For at melde dig ledig, skal du oprette en bruger på Jobnet.dk. På denne måde tilmelder du dig et Jobcenter. Det er allerede fra første ledige dag, du skal tilmelde sig som arbejdssøgende. Månedligt har Jobnet.dk faktisk omkring to millioner besøgende, og det er derfor et populært redskab i Danmark. Jobnet giver dig et utal at jobs, som du kan søge hver eneste dag.
Synes du, at hele universet omkring Jobnet virker forvirrende, eller er du blot nysgerrig på at lære mere omkring Jobnet, så guider vi dig igennem det her.
Indholdsfortegnelse
Hvem og hvad er Jobnet?
Jobnet er en statslig CV- og jobbank. Alle ledige i Danmark skal registrere sig deri, da Jobnet fungerer som jobcentrenes jobportal. Tidligere var Jobnet kendt som AF, Arbejdsformidlingen, men i dag er det altså bedre kendt som Jobnet.dk.
På Jobnet.dk finder du et kæmpemæssigt udvalg af ledige jobs. Herved kan du nemmere få et overblik over tilgængelige jobs. Dette er klart med til at lette ansøgningsprocessen, hvis du står i en situation uden job.
Alle kan komme ud for at være arbejdsløs. Faktisk oplever alle mennesker det i løbet af deres liv. Uanset om det er på grund af en pludselig fyring fra tidligere arbejde, eller om det er i søgen efter nye udfordringer, er Jobnet.dk uundværligt.
Men Jobnet er også meget mere end blot et værktøj til at søge nye jobs. Hvis du er ledig og er tilmeldt en a-kasse, kan du få udbetalt dagpenge. Dog forudsætter udbetalingen blandt andet, at du er tilmeldt som ledig arbejdssøgende og dagpengemodtager i Jobcenteret. Du kan nemt tilmelde dig elektronisk på Jobnet.dk, eller du kan møde personligt op i dit lokale Jobcenter.
Når du tilmelder dig Jobnet, skal du oplyse baggrunden for tilmeldingen. Derudover skal du blandt andet også oplyse dit CPR-nummer. Der er ingen uvedkommende, der kan komme til at læse dine oplysninger. Oplysningerne sendes nemlig krypterede, og du er derfor helt sikker i din sikkerhed.
Se en præsentationsvideo af Jobnet på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
Hvad er Jobnets historie?
Jobcentres vigtigste opgave er at hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere samt at hjælpe ledige i job. Det er de danske kommuner, der ejer jobcentrene rundt om i landet. Tidligere tilbød Arbejdsformidlingen samt kommunerne den service, som jobcentrene tilbyder i dag.
Siden 1. januar 2007 er det hele blevet samlet ét sted. Dette er for at yde en mere ensartet og bedre service, som også er koordineret. Via et Jobcenter kan du som borger afmelde og tilmelde dig som ledig. Du kan også blive indkaldt til samtaler eller få lavet en jobplan.
Som erhvervsdrivende kan et Jobcenter i stedet bruges til at få hjælp til rekruttering af nye medarbejdere.
Det er jobcentrene, som driver Jobnet. Herigennem tilbydes arbejdsgivere og jobsøgere i hele landet en nem portal på internettet. Det er i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Kommunernes Landsforening, Jobnet er udarbejdet.
Læs mere om jobcentrenes funktion på Wikipedias hjemmeside
Hvad kan man bruge Jobnet til?
Uanset om du er erhvervsdrivende eller privatperson, kan du bruge Jobnet til mange forskellige formål. Vi uddyber de forskellige services her, så du kan drage fuld nytte af Jobnets mange gode tilbud.
Jobnet for arbejdsgivere
Som virksomhed kan Jobnet bruges gratis til mange forskellige servicetilbud. Funktionerne på Jobnet.dk letter uden tvivl arbejdet for virksomheder, hvis de skal ansætte nye medarbejdere.
Virksomheden kan vælge at blive ”kunde” hos Jobnet. På denne måde har virksomheden mulighed for at lægge jobannoncer ud på Jobnet.dk – gratis. En annonce på Jobnet.dk vil betyde, at virksomheden søger nye medarbejdere 24/7. Det er også den mest sikre måde at få motiverede ansøgere til stillingen. Det er nemlig jobansøgeren selv, som henvender sig til virksomheden.
Dette er dog ikke den eneste måde, virksomheder kan drage nytte af Jobnet på. Jobnet har et index med tusindvis af CV’er. Her findes detaljerede informationer om jobsøgernes kvalifikationer. Ved blot at søge i CV-banken, kan virksomheder hurtigt finde mulige kandidater til det ledige job.
Brug af Jobnet er gratis. Det er også gratis at kontakte det lokale Jobcenter, hvis du som erhvervsdrivende har brug for vejledning til rekruttering, vejledning til annoncering eller ønsker personlig hjælp.
Se de oftest stillede spørgsmål fra virksomheder på Jobnets hjemmeside
Jobnet for borgere
At blive ledig er ofte en ubehagelig situation. Det kan føles som et personligt nederlag at blive afskediget fra sit job, samtidig med det kan have konsekvenser for økonomien. Her er Jobnet et nyttigt værktøj, der kan hjælpe dig videre til at komme i arbejde igen.
Er du medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge. For at få dagpenge skal du gøre tre ting på Jobnet.dk:
- Første ledige dag:
- Oprette en bruger på Jobnet.dk
- Anvende NemID
- Melde dig ledig
- Angive minimum ét jobønske
- Hver uge:
- Tjekke dine personlige jobforslag minimum hver syvende dag
- Senest to uger efter første ledighedsdag:
- Oprette et Jobnet CV samt gøre det tilgængeligt for virksomheder
Ønsker du i stedet at melde dig ledig i din a-kasse, er dette også muligt. Her skal du tage kontakt til dit lokale Jobcenter eller din a-kasse.
Det er vigtigt, at du husker at tjekke din jobsøgning mindst én gang om ugen. Minimum skal du gøre det hver syvende dag på Jobnet.dk. Glemmer du tre gange at bekræfte din jobsøgning, vil du blive afmeldt systemet. Herved mister du også retten til dagpenge i de dage, som du er afmeldt.
Se de oftest stillede spørgsmål fra borgere på Jobnets hjemmeside
Hvordan benytter man Jobnet?
Du benytter Jobnet ved at oprette en profil på Jobnet.dk. Herigennem melder du dig til dit Jobcenter som arbejdssøgende. Når du har oprettet en profil, skal du melde dig som ledig. Det gør du ved at:
- Klikke på ”Meld dig ledig” på Jobnet
- Udfylde den ønskede søgning af ydelse
- Udfylde, hvorvidt du er delvist eller fuldt ledig
- Udfylde ønskede jobtype
- Udfylde uddannelse og erfaring
- Tjekke dine registreringer
- Afslutte ved at trykke ”Gem”
Når du har gennemgået disse trin, får du en kvittering. Det er en rigtig god idé at printe denne kvittering. Kvitteringen er nemlig dit bevis på, at du faktisk har gjort det, som du skal, rettidigt. Print gerne din kvittering ud. Har du ikke printeradgang, skal du i stedet gemme filen på din computer.
Så snart du kommer i job, skal du selvfølgelig afmelde dig Jobnet igen. Det kan du enten gøre på Jobnet.dk, ved at ringe til Jobcenteret eller ved at møde personligt op på Jobcenteret. Er du syg mere end 14 dage, skal du ligeledes sørge for at afmelde dig Jobnet.
Går du på efterløn, børnepasningsorlov eller får et formidlet job, afmelder Jobnet dig helt automatisk. Husk dog at sætte dit CV i bero, hvis du ikke er interesseret i et nyt arbejde.
Opret en bruger på Jobnet ved at tilgå Jobnets hjemmeside
Hvordan kan Jobnet kontaktes?
Jobnet.dk virker umiddelbart til at være nem at anvende. Dog kan der opstå tvivlspørgsmål undervejs, eller der kan ske fejl i systemet. Her kan du altid tage kontakt til Jobcenteret, så du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan ringe til deres supporttelefon på 70 15 20 30. Åbningstiderne er mandag-fredag 9-15 samt søndag 10-14. Du kan også sende dem en mail på jobnet@star.dk. Slutteligt kan du tilgå Jobnets Support-hjemmeside. Her kan du læse om kendte fejl, oftest stillede spørgsmål, vejledninger, krav til systemer, information samt kontakte supporten.
Er du erhvervsdrivende og har spørgsmål til Jobnet som virksomhed, skal du kontakte Jobnet på et andet telefonnummer og en anden mail. Her skal du i stedet ringe til 70 25 87 25 i åbningstiden mandag-fredag 8-15. Ønsker du at sende en mail, skal du skrive til virksomhedssupport@star.dk.
Typisk stillede spørgsmål fra virksomheder er for eksempel krav til annoncer, søgning af bevilling, information om barsel, information om voksenlærling og pris for at benytte Jobnet.
Oftest stillede spørgsmål for privatpersoner er som regel af en anden karakter. Her har borgere typisk spørgsmål omkring frist for booking af møde, Hotjob, fejl ved Jobnet-login, sygemelding og forglemmelse af at tjekke jobforslag.
Uanset dit spørgsmål kan Jobnet altid kontaktes inden for deres åbningstid eller via mail. Herefter vil Jobnets medarbejdere gøre sit allerbedste for at hjælpe dig videre på din vej.
Besøg Jobnet Supports hjemmeside direkte via Jobnets Zendesk
Ansøgning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp
På Jobnet.dk kan du også ansøge om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
For at ansøge skal du:
- Første gang:
- Oprette et Jobnet-login med en bruger på Jobnet.dk med dit NemID
- Melde dig ledig
- Møde op i dit Jobcenter på den førstkommende åbningsdag
- Hver uge:
- Tjekke dine personlige jobforslag minimum hver syvende dag
- Senest tre uger efter første ledighedsdag:
- Oprette et CV samt gøre det tilgængeligt for virksomheder
Til din jobsøgning har Jobnet.dk udviklet forskellige værktøjer. Disse værktøjer kan hjælpe dig og inspirere dig i din jobsøgning. Du kan for eksempel anvende jobagent, automatch, ”Min Side” samt SMS og mail-service.
Jobagent er et værktøj, hvor du kan oprette én eller flere jobagenter. Herefter giver Jobnet.dk dig besked, når nye opslag bliver slået op, som matcher dit CV.
Automatch er de forslag til jobs, som du kan se under ”Dine jobforslag”. Jobforslagene er udvalgt ud fra dine jobønsker, der er angivet i dit CV.
Jobnet ”Min Side” er stedet, hvor du melder midlertidigt arbejde, sygdom og ferie. Du kan også henvendelser fra interesserede virksomheder, dine aftaler samt din historik. Alt dette kan du tilgå via Mit Jobnet.
SMS og mail-service for at få diverse påmindelser fra Jobnet.dk. Det kan f.eks. være en påmindelse om, at det er tid til at tjekke din jobforslag.
Du kan altid tilgå Jobnet på www.jobnet.dk.
Få en uddybende vejledning i din ansøgning på Jobnets hjemmeside
Hvad er Jobnet Hotjob, og hvordan finder jeg det?
Leder du efter et nyt job på Jobnet.dk, har du sikkert stødt på et lille ikon med en chili og ordet ”Hot Job”. Det er ikke underligt, hvis du har undret dig over betydningen af ikonet. Det er nemlig arbejdsgiverne, der kan markere sine annoncer med chili-ikonet.
Hotjob betyder, at det er et arbejde, som alle kan varetage og honorere. Søger en virksomhed for eksempel en butiksmedhjælper, kan annoncen markeres med HotJob-ikonet. Der er nemlig ikke et krav om uddannelse til en stilling som butiksmedhjælper.
Søger virksomheden i stedet en elektriker, vil Hotjob-ikonet ikke kunne tilsættes. Her kræver stillingen nemlig en medarbejder, der har en uddannelse som elektriker. Herved er det ikke et job, vi alle kan udføre uden specifik uddannelsesbaggrund.
Du nemt finde alle Jobnets Hotjob på Jobnet.dk. Det gør du ved at gå til Jobnets forside. Herefter vælger du ”Vis flere søgekriterier”, som du finder under ”Find job”. Klik på ”Ansættelsesvilkår” og ”Hotjob”.
Hvis du er logget ind på hjemmesiden, skal du klikke på ”Find job” øverst på hjemmesiden samt ”Ansættelsesvilkår”. Ansættelsesvilkår finder du på venstre side af, hvor du kan vælge Hotjob.
Kombiner gerne din søgning med andre søgekriterier. På denne måde finder du bedst muligt et job, der matcher dig og dine behov. Du kan eksempelvis søge med specifikke kriterier såsom:
- Fritekst, der fungerer som et søgeord – for eksempel butiksmedhjælper
- Virksomhed eller by
- Arbejdstid med for eksempel deltid eller fuldtid
Ønsker du at få vist jobopslag, som ikke kræver specifikke kompetencer i dine jobforslag, kan du også det. Herigennem får du både vist Hotjobs-stillinger samt annoncer, hvor virksomheden ikke har specifikke krav.
Læs mere om Jobnet Hotjob på Jobnets hjemmeside
Min Plan på Jobnet
Der er mange informationer forbundet med at være ledig, og derfor kan det være svært at holde styr på det hele. Men med Min Plan på Jobnet får du et digitalt overblik over det hele. Her får du al den information, som du har brug for omkring din fremadrettede beskæftigelsesindsats.
Du kan tilgå Min Plan på Jobnet.dk. Planen er personlig og gælder altså kun dig. Den tager udgangspunkt i din aktuelle situation. Herved kan du få bedre indsigt i din egen situation, da der samles informationer om dit beskæftigelsesforløb samt din fremadrettede indsats.
Det kan lyde kompliceret, men faktisk er Min Plan særdeles simpel og fleksibel. Med felter og elementer kan du nemt varierer dine forhold efter din situation samt efter din jobkonsulents vurdering.
Formål for dig som borger
Min Plan er tiltænkt som et overblik for dig som borger. Du kan se dine tilbud, aktiviteter og planer. Dette skulle gerne være med til at give dig et større ejerskab over dit jobsøgningsforløb.
Du bidrager selv til Min Plan. Dermed er det ikke længere systemets administrative planer, der styrer dit forløb. Dertil er din retssikkerhed understøttet gennem platformen.
Formål for sagsbehandlerne
Min Plan har et andet formål for dem, der arbejdere som sagsbehandlere. Her skal Min Plan i stedet sørge for, at der sker koordinering på tværs af sektorer, forvaltninger, a-kasser samt jobkonsulenter i Jobcentre.
Dette er med til at frigøre tid for jobkonsulenterne. Dermed får konsulenterne i stedet mere tid til andre opgaver såsom individualiseret vejledning, coaching samt jobformidling.
Jobnet forside – hurtig adgang til det hele
Hvis du ikke ved, hvor du skal starte i Jobnet-universet, er Jobnets forside altid en god idé. Her får du et overblik over alt det, du typisk skal bruge. Du kan hurtigt finde et job ved at søge efter virksomhed, by eller stilling. Du får nemlig et godt overblik over ledige jobs på Jobnet.dk.
Du kan også se oplysninger omkring dit lokale Jobcenter ved at klikke på ”Kontakt dit Jobcenter”. Her vælger du din region og kommune, hvorefter du får et overblik over kommunens tilbud. Bor du for eksempel i Aarhus, kan du se Jobcenter Aarhus, Job, Sundhed & Ydelse, Job & Uddannelse, Job & Virksomhedsservice samt Job & Udvikling.
Dertil kan du også se de forskellige instansers informationer. Adresse, telefonnummer, hjemmeside, åbningstider samt kontakt via Digital Post er alt sammen listet op. Uanset om du har brug for information omkring Jobnet Odense, Jobnet Herning, Jobnet Randers eller Jobnet Horsens er det muligt at finde på jobnet.dk.
På Jobnets forside kan du også hurtigt komme i kontakt med Jobnets support. Her kan du se de mest gængse fejl, ofte stillede spørgsmål fra borgere og virksomheder, vejledninger, krav til dit system, information samt kontakte supporten direkte.
Jobnets forside byder også på antallet af ledige stillinger pt. Du kan ligeledes se antallet af ledige stillinger, der er blevet offentliggjort siden dagen før.
Du kan selvfølgelig anvende Jobnet.dk til login via forsiden. Her vælger du enten login med NemID eller login med brugernavn og adgangskode. Har du glemt din adgangskode, kan du via ”Glemt din adgangskode?” blive guidet til login alligevel.
Har du aldrig været logget ind på Jobnet.dk, kan du via forsiden oprette en ny bruger. For at oprette en bruger, klikker du blot på ”Opret mig”.
Scroller du helt ned i bunden af siden på Jobnets forside, finder du en masse brugbare links. Her stilles du direkte videre til den side, du har brug for. Det kan for eksempel være for dig, der er dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager, sygedagpengemodtager, jobsøger med handikap eller i jobafklaringsforløb.
Jobnet forside byder altså blandt andet på:
- Hurtig søgning af job
- Oplysninger om det lokale Jobcenter
- Jobnets support
- Antallet af ledige stillinger
- Login til Jobnet
- Oprettelse af ny bruger
- Links til hjælp af forskellig art
Kom til Jobnets forside ved at klikke her
Læs mere
Læs også vores andre artikler omhandlende arbejdsmarkedet.
- Læs om kontanthjælp
- Læs om sygedagpenge
- Læs om 5 tips til at forbedre din personlige effektivitet
Skriv et svar