Begreberne faglært og ufaglært stammer oprindeligt fra det gamle lærlingesystem. Her var dem, der havde stået i lære inden for et fag faglærte og dem der arbejdede uden en egentlig uddannelse var ufaglærte.
I dag dækker betegnelsen udelukkende over, om du har en uddannelse inden for det fag, du arbejder indenfor eller ej. Betegnelsen bruges dog stadig primært inden for de fagområder, hvor mesterlæren tidligere var den mest eller eneste anvendte uddannelsesform. Det vil sige inden for håndværks-, handel-, service- og industrifagene.
Tidligere var der stor forskel på lønniveauet mellem ufaglærte og faglærte, men i dag er forskellen stort set væk. Til gengæld kan der være en anciennitetsfaktor med i lønnen, hvor en eventuelt uddannelsesperiode tæller med, således at faglærte automatisk starter på et højere løntrin end en ufaglært, der har været ansat lige så længe.
Der er også stadig mange fag der kræver, at du har en bestemt uddannelse, for at kunne bestride dem og ikke bare erfaring på tilsvarende niveau. De fleste af disse fag ligger dog uden for det område, hvor man normalt anvender begreberne faglært og ufaglært. De færreste har vel mødt en faglært læge og forhåbentlig aldrig en ufaglært.
Se også vores andre begrebsforklaringer
A-kasseAnsættelsesforhold
Arbejdsaktivering
Arbejdsgiver
Arbejdsløs
Arbejdsmarkedsydelse
Arbejdsmiljø
Arbejdsstyrke
Arbejdsvilkår
Dagpenge
Dagpengeperiode
Dagpengesats
Efterløn
Fagbevægelsen
Fagforening
Faggruppe
Feriedagpenge
Ferieregler
FOA
Genoptjeningskrav
Jobrotation
Karensperiode
Ledighedsperiode
Lockout
Lønmodtager
Lønsikring
Mindsteløn
Opsigelsesvarsel
Overenskomst
Pension
Selvstændig
Supplerende dagpenge
Tillidsvalgt
Trepartsforhandling
Ufaglært og faglært