Lockout

Industrialiseringens fremkomst i slutningen af 1800-tallet skaber en ny arbejderklasse i byerne, hvilket fører en del arbejdskonflikter med sig. I begyndelsen kæmper fagforeningerne særligt for bedre løn, kortere arbejdstid og for arbejdernes ret til at melde sig ind i en fagforening. 

I 1890’erne vokser arbejderbevægelsen sig stærkere, og derfor samler arbejdsgiverne sig i 1896 i Dansk Arbejdsgiverforening for at stå stærkere over for det pres, som fagforbundene lægger på arbejdsgiverne. Som modtræk forener fagforeningerne sig i De samvirkende Fagforbund (senere LO) i 1898. 

I 1899 forsøger arbejdsgiverne at knække den spirende fagbevægelse ved at indlede en storlockout. Storlockouten er Danmarkshistoriens største arbejdskamp, og den varer i fire måneder. På trods af at de mere end 30.000 lockoutede arbejdere har levet under hungersnødlignende tilstande i disse måneder, har de ikke givet op. 

Arbejdsgiverne ophæver lockouten ved at indgå et forlig – det såkaldte Septemberforlig. Her bøjer arbejdsgiverne sig for arbejdernes ret til at organisere sig, samtidig med at arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet bekræftes. Efter den omfattende lockout anerkender fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen hinanden som ligeværdige parter, og det besluttes, at fremtidige uenigheder skal løses ved overenskomstforhandlinger eller voldgift. 

Hvad er lockout?

Som storlockouten tydeligt illustrerer, er lockout et af arbejdsgivernes mest indgribende våben i en arbejdskonflikt. Lockout er en engelsk term, der kan oversættes til udelukkelse eller lukke ude. Termen betegner arbejdsgiverne vigtigste kampmiddel i arbejdskonflikter. En arbejdskonflikt kan eksempelvis opstå i forbindelse med overenskomstforhandlinger, hvor parterne ikke kan blive enige om givne forhold på arbejdsmarkedet. Ved en lockout opsiger arbejdsgiverne arbejderne og spærrer adgangen til arbejdspladsen for dem. Lockout kan altså bruges som et middel til at presse arbejderne til at gå med på arbejdsgivernes krav.

På samme måde som arbejdsgiverne kan gøre brug af lockout i en arbejdskonflikt, kan arbejderne benytte sig af deres mulighed for at strejke. Ved en strejke indstiller arbejderne arbejdet. De bruger dermed deres arbejdskraft som et led i konflikten ved at nægte at sælge deres arbejdskraft.

Lockout er et modsvar til strejke. I overenskomstforhandlinger, hvor det er svært for parterne at blive enige om en ny aftale, er strejke- og lockoutvarsler nyttige våben. Hvis fagforeningerne varsler strejke, vil arbejdsgiversiden typisk svare igen ved at udtage større grupper af arbejdere til lockout. Ofte bliver det ved truslen, men flere gange gennem historien er det ført til omfattende lockouter. Senest i 2013 i forbindelse med den historiske lockout af lærerne. 

Både lockout og strejke reguleres gennem hovedaftalen, som er en aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO. Denne hovedaftale sætter nogle regler for, hvordan en lockout skal gribes an. Den skal eksempelvis varsles og følge en række arbejdsretlige regler. 

På papiret har arbejderne og arbejdsgiverne reelt set samme ret til at gøre brug af arbejdet som kampmiddel. Arbejdsgiverne kan ved at bruge lockout som middel forhindre arbejderne i at arbejde. Og arbejderne ved at strejke, hvor de nægter at arbejde. Men det er kun på papiret, at de to parter er ligestillet. For mens arbejdskøberne ikke rammes personligt ved en strejke eller en lockout, står arbejderne uden indkomst, mens strejken eller lockouten står på. Også selvom Fagbevægelsen har en strejkekasse, som skal yde økonomisk støtte til arbejderne under en arbejdskonflikt med, er den ikke utømmelig. Det er derfor begrænset, hvor længe arbejderne kan udholde strejke og lockout.

Gennem de sidste 20-30 år er lockout dog også begyndt at ramme arbejdsgiverne på deres pengepung. En lockout går ikke blot ud over produktionen – arbejdsgiverne risikerer også at gå glip af fremtidige ordrer, hvis de ikke kan levere. Dette blev især tydeligt under storkonflikten i 1998. Her truede en række virksomheder med at melde sig ud af Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri for at undgå at gennemføre den lockout, der var varslet.    

Arbejdernes rettigheder under en lockout

Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne er størst for arbejderne, når der varsles strejke og lockout. Derfor vil det ofte være lønmodtagersiden, der bukker under for presset. Men hvordan er arbejdernes rettigheder under en lockout? Det ser vi nærmere på her:

Løn under lockout 

Hvis du er ramt af lockout, får du hverken løn, løntilskud eller supplerende dagpenge. I tilfælde af lockout har din fagforening en pulje penge, de kan tildele deres medarbejdere. Den økonomiske støtte kan variere fra fagforbund til fagforbund, og du kan ikke forvente at modtage et beløb, der matcher din løn. Den økonomiske støtte under en lockout bliver enten udbetalt som konfliktlån eller konfliktunderstøttelse. 

Udbetales den økonomiske støtte som konfliktunderstøttelse, vil din fagforening udbetale et beløb til dig under lockouten, som du efterfølgende betaler tilbage ved et forhøjet kontingent. 

Den økonomiske støtte under en lockout kan også udbetales som et konfliktlån. I dette tilfælde låner du pengene, mens lockouten står på, hvorefter du betaler dem tilbage. Samtidig får du en nedsættelse af dit fagforeningskontingent. 

I tilfælde af en lockout vil du teknisk set stå uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du mister de arbejdsmæssige goder, du normalt har. Eksempelvis må du hverken bruge mobil, computer eller bil, som din arbejdsgiver stiller til rådighed. Til gengæld bliver du ikke beskattet i den periode, du ikke har adgang til din mobil eller computer.   

Desuden frafalder din ret til fravær med løn ved barnets 1. og 2. sygedag.

Barsel under lockout 

Som offentligt ansat har du krav på arbejdsgiverbetalt barsel. Den ret frafalder dog under en lockout. I stedet kan du få udbetalt barselsdagpenge i den periode, der er lockout.  

Ferie under lockout 

Hvis du strejker eller er udtaget til lockout, må du ikke holde ferie. Det skyldes, at en lockout er en feriehindring. Hvis du eksempelvis har planlagt at gå på ferie dagen efter, du er blevet lockoutet, må du ikke holde ferie. Dette gælder under hele lockouten. Går du derimod på ferie dagen før, lockouten træder i kraft, må du afholde din ferie under samme vilkår som normalt. Det vil sige, at du også får udbetalt løn, hvis du altså har krav på ferie med løn. Hvis lockouten stadig er en realitet, når din ferie er slut, gælder reglerne for lockouten også dig. 

Lockout: Ikke medlem af fagforening

Er du ikke medlem af en fagforening, vil du heller ikke blive ramt af en eventuel lockout. Det er dog vigtigt, at du gør din arbejdsgiver opmærksom på, at du ikke er part i konflikten. Når du stiller din arbejdskraft til rådighed under en lockout, vil du stadig være berettiget til at modtage løn.

Lockout 2013

Den 1. april 2013 fandt en historisk begivenhed sted, da knap 70.000 lærere blev lockoutet, og omkring 875.000 elever og kursister – herunder 557.000 folkeskoleelever – ikke kunne komme i skole. 

Lockouten var kulminationen på flere måneders forgæves forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening om en ny overenskomst. Der er særligt to punkter i forhandlingerne, der skaber knaster. KL kræver, at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Desuden skal skolelederne have friere tøjler til at bestemme over lærernes arbejdstid. Begge krav afvises af Dansk Lærerforening, da de frygter en forringelse af undervisningen. I stedet kræver de en rammeaftale, der sikrer lærerne et minimum af forberedelse.  

Trods lockoutvarsel fra KL d. 28. februar, fortsætter forhandlingerne indtil d. 25. marts, hvor forligsmanden meddeler, at det ikke er muligt at indgå en aftale. Dette betyder altså, at lockout er en realitet. 

Lockouten varer helt indtil d. 25. april 2013, hvor regeringen griber ind. Inden da har flere tusinder lærere fra hele landet demonstreret foran Christiansborg, da de ønsker en afslutning på konflikten. 

Indgrebet i lockouten sker ved, at regeringen fremsætter et lovforslag, som kort efter bliver stemt igennem af et bredt flertal i Folketinget til lærernes store utilfredshed. Loven imødekommer KL’s krav, idet skolelederne får den fulde ledelsesret. Lærerne får til gengæld en milliard kroner til efteruddannelse og en samlet lønstigning på 300 millioner kroner.    

Siden er det kommet frem, at lærerlockouten og det efterfølgende lovindgreb var orkestreret af Regeringen længe før, overenskomstforhandlingerne gik i gang. 

Hele forløbet er beskrevet udførligt på folkeskolen.dk.

OK18 – strejke og lockout i 2018

I foråret 2018 sad det meste af Danmark på nåle. En historisk konflikt var under optrapning, som potentielt set ville berøre de fleste i landet. Ikke mindst de offentligt ansatte, der var involveret i konflikten, og deres arbejdsgivere – staten, regionerne og kommunerne. Men også danskere, der ikke var direkte involveret i konflikten, ville komme til at mærke konsekvenserne. Forældre til børn i daginstitutioner, elever på landets folkeskoler og gymnasier og patienter og pårørende på landets hospitaler ville blive berørt af den landsdækkende strejke og lockout, der var varslet blandt de offentligt ansatte. 

Men hvad drejede konflikten sig egentligt om? I 2018 skulle der forhandles en ny overenskomst – OK18 – mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere – Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Staten. En overenskomst forhandles med to til fire års mellemrum, og d. 1. april 2018 udløb den daværende overenskomst for alle offentligt ansatte. 

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der omhandler mindsteløn, arbejdstid og pension. I 2018 blev det særligt vanskeligt at nå til enighed om en ny overenskomst, da samtlige fagforeninger og fagforbund valgte at stå sammen i en musketered om at sikre sig tre mærkesager. Det drejede sig om løn, frokostpause og lærernes arbejdstid. At fagforeningerne valgte at stå sammen, skyldes blandt andet lockouten af lærerne i 2013. Her foretog SRSF-regeringen et politisk indgreb, der afskaffede lærernes forberedelsestid og gav skolelederne ret til at bestemme over lærernes arbejdstid. Og netop denne musketered gør mæglingsforsøgene ekstra besværlige i forbindelse med OK18. 

Da forhandlingerne brød sammen, varslede lønmodtagerne strejke for 10-15% af de offentligt ansatte for at lægge ekstra pres på forhandlingerne. Regeringen kvitterede med at varsle en efterfølgende lockout af 450.000 offentligt ansatte. Hvis lockouten blev en realitet, ville de ansatte blive sendt hjem uden løn, indtil konflikten blev afblæst som følge af et forlig eller et lovindgreb. Såfremt det ikke lykkes at indgå et forlig, kan regeringen vælge at foretage et lovindgreb, der afslutter konflikten. Dette sker, hvis det vurderes, at konsekvenserne af en storkonflikt bliver for omfattende. Vælger regeringen at foretage et lovindgreb, vil det være politikerne, der kommer til at diktere de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår og ikke parterne selv.  

Hvem er omfattet af lockout?

Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Staten varslede alle lockout af deres ansatte. Danske Regioner varslede lockout for op mod 80.000 regionalt ansatte på flere hospitaler og sygehuse i de fem regioner, hvilket omfatter mere end halvdelen af de regionalt ansatte. KL’s lockout omfattede 250.000 offentligt ansatte. Det drejede sig blandt andet om offentligt ansatte på undervisningsområdet og i dagtilbud samt på området ældre, sundhed, social og handicap. Også staten annoncerede lockout, hvilket drejede sig om 121.000 ansatte, som blandt andet var beskæftiget inden for uddannelsessektoren. 

Hvem bliver ramt af lockout?

Konsekvensen af de varslede lockouter ville altså blive yderst omfattende. Børnehaver, skoler, uddannelsesinstitutioner, hospitalsafdelinger og utallige andre arbejdspladser fordelt over hele landet skulle lukke i forbindelse med lockouten. Dette ville blandt andet betyde, at tusindvis af forældre ville blive tvunget til at finde alternativ pasning til deres børn. Også infrastrukturen ville blive berørt, og BaneDanmark meddelte, at togdriften ville blive indstillet i tilfælde af en lockout. Flytrafikken risikerede også at blive lammet, da meteorologer hos DMI og flyveledere i Naviair var udtaget til lockout.   

Også begravelser, konfirmationer og bryllupper risikerede at blive udskudt eller aflyst, da flere præster og samtlige af kirkens ansatte ville blive ramt af lockouten. Selv dansk eksport risikerede at blive påvirket af konflikten, da Fødevarestyrelsens kødkontrol var udtaget til lockout. Konsekvensen ville være lukkede slagterier og slagtekvæg, der risikerede at blive aflivet i utide.  

Statens lockoutvarsel i 2018 betød, at stort set alle gymnasier ville lukke, hvis lockouten blev en realitet. Dette berørte de danske gymnasieelever dybt. Særligt 3.g’erne frygtede, at det ville komme til at gå ud over deres afsluttende eksaminer. Også landets universiteter modtog nyheden om lockout med bekymring. Her frygtede de studerende, at en lockout af universitet ville få konsekvenser for de studerendes ret til SU.  

Lockoutvarslet fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Staten var historisk. Det var nemlig første gang, at en storkonflikt truede med at ramme alle sektorer på én gang. Dermed ville en lockout komme til at ramme borgerne hårdt. Lockoutvarsel var usædvanligt, da statsansatte ikke tidligere har været ramt af konflikter i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Det skyldes, at statsansatte tidligere var tjenestemandsansatte. I dag er de fleste statsansatte ansat på overenskomst. Ifølge forskere var formålet med så omfattende lockouter at sørge for, at de var hurtigt overstået. Ved at tømme strejkekasserne hurtigt kunne man nemlig tvinge fagforeningerne tilbage til forhandlingsbordet. 

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, gav udtryk for, at lockoutvarslet var hårdere, end han havde forestillet sig. Det skyldtes ikke mindst, at omfanget af lockouten ville få store konsekvenser for alle involverede. Selvom Danske Regioner eksempelvis havde meddelt, at psykiatrien ville være undtaget fra konflikt, ville den alligevel blive hårdt ramt af en lockout. Et hospital med en psykiatrisk afdeling ville nemlig ikke blive undtaget fra lockouten i forhold til madproduktion, rengøring og portørtjeneste. Dermed ville den psykiatriske afdeling også blive stærkt berørt af lockouten. 

OK18 – status 

Efter flere maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen lykkedes det dog at lande en ny overenskomstaftale for alle offentlige ansatte. Både Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Staten indgår overenskomstaftaler med de offentligt ansatte og deres fagforeninger.

Overenskomstaftale for kommunalt ansatte

På det kommunale område blev der indgået en aftale, der omfatter omkring 500.000 ansatte. Aftalen omhandler blandt andet de ansattes løn med en økonomisk rammeaftale på 8,1% over de kommende tre år. Ifølge aftalen videreføres reguleringsordningen, der har til henblik at sikre, at lønnen i den offentlige sektor følger lønudviklingen i den private sektor. Desuden fjernes det såkaldte privatlønsværn, der blev indført ved overenskomstforhandlingerne i 2015. Dette værn sikrede, at offentlige lønninger ikke kunne stige mere end private. Derudover er der afsat penge til at løse kommunernes rekrutteringsudfordringer samt et millionbeløb til en ligelønspulje.

Desuden indeholder aftalen en sikring af betalt spisepause for alle faggrupper i kommunen. Det lykkes dog ikke at løse striden om lærernes arbejdstid med en ny arbejdstidsaftale. I stedet bliver der nedsat en undersøgelseskommission, der har til henblik at undersøge, om lærernes arbejdstid har konsekvenser for undervisningen. 

Overenskomstaftale for de ansatte i regionen

Danske Regioner indgik forlig ad to omgange. Først med LO-forbundene, der blandt andet omfattede FOA, HK Kommunal, 3F, Teknisk Landsforbund, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Metal. De indgik en ny overenskomst på vegne af deres 40.000 regionalt ansatte medlemmer. 

Denne aftale indeholder også en økonomisk ramme på 8,1% over de næste tre år. Heraf er 6,1 % reelle lønstigninger. Også i denne overenskomstaftale videreføres reguleringsordningen, hvilket betyder, at lønudviklingen i den offentlige og private sektor følges ad, mens privatlønsværnet afskaffes. Derudover er der afsat ekstra midler til ligeløn, lavtlønnede samt afværgelse af forringelser på seniorordninger. Sikring af betalt spisepause er dog ikke skrevet ind i overenskomsten. 

Et par dage senere lykkedes det også at lande en ny overenskomstaftale mellem Danske Regioner og FTF og Akademikernes Centralorganisation, som gælder for samtlige 120.000 ansatte i regionen. Modsat LO-forbundenes aftale er de ansatte i denne aftale sikret betalt spisepause. Ellers minder de to overenskomstaftaler til forveksling hinanden. Desuden får medlemmer af FTF og Akademikernes Centralorganisation en ny aftale om ferie samt ret til fravær og ferie i en række situationer.     

Overenskomstaftale for de statsansatte

Også Staten nåede til enighed om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte. Ligesom overenskomsterne med kommunerne og regionerne sikrer aftalen de statsansatte en økonomisk ramme på 8,1%. Det betyder, at de statsansatte får en generel lønstigning på 6,2%. Samtidig videreføres reguleringsordningen, og privatlønsværnet afskaffes. Også de statsansattes arbejdsgiverbetalte frokostpauser blev skrevet ind i overenskomsten. Desuden skal en undersøgelseskommission komme med anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale for undervisere, som det var tilfældet på det kommunale område. 

Historisk lockout afblæst

Overenskomstaftalerne for de offentlige ansatte markerede en ende på konflikten. Dermed endte arbejdskonflikten hverken med strejke eller lockout i 2018. Derimod blev der forhandlet i timevis for at få de nye overenskomster på plads, og medierne dækkede forhandlingerne tæt. I den tid, forhandlingerne stod på, blev der skrevet mere end 8.000 artikler om overenskomstforhandlingerne og den varslede lockout. Man kunne derfor vanskeligt åbne en avis uden at støde på nyheder om lockout og overenskomstforhandlinger i de måneder, konflikten varede. 

Se også vores andre begrebsforklaringer

A-kasse
Ansættelsesforhold
Arbejdsaktivering
Arbejdsgiver
Arbejdsløs
Arbejdsmarkedsydelse
Arbejdsmiljø
Arbejdsstyrke
Arbejdsvilkår
Dagpenge
Dagpengeperiode
Dagpengesats
Efterløn
Fagbevægelsen
Fagforening
Faggruppe
Feriedagpenge
Ferieregler
FOA
Genoptjeningskrav
Jobrotation
Karensperiode
Ledighedsperiode
Lockout
Lønmodtager
Lønsikring
Mindsteløn
Opsigelsesvarsel
Overenskomst
Pension
Selvstændig
Supplerende dagpenge
Tillidsvalgt
Trepartsforhandling
Ufaglært og faglært