Gratis a-kasse for studerende

Er du studerende, så er der sandsynligvis ikke mange penge i budgettet. Slet ikke til en a-kasse, som du først har behov for efter uddannelsen.

Heldigvis behøver du slet ikke penge op ad lommen, for at komme i en a-kasse. Flere af a-kasserne tilbyder gratis medlemskab, så længe du er studerende. Dermed kan du optjene dagpenge imens du er studerende, og være fuldt dagpengeberettiget, når din uddannelse slutter.

Nedenstående a-kasser tilbyder alle gratis medlemskab for studerende.

• MA A-kasse
• Business Danmark
• FTFa
• Min A-kasse
• Krifa
• ASE
• CA A-kasse
• Frie

Tabellen herunder er et kommercielt samarbejde med Adservice og skal derfor ses som en annonce.

Bemærk: Normalt skal du være medlem af en a-kasse i minimum et år for at være dagpengeberettiget. Men der gælder andre regler for nyuddannede. Melder du dig ind i a-kassen senest 14 dage efter din sidste eksamen, så bliver du dagpengeberettiget 1 måned efter at din uddannelse slutter. Glemmer du dette og går bare én dag over fristen, så gælder de normale regler. Dermed skal du være medlem i a-kassen i et år inden du kan få dagpenge.

Selvom der er specielle regler for nyuddannede, så er dine vilkår fortsat bedre, hvis du har været medlem mens du var studerende. Har du nået at være medlem i a-kassen i minimum et år, så er du dagpengeberettiget første dag efter din uddannelse er afsluttet. Har du meldt dig ind senere, men indenfor fristen på de 14 dage, så mister du 1 måned med dagpenge, og kan derefter få dagpenge en måned efter at din uddannelse slutter.

A-kasser for studerende

Som studerende kan livet på den anden side af kompendier, forelæsninger og SU virke til at være lysår væk. Ikke desto mindre er det en god idé at fjerne snuden fra bøgerne et øjeblik og skue lidt fremad. Hvis du ikke lander drømmejobbet, før specialet er afleveret, er der nemlig stor sandsynlighed for, at SU’en bliver erstattet af dagpenge i en kortere eller længere periode. Og hvis du tror, du automatisk er berettiget til dagpenge, når du står med dit eksamensbevis i hånden, tager du fejl. Faktisk skal du have været medlem af en a-kasse i minimum et år, inden du er færdig med din uddannelse for at være dagpengeberettiget. Men fortvivl ikke. Flere a-kasser ved godt, at økonomien på en SU er stram, og derfor kan studerende få gratis medlemskab.

For at hjælpe dig med at navigere i den jungle, det kan være at finde den rigtige a-kasse, giver vi dig her en udførlig guide. Du kan blandt andet læse om, hvilke krav du skal opfylde for at være dagpengeberettiget. Vi ser også på fordelene ved at være medlem af en a-kasse, og desuden giver vi dig et overblik over hvilke a-kasser, der findes på markedet.

Krav til dig

Om du er studerende, elev eller lærling har ingen betydning for din ret til at være medlem af en a-kasse. Det eneste krav er, at du går på en uddannelse, der varer mindst 18 måneder (ungdomsuddannelser er ikke inkluderet). Desuden skal du kunne sætte flueben ved følgende punkter:

• Du skal være under 30 år. I nogle tilfælde kan du dog slippe for at betale kontingent, hvis du er studerende og har passeret de 30.
• Når man medregner din SU, må du ikke have en større indtægt, end hvad der svarer til det maksimale dagpengebeløb
• Ud over din SU må du ikke modtage anden offentlig forsørgelse

Som nævnt skal du være medlem af en a-kasse i minimum et år, før din uddannelse slutter for at være dagpengeberettiget. Det betyder dog ikke, at du ikke kan melde dig ind i en a-kasse tidligere. Som udgangspunkt kan du blive fritaget for at betale kontingent et år ad gangen i maksimalt fem år. Det er derfor dit ansvar at søge om kontingentfritagelse én gang om året. Nogle a-kasser ved dog godt, at det der med at ansøge om fritagelse kan glippe. Derfor tilbyder de gratis medlemskab i hele studietiden, hvis du blot oplyser dem om studiets varighed, når du melder dig ind.

Gratis a-kasser

Som studerende er der flere a-kasser at vælge mellem, som alle tilbyder gratis medlemskab. Vi har samlet en række af de a-kasser, hvor du kan få kontingentfritagelse, mens du studerer. Det er blandt andre:

• Business Danmark
• Frie
• FTFa
• Min A-kasse
• CA A-kasse
• Krifa
• Ase
• MA A-kasse

Dette skal du være opmærksom på, når du vælger a-kasse

Der er mange forskellige a-kasser at vælge mellem, og du synes måske, det er svært at finde ud af hvilken a-kasse, du skal melde dig ind i. Som udgangspunkt er det en god idé at vælge en a-kasse, der matcher din uddannelse eller dit arbejdsmæssige felt. Hvis du eksempelvis har en uddannelsesmæssig baggrund inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhed, kommunikation eller psykologi, vil en a-kasse som MA højst sandsynligt være den rette for dig. Ved du derimod, at du skal arbejde med salg og marketing, når du er færdig med dine studier, er Business Danmark nok et bedre match til dig.

Det kan anbefales, at du bruger tid på at lave lidt research, inden du melder dig ind i en a-kasse. I dette tilfælde er google din bedste ven. Gå ind på a-kassernes hjemmesider og læs om, hvilke arbejdsmæssige områder de er stærkest indenfor. Her kan du også læse mere om, hvad de kan tilbyde dig som medlem.

Det kan også betale sig at se på medlemsprisen, når du skal vælge a-kasse. Selvom du er fritaget for at betale kontingent, mens du studerer, skal du påbegynde betalingen, når du er færdig med din uddannelse. Til den tid vil du sikkert sætte pris på at have valgt den billigste a-kasse.

A-kasse og fagforening

Mange a-kasser tilbyder desuden medlemskab i deres fagforening, når du melder dig ind. Som studerende vil det ofte være gratis. Det er dog ikke alle a-kasser, der tilbyder et medlemskab, der inkluderer fagforening. Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil meldes ind i en a-kasse, der også tilbyder fagforening, kan du hurtigt udelukke de a-kasser, som ikke tilbyder samlet medlemskab. Fordelen ved at være medlem af en fagforening er, at den hjælper dig, hvis du oplever problemer på din arbejdsplads. Det kan være i sager om løn- og arbejdsvilkår eller i forbindelse med en arbejdsskade. I disse tilfælde kan en a-kasse nemlig ikke hjælpe dig. Et medlemskab af en a-kasse giver dig derimod økonomisk sikkerhed i form af dagpenge, hvis du mister dit job, og de tilbyder dig sparring i jagten på et nyt.

Derfor skal du melde dig ind i en a-kasse

Du har sikkert allerede drømt store forkromede drømme om livet på den anden side af studierne. Og disse drømme inkluderer højst sandsynlig et job, der sætter alle dine kompetencer i spil. Det er dog langt fra alle, der kan klappe studiebøgerne i den ene dag og påbegynde et arbejde den næste. For mange betyder det derfor, at der vil være en periode mellem uddannelse og job, hvor de ikke er i beskæftigelse. Og i nogle brancher kan det være svært at komme i job. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, er du ikke berettiget til at modtage dagpenge. Forestiller vi os det værste scenarium – at det kommer til at tage dig flere måneder at finde et job – vil denne periode komme til at koste dig dyrt, hvis du ikke er dagpengeberettiget.

Er du derimod medlem af en a-kasse og søger om dagpenge, når du står med eksamensbeviset i hånden, er du berettiget til at modtage en særlig dimittendsats. Denne sats svarer til 71,5 procent af den højeste dagpengesats og lyder på 13.489 kroner. Hvis du har børn, får du en forhøjet sats. Det skyldes, at du er forsørger. Denne sats svarer til 82 procent af den højeste dagpengesats og er på 15.470 kroner.

Når du er medlem af en a-kasse, kan du få dagpenge i 3.848 timer, hvilket svarer til to år. Timerne skal være brugt inden for en periode på tre år. Hvis du bliver gravid, mens du er ledig, vil du i stedet få barselsdagpenge, når du går på barsel. Det kan du læse mere om på borger.dk. Mens du er på barsel, bruger du ikke af dine dagpenge. Samtidig forlænges perioden på tre år. Det vil altså sige, at mens du normalt skal bruge dine dagpengetimer inden for tre år, lægges din barsel til denne periode. Du behøver derfor ikke at være bekymret for, at din barsel æder af den periode, hvor du har krav på dagpenge i tilfælde af ledighed, da perioden forlænges.

Du kan stadig nå det

Som vi har nævnt et par gange, skal du melde dig ind i en a-kasse senest et år inden, du er færdig med din uddannelse. Og nu sidder du måske og bliver klam i håndfladerne, hvis du kun har få måneder tilbage af dine studier, og du endnu ikke har meldt dig ind. Men du kan godt tage det roligt. Du har helt op til 14 dage efter, du har færdiggjort din uddannelse til at melde dig ind i en a-kasse. Det betyder blot, at du får 1 måneds karantæne, hvis du først melder dig ind i a-kasse det sidste år inden, du er færdig med dine studier. Helt konkret betyder det, at du ikke kan få dagpenge den første måned i din ledighed. Pyt, tænker du måske, så tager jeg bare ekstra timer på mit studiejob den måned. Men det må du ikke. Forudsætningen for at modtage dagpenge er, at du ikke har noget arbejde.

Selvforskyldt ledighed

Hvis du har et studiejob og gerne vil modtage dagpenge på dimittendsats, skal du have opsagt og være fratrådt din stilling, inden du afslutter dine studier. Det gælder også, selvom du har været medlem af en a-kasse i 12 måneder og er berettiget til dagpenge umiddelbart efter uddannelsens ophør. Hvis du først fratræder dit studiejob, når du er meldt ledig, får du en karensperiode på 3 uger. Det skyldes reglerne om selvforskyldt ledighed. Som betegnelsen afslører, vil selvforskyldt ledighed sige, at du selv er skyld i din ledighed. Og det er du, hvis du opsiger din stilling, efter du har meldt dig ledig. Sørg derfor for at aflevere din opsigelse og fratræde dit studiejob, før du melder dig ledig.

Supplerende dagpenge

Hvis du er meget glad for dit studiejob og gerne vil blive ved med at arbejde deltid, kan du få supplerende dagpenge. Supplerende dagpenge betyder, at din a-kasse supplerer din løn med dagpenge, hvis du arbejder mindre end 37 timer om ugen. Du har dog kun ret til supplerende dagpenge i en tidsbegrænset periode på 30 uger. Din ret til supplerende dagpenge forudsætter også, at din arbejdsgiver udfylder en frigørelsesattest, hvis du har et opsigelsesvarsel. Grunden til dette er, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis du bliver tilbudt et fuldtidsjob, skal du kunne tage imod det med kort varsel. Og det er jo vanskeligt, hvis du samtidig har en måneds opsigelse på dit deltidsjob. Derfor skal din arbejdsgiver udfylde en frigørelsesattest, som er din garanti for, at han ser bort fra dit opsigelsesvarsel, hvis du finder et fuldtidsjob.

Hvad kan en a-kasse gøre for dig?

At være medlem af en a-kasse er sund fornuft på mange måder. En a-kasse er ikke blot dit sikkerhedsnet, hvis livet på den anden side af studierne byder på arbejdsløshed frem for et velbetalt job. Som medlem af en a-kasse er du dagpengeberettiget, og du kan derfor som minimum fortsætte den livsstil, du har været vant til på SU.

Når du står med dit eksamensbevis i hånden efter flere år som studerende, hvor du har investeret en masse tid i en lang uddannelse, giver det god mening at være medlem af en a-kasse. En a-kasse kan nemlig hjælpe dig med at finde det helt rigtige job, når du er færdig med studierne. De fleste a-kasser tilbyder sparring på din jobsøgning, og efter flere år med næsen begravet i bøgerne, kan det være brugbart at få nogen til at se objektiv på din uddannelse og dine kompetencer. Hvis du finder det svært at omsætte de kompetencer, du har tilegnet dig på universitet, til noget, der er brugbart i erhvervslivet, er der hjælp at hente ved din a-kasse. Her kan du blandt andet få hjælp til at blive skarp på dine kompetencer og til at udforme en motiveret ansøgning og et godt CV.

Der er mange måder at gribe sin jobansøgning an på, og en a-kasse vil kunne guide dig til den bedste strategi i forhold til din jobsøgning.

De fleste a-kasser tilbyder også deres medlemmer et væld af forskellige arrangementer, der inkluderer workshops, foredrag, virksomhedsbesøg, branchearrangementer og andre events. Du bestemmer selv, hvad du ønsker at få ud af din a-kasse. Hvis du er typen, der har det bedst med at klare jobsøgningen hjemmefra uden indblanding fra andre, kan du – så længe du blot lever op til de krav, der stilles til dig som aktivt jobsøgende – i nogen grad få lov til at passe dig selv. Du skal blot dukke op til de møder, du bliver indkaldt til. Synes du derimod, at dagene som arbejdssøgende er lange, og at det er hårdt at modtage det ene afslag efter det andet, er der rig mulighed for at bruge din a-kasse som aktiv sparringspartner. Du kan deltage i de arrangementer, der er relevante for dig, og du kan få feedback på dine ansøgninger. Ofte er der også mulighed for at deltage i workshops med andre ledige, og for nogle kan det være rart at tale med nogen, der befinder sig i samme situation som en selv.

Hvad forventer din a-kasse af dig?

En a-kasse er din forsikring mod arbejdsløshed. Det betyder, at der er nogle krav, du skal opfylde for at være berettiget til dagpenge. Kort sagt skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende. At være aktivt jobsøgende indebærer, at du søger arbejde inden for dit faglige område. Samtidig forventes det, at du er fagligt og geografisk mobil. Det vil sige, at hvis der ikke er nogle ledige jobs i nærheden af, hvor du bor, skal du være villig til at søge job i en anden by eller landsdel. Det samme gælder din faglighed. Hvis du er uddannet inden for et snævert felt, skal du udvide din jobsøgning til andre faglige områder, hvis der ikke er nogen ledige stillinger inden for dit fag. Det kunne eksempelvis være nærorientalsk arkæologi, der er en af de uddannelser med højest ledighed blandt nyuddannede.

Desuden forventes det, at du gør, hvad du kan, for at komme i arbejde. Det indebærer blandt andet, at du:

• Søger mere end ét job om ugen
• Løbende justerer din jobsøgningsstrategi, hvis den nuværende ikke bærer frugt
• Søger fuldtidsstillinger hver uge – selv hvis du har et deltidsarbejde
• Står til rådighed og er aktivt jobsøgende, selvom du er i aktivering, snart skal på barsel eller starter i nyt job inden for nær fremtid

For at være aktivt jobsøgende, skal du søge mere end ét job om ugen. Men hvad tæller med i jobsøgningen? Det gør:

• Skriftlige ansøgninger: Det forventes, at du laver skriftlige ansøgninger til de opslåede fuldtidsstillinger, du søger. Som jobsøgende skal du hver uge udfylde en JobLog på din selvbetjening. Her skal du notere de stillinger, du har søgt hver uge.
• Mundtlig jobsøgning: Mundtlig jobsøgning kan tælle med, men det kræver, at den, du taler med, har ansættelseskompetence. Hvis du søger ufaglært arbejde, kan det være relevant at møde op personligt, men denne fremgangsmåde er sjældent en god idé ved akademiske stillinger.
• Telefonisk kontakt: Det kan tælle som supplement til dine skriftlige ansøgninger at tage telefonisk kontakt til en potentiel arbejdsgiver. Igen kræver det dog, at den person, du taler med, har ansættelseskompetence. Hvis du eksempelvis søger vikararbejde, kan denne form for kontakt være relevant.
• Netværksmøder: Netværksmøder kan ligeledes tælle som supplement til dine skriftlige ansøgninger, hvis dem, du taler med, lever op til nogle få krav. De skal enten have ansættelseskompetence, være i stand til at bevilge dig projektmidler eller tilbyde dig honoraropgaver.

Som du kan se, er der mange måder at være aktivt jobsøgende på. Det vigtigste element i din jobsøgning er dog de skriftlige ansøgninger, da der er krav om, at du skriftligt skal ansøge om minimum et fuldtidsjob hver uge. I din JobLog skal du notere alle dine jobsøgningsaktiviteter og herunder de stillinger, du har søgt. Både opslåede og uopfordrede stillinger samt dem, du har søgt gennem dit netværk. Hver fjerde uge skal du desuden vedhæfte et eksempel på en ansøgning, du har lavet.

JobLoggen fungerer som udgangspunkt for de rådighedssamtaler, du skal til hos din a-kasse. Hvis drømmejobbet lader vente på sig, skal du til to rådighedssamtaler hos din a-kasse inden for de første seks måneder af din ledighed. En rådighedssamtale er et møde, hvor du sammen med en jobkonsulent taler om, hvordan du kan styrke eller ændre din jobsøgning. Ofte vil din JobLog fungere som udgangspunkt for samtalen. Din a-kasse skal nemlig tjekke, at du er aktivt jobsøgende, og at du søger, som du skal. Til rådighedssamtalen vil jobkonsulenten typisk fokusere på, om din jobsøgningsstrategi giver resultater. Hvis du ofte bliver kaldt ind til samtaler, får honoraropgaver eller projektansættelser, bærer din strategi frugt, og så vil det give mening at fortsætte i samme spor. Hvis du derimod sender ansøgninger ud i en lind strøm uden at få positiv respons, vil du blive bedt om at ændre din strategi. Hvis du søger inden for et snævert felt, vil din konsulent måske opfordre dig til at supplere med andre fagområder eller udvide din jobsøgning geografisk.

I forbindelse med din jobsøgning vil du komme til at bruge meget tid på research. Det anbefales, at du sætter dig godt ind i den virksomhed, hvor du søger job, og det kan være tidskrævende. I forhold til rådighedskravene tæller research ikke med, selvom du bruger en stor del af din tid som aktiv jobsøgende på det. Det tæller først, når du har søgt jobbet. Som jobsøgende vil du desuden komme til at deltage i flere aktiviteter, som heller ikke tæller med som jobsøgning. Det gælder blandt andet løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Møder og kurser i din a-kasse, ved jobcentret eller anden aktør tæller ikke med i jobsøgningen, og det gør deltagelse i netværk for ledige heller ikke.

Meld dig ind nu

Afslutningsvis vil vi lige tillade os at skære det helt ud i pap. Hvis du er studerende, og du endnu ikke har meldt dig ind i en a-kasse, bør du gøre det nu. De fleste a-kasse tilbyder rigtig gode vilkår for studerende, og det behøver derfor ikke at koste dig en krone af din SU at være medlem af en a-kasse. Derimod er du sikret økonomisk, hvis drømmejobbet lader vente på sig, når du har færdiggjort din uddannelse. Samtidig kan du få hjælp til din jobsøgning af kompetente konsulenter, der har et indgående kendskab til jobmarkedet. Det er ganske nemt at melde sig ind i en a-kasse, og det tager ikke mange minutter at udfylde en formular på a-kassens hjemmeside. Meld dig ind nu – du har ingen grund til at lade være.