Med et medlemskab af en dansk a-kasse kan du føle dig tryg i dit arbejde. Skulle du blive arbejdsløs, så sørger a-kassen for udbetaling af dagpenge. Det er også a-kassen der står for udbetaling af feriedagpenge, orlovsydelse til børnepasning samt efterløn.

Få herunder et overblik over de bedste a-kasser i Danmark.

Tabellen herunder er et kommercielt samarbejde med Adservice og skal derfor ses som en annonce.

A-kasse

Du har helt sikkert hørt mange gange, at det er en god idé at være medlem af en a-kasse. Det er dog de færreste mennesker, der fuldstændig har styr på, hvad det egentlig er. Det er tilmed de færreste, der ved, hvad du skal bruge den til, og hvordan du finder den billigste a-kasse. Disse spørgsmål er gode at have styr på. Der er nemlig ganske rigtigt mange fordele forbundet med at være medlem af sådan en.

Der er tilmed rigtig mange forskellige danske a-kasser at vælge imellem i dag, hvorfor det er godt at vide noget om det, så du kan melde dig ind i den helt rette a-kasse for dig. Du kan eksempelvis blive medlem af Akademikernes A-kasse, Min A-kasse eller Lærernes A-kasse. Læs med her på siden og bliv meget klogere på de danske a-kasser.

Hvad er en a-kasse?

En a-kasse er en organisation, der er statsstøttet. Dens primære formål er at give danskerne en forsikring mod arbejdsløshed. Denne forsikring kan du få, såfremt du betaler et fast månedligt beløb. Dette beløb er forskelligt for de forskellige a-kasser, du kan blive medlem af. Betegnelsen er en forkortelse af ordet arbejdsløshedskasse. Den første a-kasse blev grundlagt helt tilbage i år 1907, og dens historie går derfor over 100 år tilbage. Det er ganske imponerende. Det er dog ikke kun dens opgave at udbetale dagpenge til danskerne. De har tilmed til at opgave at:

Sørge for forskellige ydelser – herunder sørge for orlovsydelse til børnepasning, efterløn, udbetaling af feriedagpenge
Administrere en lang række offentlige regler og love inden for området
Udføre lovbestemte opgaver
Styrke indsatsen om at bringe ledige danskere i arbejde igen
Indberette til jobcentre rundt omkring i landet
Stå for vejledningssamtaler.

A-kasser arbejder sammen med både kommuner, AF og fagforeninger. Sammen har de målet om at minimere arbejdsløsheden i Danmark. Det er ikke alle, der har mulighed for at åbne en a-kasse. De skal nemlig statsanerkendes for, at de kan udbetale ydelser til danskere såsom dagpenge. I den forbindelse skal de opfylde forskellige krav angående organisation og vedtægter. Der findes i dag omkring 30 danske a-kasser, der er statsanerkendte og medlem af AK-Samvirke.

Hvad skal du bruge en a-kasse til?

Det er en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse, da det som tidligere nævnt er din forsikring mod arbejdsløshed. Det vil altså sige, at du ikke kommer på kontanthjælp, såfremt du skulle være så uheldig at miste dit job af den ene eller anden årsag. I stedet vil du modtage dagpenge. Endvidere sørger din a-kasse for, at du kommer til jævnlige opfølgningssamtaler. Dette er for at sikre, at du aktivt søger et arbejde. En a-kasse kan desuden sende dig på forskellige kurser. Alt dette er med formålet om at få dig tilbage på det danske arbejdsmarked igen.

Hvem kan få udbetalt dagpenge?

Hvis du vil være berettiget til at kunne modtage dagpenge, skal du leve op til en række krav. Du skal først og fremmest have været medlem af en a-kasse i minimum et år. Det betyder, at du skal have betalt et fast kontingent hver måned i et år. Endvidere skal du opfylde øvrige krav, såsom:

Du skal være aktivt jobsøgende
Du skal hele tiden stå til rådighed for arbejdsmarkedet
Du skal have arbejdet i mindst 1924 timer (52 uger) inden for de sidste tre år.

Der er to forskellige måder, du kan være forsikret på. Du kan selv vælge, om du ønsker at være forsikret fuldtid eller halvtid som medlem. Du har mulighed for at tegne en fuldtidsforsikring, såfremt du arbejder over 30 timer om ugen. En halvtidsforsikring er derimod for alle, der arbejder enten præcis 30 timer eller mindre om ugen. Du skal her være opmærksom på, at du kun modtager 60% af dagpengebeløbet, såfremt du skulle miste dit job med et halvtidsforsikret medlemskab. Du kan altid skifte dit medlemskab, hvis dine ansættelsesforhold skifter.

Disse regler gælder, når du er på dagpenge

Er du ledig, og modtager du derfor dagpenge, er der en række krav, du skal leve op til. Disse krav er fastsat af a-kassen selv og staten, der forventer, at du forsøger at finde nyt job som ledig. For at modtage dagpenge skal du derfor:

Stå registreret som værende ledig på Jobnet.dk
Være klar til at begynde på et fuldtidsarbejde – her får du en dags varsel
Opholde dig inden for landets grænser
Søge fuldtidsjob ved at udsende jobansøgninger
Tjekke nye jobforslag – det skal du gøre mindst én gang om ugen
Stå til rådighed for arbejdsmarkedet
Udarbejde et cv til Jobnet.dk – det skal du gøre senest to uger efter, at du er meldt ledig.

Du kan risikere at miste retten til dine dagpenge, såfremt du ikke formår at leve op til ovenstående regler. Du bør endvidere være opmærksom på, at de forskellige a-kasser kan variere en smule i forhold til, hvad de lægger i disse krav. Det er eksempelvis obligatorisk hos nogle danske a-kasser, at du regelmæssigt skal komme til samtaler i jobcentret.

Hvor meget kan du få udbetalt i dagpenge?

Det er din hidtidige indtægt, der spiller en rolle i forhold til, hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge. Her gælder det, at du som maksimum kan få udbetalt 90% af din hidtidige indtægt. Din a-kasse vil til denne beregning benytte de 12 måneder, hvor du havde den største indtægt, ud af de seneste 24 måneder. I den forbindelse bør du være opmærksom på, at der er ikke noget mindste dagpengebeløb. Derimod er der en maksimal dagpengesats. Denne varierer efter, hvilken du er medlem af.

Overvej at supplere dine dagpenge med lønsikring

Som tidligere nævnt er dagpengesatsen et sikkerhedsnet for dig – og det er uden tvivl en fin sats. Det kan dog for rigtig mange danskere betyde en markant nedgang i indkomsten og dermed også i levestandarden. Der kan således for mange være langt fra den tidligere lønindtægt til dagpengesatsen. Derfor kan du med fordel overveje at supplere dagpengene med lønsikring. Når du skal indbetale til lønsikringen, fungerer det på mange måder ligesom, når du indbetaler til din a-kasse.

Men hvad er lønsikring? Lønsikring skal forstås som en tillægsforsikring. Denne garanterer dig en procentdel af din indkomst, den dag du står ledig. Hvor meget lønsikringen dækker er vidt forskellig alt efter det enkelte forsikringsselskab. Den dækker som regel mellem 80% og 90%, men det kan sagtens være endnu mere.

Hvor meget koster lønsikring?

Det er din nuværende løn samt dit dækningsbehov, der spiller en rolle i forhold til, hvad lønsikring koster. Prisen stiger altså, når forsikringssummen stiger. På den måde fungerer lønsikring præcis ligesom alle dine andre forsikringer. Det vil sige, der er forskel på, om du vælger en sikring, som dækker i enten et halvt år eller to år. På samme måde er der forskel på, om du vil have en lønsikring, der dækker 80% af din løn eller 90% af din løn.

Endelig skal du naturligvis være opmærksom på forsikringsselskabernes prisforskelle. Disse kan sagtens variere en hel del. Der kunne endvidere være en rabat at opnå, såfremt du køber lønsikringen via din a-kasse.

Hvem er berettiget til at kunne få lønsikring?

Det gør sig i dag gældende, at det er de fleste, der har mulighed for tilkøb af en lønsikring. Flere af de danske a-kasser arbejder sammen med forsikringsselskaber. Det betyder, at du kan tilkøbe lønsikring gennem a-kassen – og måske endda opnå en fordelagtig rabat. Det er lidt forskelligt, hvad forsikringsselskaberne har af krav i forbindelse med tilkøb af lønsikring. Oftest skal du dog blot leve op til følgende:

Du skal være medlem af en a-kasse
Du skal være over 18 år og være under 65 år
Du skal være i arbejde som lønmodtager.

Du bør være opmærksom på, at du som regel ikke har mulighed for at tegne en lønsikring, såfremt du er selvstændig eller studerende. Endvidere skal din indtægt naturligvis overstige den højeste dagpengesats.

Forskellen på en tværfaglig og fagligt afgrænset a-kasse

Du kan generelt dele de danske a-kasser op i to hovedgrupper:

De tværfaglige a-kasser
De fagligt afgrænsede a-kasser – også kaldet for fagspecifikke a-kasser.

De tværfaglige a-kasser har medlemmer på tværs af en lang række faggrupper. Der er nogle tværfaglige a-kasser, der har fokus på bestemte faggrupper. De er dog stadig åbne over for andre medlemmer. Dette står i modsætning til de fagligt afgrænsede a-kasser. Disse tilbyder udelukkende medlemskaber for personer, der arbejder inden for enten én eller flere særlige faggrupper. Det vil sige, du ikke altid har mulighed for at blive medlem af denne type a-kasse. Det har du til gengæld med de tværfaglige a-kasser.

Der er også mange, der inddeler disse to hovedgrupper efter, om de tilbyder medlemskab for både selvstændige og lønmodtagere.

Eksempler på danske tværfaglige a-kasser

De tværfaglige a-kasser optager altså alle, uanset hvilken branche de arbejder inden for. Nedenfor vil du blive præsenteret for en række af de tværfaglige a-kasser i Danmark:

FTFa A-kasse
AJKS A-kasse
Ledernes A-kasse
Min A-kasse
Det Faglige Hus A-kasse
Frie A-kasse
Krifa A-kasse
MA A-kasse – også kaldet Magistrenes A-kasse
CA A-kasse
Ase A-kasse
Kristelig A-kasse
DANA A-kasse

Eksempler på danske fagligt afgrænsede a-kasser

De fagligt afgrænsede a-kasser er altså de a-kasser, der udelukkende optager medlemmer, der har en specifik uddannelse. Det kan også være medlemmer, der har arbejde inden for et specifikt fag eller en specifik branche. Nedenfor vil du blive præsenteret for en række af de fagligt afgrænsede a-kasser i Danmark:

BUPL A-kasse – Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse
Lærernes A-kasse – Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse
Fødevareforbundet NNF’s Arbejdsløshedskasse
SL A-kasse – Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse
3F A-kasse – Faglig Fælles A-kasse
FOA A-kasse – Fag og Arbejde
HK A-kasse – Danmarks Arbejdsløshedskasse
Akademikernes A-kasse – arbejder tæt sammen med IDA A-kasse.

Sådan kan du skifte din a-kasse

Er du utilfreds med din nuværende a-kasse? Hvis du ønsker at skifte, er dette heldigvis en let og hurtig proces. Du skal meddele til den nye, hvor du tidligere har været medlem, og så sørger de for, at du udmeldes. Du skal i den forbindelse ikke bekymre dig om, hvorvidt du er berettiget til at modtage dagpenge eller ej. Det har nemlig ingen betydning, at det er forskellige a-kasser, du har været medlem i. Så længe du blot har været medlem i minimum et år.

De fleste a-kasser tilbyder en selvbetjeningsservice, hvor du har overblik over din status som medlem. Det er blandt andet her, at du finder udbetalingskalender og dagpengetællere. Hos Min A-kasse hedder denne eksempelvis Min A-kasse Selvbetjening. Du bør være opmærksom på, at der kan være en periode, hvor dit kontingent i den gamle a-kasse skal løbe ud. Det betyder, at du først skal betale kontingent til den nye, når det gamle er udløbet. Du kommer altså aldrig ud for at skulle være nødt til at betalte dobbelt kontingent. Ønske du at skifte a-kasse, skal du endvidere være opmærksom på følgende:

Hvilke fordele får du som medlem i din nye i modsætning til den gamle?
Der er højst sandsynligt forskel på a-kassernes priser
Passer a-kassen til dine behov, din profil og dit arbejde?

Hvorfor det kan være en god idé at skifte

Der kan være forskellige årsager til, at du vil få lyst til at skifte a-kasse. Det kan være, at du har fået en ny jobfunktion, hvorfor du passer bedre til en anden. Det kan også være, at du har hørt om en anden med mere attraktive medlemsfordele eller bedre omtale blandt medlemmerne. Endvidere kan det være en god idé at skifte, hvis du gerne vil have et lavere kontingent. Der er mange, der vælger a-kasser efter, hvilken der kan tilbyde det laveste kontingent. Det kan i visse tilfælde også være en helt fair grund.

Det bliver dog et problem, hvis du en dag bliver ledig, og har behov for yderligere hjælp, som de ikke kan tilbyde dig. Der findes brede a-kasser, som muligvis ikke har den nødvendige viden inden for lige netop dit fagområde eller fagfelt. Det skal du derfor være særligt opmærksom på.

Skift af a-kasse som ledig

Er du arbejdsløs eller ledig, kan du godt skifte din a-kasse. Dette skifte foregår på præcis samme måde som beskrevet tidligere. Du bliver desuden medlem af din nye a-kasse under de præcis samme regler og love, der også gjorde sig gældende i den forrige. Dette er med undtagelse af eventuelle karantæneregler, som du derfor bør være særligt opmærksom på. Er du eksempelvis selvforskyldt ledig, får du karantæne fra dagpenge. At være selvforskyldt ledig betyder, at du selv har opsagt dit arbejde af den ene eller anden årsag. Du er tilmed selvforskyldt ledig, hvis du er blevet opsagt grundet et regelbrud på din arbejdsplads.

Du bør endvidere være opmærksom på, at a-kasserne godt kan håndhæve disse regler på forskellig vis. Derfor bør du altid kontakte den nye for at spørge dem om, hvilke regler de har for at skifte som nyligt opsagt eller som ledig.

Hvordan finansieres de danske a-kasser?

De danske a-kasser giver som tidligere nævnt dagpenge til de danskere, der står uden job. Disse dagpenge bliver finansieret via det beløb, medlemmerne indbetaler via kontingentet. Endvidere finansieres dagpengene ved hjælp af de danske lønmodtageres betaling til arbejdsmarkedsbidrag. Dette bidrag udgør omkring 75% af dagpengenes samlede beløb. De danske a-kasser tjener ikke penge på de services eller tiltag, de tilbyder deres kunder. Dette er i modsætning til eksempelvis forsikringsselskaber.

En a-kasse er en privat organisation med målet om at sikre dig mod arbejdsløshed. Det betyder, at de helt selv fastlægger både kvalitets- og serviceniveau. Der er derfor forskel på, hvad de forskellige danske a-kasser kan tilbyde dig som medlem. Det er godt at huske på, når du skal vælge den helt rette for dig.

Hvor finder du den bedste a-kasse?

Leder du efter den bedste a-kasse for dig? I så fald bør du vælge efter, hvilket fagområde du arbejder eller uddanner dig inden for, og hvad dine individuelle behov er. Det kan være, at du har brug for en speciel forening. I så fald kan det være en fordel at vælge en, der er tilknyttet en fagforening, der passer til din beskæftigelse. Det kan også være, at du har brug for at være enten fuldtids- eller deltidsforsikret, og det skal du derfor også være opmærksom på.

Endvidere skal du overveje, om kassen skal være inklusive efterlønsbidrag, og om den er gratis for studerende, hvis du selv studerer. Der er således en lang række faktorer, du skal være særligt opmærksom på, når du skal finde den bedste a-kasse for dig.

Hvordan finder du den billigste a-kasse?

Hvis du vil finde en billig a-kasse, skal du selvfølgelig sammenligne de forskellige a-kasse priser med hinanden. Det er administrationsbidraget, der gør den store forskel i kontingentet mellem de danske a-kasser. Vælger du den billige a-kasse, har dette dog ikke indflydelse på, hvor meget du får udbetalt i dagpenge. Du er altså godt stillet, hvad end du vælger en dyr eller billig a-kasse. Vi anbefaler dog ikke, at du blot finder den billigste a-kasse og dermed udelukkende kigger på den enkelte a-kasse pris.

Du bør i stedet tænke over, hvad der har betydning for dig, når det kommer til a-kasser. Du kan nemlig også sammenligne de danske a-kasser på mange andre parametre end blot prisen. Det kan være, hvad de er i stand til at tilbyde i form af netværksgrupper og rådgivning. Endvidere skal du være opmærksom på, at nogle a-kasser stiller krav til dig angående beskæftigelse inden for et bestemt fagområde.

Vær særligt opmærksom på kontingentet

Det er en god idé at være opmærksom på den enkelte a-kasses kontingent. De danske a-kasser skilter hele tiden med fordelagtige tilbud, hvis du melder dig ind i lige netop deres a-kasse. Her skal du være opmærksom på størrelsen på kontingentet. Som tidligere nævnt er der ingen sammenhæng mellem kontingentet og størrelsen på dagpengene. Det skyldes, at dagpengesatserne er fastlagt af den danske stat. Derfor betaler a-kasserne de helt samme takster til deres medlemmer.

Undersøg derfor kontingentet grundigt, inden du melder dig ind, og hvad du får for dine penge. Der er som tidligere nævnt stor forskel på de services og tiltag, de danske a-kasser tilbyder. Det er derfor en god idé at sammenligne disse med hinanden, når du skal finde den rette a-kasse for dig.

Hvordan melder du dig ind i en a-kasse?

Det er helt op til dig selv, om du ønsker medlemskab af en a-kasse eller ej. Derfor skal du selv søge om optagelse, såfremt du gerne vil opnå denne arbejdsløshedsforsikring. Du kan optages som medlem på flere forskellige måder:

Som lønmodtager
Som selvstændig
Som lærling eller elev
Som studerende
Som værnepligtig
Som nyuddannet
Som medlem af Folketinget eller af en kommunalbestyrelse.

Du skal hernæst udfylde en ansøgning. Det gør du online ved at udfylde tilmeldingsformularen, som du finder på den enkelte a-kasses hjemmeside. Fra det tidspunkt, de modtager din ansøgning, kan du tidligst blive medlem. Det er således meget nemt og problemfrit at melde sig ind i en a-kasse.

Hvornår skal du melde dig ind i en a-kasse?

Vil du gerne være berettiget til dagpenge, skal du melde dig ind i en a-kasse senest et år inden, at du færdiggør din uddannelse. På den måde har du ret til dagpenge lige så snart, du er færdiguddannet. Du kan dog melde dig ind hele to uger efter endt uddannelse. Dette giver dig ret til den præcis samme dagpengesats. Til gengæld får du en måneds karens, før du har ret til at modtage dagpenge. Du kan derfor lige så godt melde dig ind i en a-kasse, mens du studerer.

Der er mange, der tror, at det koster penge som studerende at være medlem. Dog skal du huske på, at mange danske a-kasser som tidligere nævnt tilbyder gratis medlemskab til studerende. Du kan som studerende ikke være sikker på, at du får et job lige så snart, du færdiggør din uddannelse. Derfor er et medlemskab en god sikkerhed, da du således er berettiget til dagpenge.

Er det nødvendigt at være medlem af både en a-kasse og fagforening?

Stort set alle danske a-kasser er knyttet til en fagforening. Det er kun ganske få lande, der samler fagforeninger og a-kasser på denne måde, som vi gør i Danmark. Derfor er det en gængs opfattelse blandt mange lønmodtagere, at fagforeninger og a-kasser er en samlet pakkeløsning. Dette er dog ikke rigtigt. Det er frit op til dig selv at vælge, om du vil være medlem af både en fagforening og en a-kasse. Du skal dog være opmærksom på, hvad du frasiger, hvis du kun er medlem af en a-kasse – eller hvis du kun vælger at være medlem af en fagforening.

Forskellen mellem de to ting er, at en a-kasse er din økonomiske sikkerhed, såfremt du mister dit arbejde. Eller hvis du ikke kan få arbejde, når du færdiggør din uddannelse. En fagforening hjælper med andre ting. Det er typisk i form af sager om arbejdsvilkår, og nogle tilbyder også hjælp til karriereplanlægning samt personlig rådgivning. Du kan læse mere om fagforeninger her.

Fordele ved at være medlem af en fagforening

Der er forskellige fordele ved også at være medlem af en fagforening. Først og fremmest kan du blive sikret til en forholdsvis billig pris. Der er mange tværfaglige fagforeninger, der har priser helt ned til 65 kroner om måneden. På trods af den lave pris kan du stadig nyde overenskomsternes fordele. Du behøver altså ikke nødvendigvis et medlemskab i en dyr fagforening for at være godt dækket ind. Du skal endvidere huske på, at du altid har mulighed for at skifte til en ny fagforening. Her skal du tage kontakt til fagforeningen, og typisk vil dit medlemskab udløbe til udgangen af måneden.

Der er mange penge at spare ved et fagforeningsmedlemskab. Fagforeningen kan nemlig være med til at kæmpe din sag, hvis du modtager for lidt i pension, feriepenge eller løn. De kan også hjælpe dig, såfremt du bliver uberettiget opsagt. Endvidere er det vigtigt at huske på, at du som studerende kan være gratis medlem af fagforeninger flere steder. Herudover opnår du også følgende fordele ved et fagforeningsmedlemskab:

Medlemskab af LO Plus
Rabat på entre til forlystelsesparker, på avisabonnementer, ferieophold, brændstof, lønsikring og privatforsikringer
Gratis udarbejdelse af testamente
Billig eller gratis advokatbistand.

Få rabat ved at melde dig ind i både en fagforening og a-kasse

Du kan være heldig at få en fordelagtig rabat, såfremt du tilmelder dig et forbund, der både har fagforening og a-kasse. Du vil som regel opleve, at kontingentet i en fagforening vil være markant billigere end kontingentet i en a-kasse. Det skyldes, at fagforeninger er private organisationer, mens a-kasser som tidligere nævnt er underlagt lovgivningen. Det betyder, der er større konkurrence blandt de forskellige danske fagforeninger.

Det er svært at sammenligne billige fagforeninger, fordi priserne konstant ændrer sig. Derfor kan du med fordel gå på udkig efter samlede pakkeløsninger i forbund, der både tilbyder fagforening og a-kasse. Hvis du er heldig, kan der være rigtig mange penge at spare her.

Er du studerende?

Der er særligt mange studerende, der vælger at melde sig ind i en a-kasse. Det skyldes, at de på den måde er sikret penge, hvis der ikke er jobs at få, når de er færdige. Et medlemskab skal således ses som et sikkerhedsnet. Der er endvidere flere af de danske a-kasser, der tilbyder gratis medlemskaber til studerende. Det betyder, at du som studerende kan optjene dagpenge, og når uddannelsen ender, er du fuldt dagpengeberettiget. Følgende a-kasser tilbyder gratis medlemskaber til studerende:

Ønsker du at læse mere om, hvilke fordele du kan få ved at være medlem af en a-kasse som studerende, kan du læse om gratis a-kasse for studerende her.

Er du selvstændig?

Der er tilmed mange fordele at få ved at være medlem af en a-kasse, hvis du er selvstændig. Som selvstændig er der altid en risiko for, at du er nødt til at lukke din virksomhed af den ene eller anden årsag. Som medlem kan du opnå dagpenge, såfremt det skulle ske. Det er således en stor tryghed, da du på den måde fortsat kan få din økonomi til at løbe rundt. Der findes flere danske a-kasser med speciale inden for selvstændige og iværksættere. De vil derfor også kunne give dig professionel sparring og rådgivning omkring livet som selvstændig eller iværksætter. Disse a-kasser er:

Er du selvstændig og gerne vil opnå en økonomisk tryghed, kan du læse meget mere om a-kasser for selvstændige her på siden.

Er du leder?

Der er tilmed mange fordele at hente, hvis du som leder melder dig ind i en a-kasse. Der findes flere a-kasser, der er egnede til ledere. Disse tilbyder tilbud, der kan hjælpe dig med at løse nogle af de mange udfordringer, du møder på jobbet hver dag. Endvidere kan de give dig et endnu bredere netværk. Disse er tilbud er altså tilpasset, så de passer til dig som leder, og du får derfor en mere specialiseret service.

For at være berettiget til at modtage dagpenge som leder, skal du have været medlem af den pågældende a-kasse i minimum et år. Endvidere skal du inden for de sidste tre år have arbejdet til det, der svarer til et års fuldtidsarbejde. Som fuldtidsforsikret svarer dette til 1.924 timer, mens det som deltidsforsikret svarer til 1.258 timer. Også som leder skal du være aktivt jobsøgende, mens du modtager dagpenge. Du skal endvidere tjekke jobforslag, oprette et CV til Jobnet.dk og være tilmeldt jobcentret. Endelig skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Der er forskellige oplagte a-kasser til ledere, såsom:

Hvordan hænger a-kasse og efterløn sammen?

Når du modtager efterløn, er der en række forpligtelser, du skal leve op til. Én af disse er, at du skal sende et efterlønskort, og at du skal være medlem af en a-kasse. Det vil altså sige, at du skal fortsætte dit medlemskab i den periode, du modtager efterløn. Du skal derfor blive ved med at betale dit bidrag som medlem, til gengæld skal du ikke betale såkaldt efterlønsbidrag.

Hver måned skal du endvidere indsende oplysninger til din a-kasse om alle forhold, som har betydning i forhold til, at du kan få udbetalt efterløn. Du kan dog vælge, at du kun skal indsende dette kort hver sjette måned. Dette har du mulighed for, såfremt du udelukkende har pensionsindtægter og dermed ikke noget arbejde. Såfremt disse forhold ændrer sig, skal du øjeblikkeligt tage kontakt til din a-kasse og indberette det. Du kan læse meget mere om efterløn her på siden.

Hvad du skal gøre, hvis du bliver syg

Skulle du være så uheldig at blive syg, skal du den første sygedag huske at melde dette til din a-kasse – det kan eksempelvis være Akademikernes A-kasse eller Lærernes A-kasse. Du står ikke længere til rådighed for det danske arbejdsmarked, når du er syg. Det betyder, du vil blive afmeldt som ledig, og du skal derfor ikke søge jobs, mens du ligger syg. Såfremt du får dagpenge, fortsætter du med at modtage denne ydelse de første to uger af sygefraværet. Herefter kan du selv vælge at søge om sygedagpenge hos kommunen. Her skal din a-kasse melde dit sygefravær. Du vil efterfølgende modtage et brev om, hvad du herefter skal foretage dig.

Endelig skal du huske, at du ikke kan modtage dagpenge, mens du er syg, såfremt du får supplerende dagpenge. Er du i tvivl om noget, kan du altid vælge at kontakte din a-kasse. Du kan desuden læse mere om sygedagpenge her på siden.

Forskellen på kontanthjælp og dagpenge

Kontanthjælp og dagpenge er begge ydelser, du modtager, såfremt du går ledig. Ved at modtage begge ydelser, skal du kunne stå til rådighed over for arbejdsmarkedet. Du skal løbende aktiveres og desuden være i dialog med jobcentret. Dette er med formålet om, at du en dag skal tilbage i arbejde. Du kan kun få kontanthjælp, såfremt du har en formue under 10.000 kroner. Når du modtager dagpenge ved at være medlem af en a-kasse, er der to væsentlige forskellige:

Der bliver ikke set på, hvad du end måtte have af værdier
Ydelsen er højere.

Til gengæld skal du som tidligere nævnt være medlem af en a-kasse, og herudover skal du inden for de sidste tre år have arbejdet i det antal timer, der svarer til et fuldtidsjob. Disse timer skal ligge inden for et år. Har du lyst til at læse mere om kontanthjælp, kan du klikke på denne side.

Kan du tage dine dagpenge med til udlandet?

På visse betingelser er det muligt at tage dagpengene med til et andet EØS-land. Du skal først og fremmest være aktivt jobsøgende i det EØS-land, du flytter til. Endvidere skal du være tilmeldt dit lokale jobcenter i mindst fire uger og have stået til rådighed for det danske arbejdsmarked. Herudover skal du udfylde en såkaldt attest E 303, hvis du vil tage dine dagpenge med til udlandet. Denne attest skal du som minimum have udfyldt fire uger før, at du tager afsted.

Såfremt du har fået dagpenge med udenlands før, er det et krav, at du som minimum har arbejdet 296 timer. Det skal du have gjort inden for de seneste tre måneder. Får du arbejde i udlandet, skal du også huske at melde dig ud af din a-kasse hjemme i Danmark. Du skal herefter begynde at betale arbejdsløshedsforsikring i det pågældende land, du er flyttet til. I de fleste EØS-lande er det obligatorisk, at du har en arbejdsløshedsforsikring. Denne opkræves over skatten.

Yderligere viden

Du kan her på siden finde meget mere information om a-kasser og fagforeninger. Klik dig rundt på siden, eller brug nedenstående links.

Find her vores side om a-kasser. Læs desuden yderligere viden om a-kasser her.

Læs mere om fagforeninger.

Besøg desuden vores begrebsforklaringer og få en præcis beskrivelse af alt mellem himmel og jord i forhold til a-kasser. Læs f.eks. om overenskomster, dagpengeperioder, mindsteløn, lønsikring og meget mere.

Vil du vide mere om reglerne ift. dagpenge og a-kasser mv, så læs vores regler og viden.

Har du allerede styr på alle regler og begreber, samt hvad fagforeningen og a-kassen kan gøre for dig, så bliv opdateret på de nyeste meninger, sager, debatter og tendenser i vores nyheder.