DANA A-Kasse optager selvstændige og lønmodtagere, der overvejer at blive selvstændige eller driver egen virksomhed som bierhverv, samt almindelige lønmodtagere.
DANA har været de selvstændiges fagforening i mange år og har haft egen A-kasse, der udbetalte dagpenge til de medlemmer, der af den ene eller anden grund var nødt til at lukke eller sælge deres virksomhed.
Da A-kasse og fagforening blev skilt, begyndte DANA A-kasse også at optage almindelige lønmodtagere, så de i dag udover at sikre de selvstændige, også fungerer som A-kasse for lønmodtagere inden for alle fagområder.
Indholdsfortegnelse
Hvad kræves det for at blive medlem af DANA A-kasse
Så reelt set er DANA A-kasse en tværfaglig a-kasse, der optager især selvstændige men også almindelige lønmodtagere.
DANA A-kasse har også mange ansatte direktører som medlemmer. De står jo oftest i første række og for skud, når det går dårligt i virksomheden – ganske som hvis de var selvstændige erhvervsdrivende.
En anden stor medlemsgruppe udgøres af medhjælpende ægtefæller – altså personer, der arbejder i deres kones eller mands virksomhed. Ved arbejdsløshed eller firmaophør gælder der jo særlige regler for, at de kan få udbetalt dagpenge – også selv om de er ansat som almindelige lønmodtagere.
Derudover skal du naturligvis overholde de almindeligt gældende regler om medlemskab af en A-kasse og aldersmæssigt skal du være mellem 18 og 63 år. Er der mindre end 2 år, til du går på pension, kan du således ikke længere optages som medlem.
Hvordan bliver jeg overflyttet til DANA A-kasse
Opfylder du de almindelige krav til at blive optaget som medlem i DANA A-kasse, kan du søge om overflytning fra din nuværende A-kasse.
Bliver du godkendt, følger din medlemsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) og anciennitet til både dagpenge og eventuelt efterløn med over til DANA A-kasse.
Kan jeg arbejde i udlandet og være medlem af DANA A-kasse?
Får du arbejde i et andet EØS-land, skal du melde dig ind i den lokale arbejdsløshedsforsikringsordning i det pågældende land – også selv om du arbejder i et firma med hovedkontor i Danmark.
Før hjemrejsen skal du sikre dig, at få en særlig flytteblanket udfyldt af den lokale arbejdsløsningsforsikring med hjem. Så har du dokumentation for, at du har været medlem i den periode, du har arbejdet i udlandet.
Når du kommer hjem, kan du søge overflytning til DANA A-kasse og bibeholde din anciennitet, hvis du melder dig ind senest 8 uger efter du er kommet hjem. Husk, at hvis du har betalt til efterlønsordningen, inden du tog afsted, skal du betale de manglende indbetalinger for den periode, du har været afsted, før du er med i ordningen igen.
Optagelse af studerende og nyuddannede i DANA A-kasse
Er du studerende eller ved at være nyuddannet og går du og drømmer om et liv som selvstændig efter studierne, er DANA A-kasse et godt valg. Har du gennemført en uddannelse på minimum 18 måneder, kan du søge om optagelse i DANA A-kasse senest 2 uger efter du er færdiguddannet og få udbetalt dagpenge på dimittendsats fra en måned efter, du er blevet medlem.
Lønsikring
DANA A-kasse udbyder ikke selv en lønsikringsforsikring, kan gå ind og supplere dine dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Men eftersom DANA A-kasse er statsanerkendt, kan du tegne en lønsikring gennem dit eget forsikringsselskab. For at kunne det, skal du nemlig være medlem af en statsanerkendt a-kasse.
Hvad koster medlemskab af DANA A-kasse?
Du finder de gældende priser på medlemskab af DANA A-kasse her.