Trepartsforhandling

En trepartsforhandling er en årlig forhandling mellem henholdsvis arbejdsmarkedets parter og staten. Arbejdsmarkedets parter udgøres af hovedorganisationerne for både arbejdstagere og arbejdsgivere – i Danmark er det fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Staten repræsenteres af Finansministeriet med finansministeren i spidsen.

Trepartsforhandlingerne har altid arbejdsmarkedet som primære omdrejningspunkt, om end der kan være forskellige afgreninger inden for emnet.

For et par år siden så vi f.eks., hvordan de tre parter forsøgte at løse lærerkonflikten, som endte i en lockout. Og i disse tider kan trepartsforhandlingerne typisk omhandle emner som flygtninge og integration på det danske arbejdsmarkedet.

Selvom der er store forskellige på de to konkrete eksempler ovenfor, så har de begge det tilfældes, at de tager udgangspunkt i det danske arbejdsmarked.

I Danmark er det som udgangspunkt arbejdsmarkedets parter, som forhandler overenskomster og indgår aftaler for arbejdstagere og arbejdsgivere. Men siden ’septemberforliget’ i 1899 har det været kutyme, at også staten er repræsenteret ved forhandlingerne, hvormed politikerne forsøger at få indflydelse til fordel for det danske arbejdsmarked og det danske samfund.

Herhjemme er hovedorganisationerne for arbejdstagere repræsenteret af de fire store forbund: LO (Landsorganisationen i Danmark), FTF, Akademikerne og Lederne. Arbejdsgiverorganisationerne af de to store forbund: DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening).

Se også vores andre begrebsforklaringer