Overenskomst

Begrebet overenskomst dækker over en fælles – kaldet kollektiv – aftale omkring de arbejdsretslige forhold mellem en arbejdsgiver- og en lønmodtagerorganisation for et eller flere nærmere definerede fagområder. De kan indgås på enten landsplan eller lokalt – eller der kan indgås lokale varianter af de landsdækkende overenskomster, hvis det findes nødvendigt.

De fleste kollektive overenskomster er hierarkisk opbyggede på en sådan måde, at der er en hovedaftale i toppen af hierarkiet, der dækker de grundlæggende regler for overenskomsten, hvornår den skal genforhandles og så videre. Derunder kan der så være et hierarki af underliggende overenskomster for specielle faggrupper, særlige virksomhedstyper eller lignende opdeling, der giver mening inden for det pågældende overenskomstområde.

Den samlede overenskomst kan f.eks. indeholde aftaler om

• Ugentlig arbejdstid
• Overtidsbetaling
• Uddannelsesbidrag fra arbejdsgiveren
• Mindsteløn
• Sygedagpenge
• Barselsorlov
• Opsigelsesvarsler – både fra arbejdsgiver og lønmodtager

De fleste overenskomster løber for en toårig periode. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne har parterne forskellige våben til at lægge pres på hinanden. Medarbejderne kan strejke, hvis de ikke er tilfredse og arbejdsgiverne kan lockoute – altså forhindre at medarbejderne kan komme på arbejde.

Gennemsnitlig 80 % af den danske arbejdsstyrke er i dag omfattet af en kollektiv overenskomst. Således er alle ansatte i staten er omfattet af overenskomster. Tilsvarende er kun lidt over 7 ud af 10 lønmodtagere i det private erhvervsliv er omfattet af en overenskomst.

Se også vores andre begrebsforklaringer