilsynet være som en dans på roser.

APV’en er især et centralt redskab i forbindelse med sikkerhed. Her opsamles alle tiltag i virksomheden, hvilket sikrer et ordentligt arbejdsmiljø. Derfor er det også et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte har en arbejdspladsvurdering. Består virksomheden blot af familiemedlemmer, er de dog undtaget fra udarbejdelse af APV.

Minimum hvert tredje år skal APV’en opdateres. Sker der virksomhedsændringer af betydelig grad, skal APV’en ligeledes opdateres. Dette gælder f.eks. ved ændring af arbejdsrutiner og køb af nye maskiner.

Husk at et godt arbejdsmiljø øger trivsel på arbejdspladsen. Dette kan i sidste ende øge produktionen og skabe bedre succes for virksomheden. Derfor er der mange gode grunde til at have arbejdsmiljøet i sinde som erhvervsdrivende.

Hvis du har behov for hjælp eller spørgsmål til APV’en, kan Arbejdstilsynet kontaktes på 70 12 12 88.

Læs mere

Læs også vores andre artikler omhandlende arbejdsmarkedet.

• Læs om kontanthjælp
• Læs om sygedagpenge
• Læs om Jobnet
• Læs om 5 tips til at forbedre din personlige effektivitet