Den ferie du har optjent i det forgangne kalenderår, skal afholdes i ferieåret fra 1. maj året efter og frem til 30. april året efter dette.
Fra den 1. september 2020 træder der dog en ny ferielov i kraft. Med den nye lov bliver det muligt at få sine feriepenge udbetalt langt hurtigere end hidtil. Læs her mere om de nye regler for feriepenge.
Har du ferie med løn, aflønnes du på vanlig vis i din ferie med et ferietillæg på 1 % af din løn.
Er du arbejdsløs eller har du ikke optjent ferie hos din nuværende arbejdsgiver, kan du holde ferie med feriedagpenge, hvis du har optjent ferie i forrige kalenderår som enten arbejdsløs eller hos en anden arbejdsgiver.
Indholdsfortegnelse
Hvem bestemmer, hvornår jeg må afholde ferie
Ferie skal varsels med minimum 3 måneders varsel fra begge sider. Som udgangspunkt kan du godt aftale med din arbejdsgiver, hvornår du vil afholde ferie. Men kan I ikke blive enige, er det arbejdsgiveren, der bestemmer.
Feriereglerne dikterer dog, at du har ret til at afholde op til tre ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september. Denne ferie kaldes for hovedferien og skal placeres inden for dette tidsrum. De resterende uger kan placeres efter 30. september og frem til 31. april, hvor ferieåret slutter.
Afholder du ikke ferie i det ferieår, du har optjent ret ferie til i, har du som udgangspunkt tabt retten til både at afholde ferie og få feriepenge.
Har jeg ret til ferie, hvis jeg ikke har optjent feriedage?
Selv om du ikke har optjent ret til betalt ferie, har du stadig ret til 5 ugers ferie. Men du skal selv betale dem. Din arbejdsgiver kan dog ikke tvinge dig til at holde ferie for egen regning, med mindre firmaet har ferielukket i en bestemt periode på året.
Hvornår må jeg holde ferie, der er optjent hos min gamle arbejdsgiver?
Har du feriegodtgørelse med til ferieåret fra din tidligere arbejdsgiver, kan du få din ferie betalt med feriedagpenge.
Det er en god ide at bruge de feriepenge, du har optjent hos din nye arbejdsgiver, før du bruger dem, der er optjent i dit gamle job. Du kan nemlig søge om at få udbetalt feriedagpengene fra dit tidligere job, hvis du ikke når at holde ferie for dem i dit nye. Det kan du ikke med de feriepenge, du har optjent hos din nuværende arbejdsgiver. Men det kræver, at din nuværende arbejdsgiver accepterer, at du først bruger de feriepenge, der er optjent i din nye stilling.
Skal jeg afholde restferie, hvis jeg bliver fyret
Kun hvis du er blevet fritstillet, kan din arbejdsgiver forlange, at du afholder mest muligt ferie i din opsigelsesperiode. Har arbejdsgiveren opsagt dig med et opsigelsesvarsel på 3 måneder eller derunder, kan arbejdsgiveren ikke påtvinge dig at afholde hovedferien i opsigelsesperioden, uden at forlænge opsigelsesvarslet med det antal dag, du afholder ferie – også selv om ferien er aftalt, før du bliver sagt op.
Har du længere opsigelsesvarsel end 3 måneder, gælder de almindelige ferieregler om 3 måneders varsel og er der allerede aftalt ferie i opsigelsesperiode, skal du afholde denne som aftalt.
Hvad med mine feriepenge, når jeg er blevet fyret eller har sagt op?
Er du blevet fyret, skal din arbejdsgiver indbetale dine optjente feriepenge til Feriefonden. Har arbejdsgiveren det, vil du automatisk modtage besked om, at du har ret til feriedagpenge i god tid før ferieårets begyndelse.
Modtager du ingen besked fra Feriefonden, skal du have fat i din fagforening, der så vil tage kontakt til arbejdsgiveren og få denne til at indbetale dit tilgodehavende.
Se også vores andre begrebsforklaringer
A-kasseAnsættelsesforhold
Arbejdsaktivering
Arbejdsgiver
Arbejdsløs
Arbejdsmarkedsydelse
Arbejdsmiljø
Arbejdsstyrke
Arbejdsvilkår
Dagpenge
Dagpengeperiode
Dagpengesats
Efterløn
Fagbevægelsen
Fagforening
Faggruppe
Feriedagpenge
Ferieregler
FOA
Genoptjeningskrav
Jobrotation
Karensperiode
Ledighedsperiode
Lockout
Lønmodtager
Lønsikring
Mindsteløn
Opsigelsesvarsel
Overenskomst
Pension
Selvstændig
Supplerende dagpenge
Tillidsvalgt
Trepartsforhandling
Ufaglært og faglært