Sygedagpenge

Vi kan alle komme ud for sygdom – både af den kortvarige og mere langtrukne slags. Sker det for dig, har du som udgangspunkt krav på at modtage sygedagpenge, hvis du er medlem er en a-kasse.

Men hele sygedagpengesystemet er stort, tungt og relativt kompliceret at forstå. Hvem står f.eks. for udbetaling af pengene? Hvor længe kan du modtage udbetalingerne? Og kan du miste retten til at modtage sygedagpenge?

Vi zoomer skarpt ind på disse og lignende vigtige spørgsmål i denne guide. Du finder informationer om alle de væsentlige ting vedrørende sygedagpenge på en enkel og letlæselig måde.

Hvem kan modtage sygedagpenge?

Du skal leve op til en række krav for at kunne modtage sygedagpenge. Der er endvidere forskellige krav, afhængig af om du modtager pengene fra din arbejdsgiver eller fra kommunen.

Som udgangspunkt kan du modtage sygedagpenge, hvis du:

• Er lønmodtager
• Er medlem af en a-kasse og dermed modtager økonomiske ydelser jf. arbejdsmarkedslovgivningen
• Er selvstændig erhvervsdrivende
• Er medarbejdende ægtefælle til en selvstændig erhvervsdrivende

Derudover skal du som sagt leve op til diverse krav for at kunne modtage sygedagpenge, og disse er forskellige, alt efter hvem du modtager pengene fra.

Modtager du sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du leve op til følgende krav:

• Du skal have været ansat hos den pågældende arbejdsgiver i mindst otte uger, inden du ønsker at modtage sygedagpenge.
• Du skal have haft arbejdet i mindst 74 timer inden for den otte uger lange periode.

For at kunne modtage sygedagpenge fra kommunen, skal du leve op til et af følgende krav:

• Du skal være i beskæftigelse på den første sygedag. Du skal desuden have været i arbejde i mindst 240 timer inden for de seneste seks måneder op til første sygedag, og i de seks måneder skal du have haft arbejdet mindst 40 timer hver måned i mindst fem af månederne, eller:
• Du skal have haft ret til at modtage almindelige arbejdsløshedsdagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke har været syg, eller:
• Du skal have haft afsluttet en erhvervsuddannelse inden for den seneste måned, og uddannelsen skal have varet mindst 18 måneder, eller:
• Du skal være elev ude i lønnet arbejdspraktik i forbindelse med en uddannelse, eller:
• Du skal være ansat i et fleksjob, eller:
• Din sygdom skal skyldes en anerkendt arbejdsskade.

Står du i en situation, hvor du ikke kan leve op til kravene til at modtage sygedagpenge fra din arbejdsgiver, så kan du modtage pengene fra kommunen i stedet for. Sidstnævnte kræver dog som sagt, at du lever op til et af de ovenstående krav.

Hvis du er i beskæftigelse, når du ønsker at søge om sygedagpenge, vil det dog som udgangspunkt altid være din arbejdsgiver, der udbetaler pengene i løbet af de første 30 sygedage.

Skulle du være så uheldig at være syg i mere end 30 kalenderdage, så overgår ansvaret for udbetalingen af dine dagpenge fra arbejdsgiveren til kommunen, som står for udbetalingerne fremadrettet.

Hvor meget kan jeg få udbetalt?

Et af de helt nærtliggende spørgsmål at stille er dette; hvor mange penge kan jeg få udbetalt i sygedagpenge? Det er dog svært at give et entydigt svar på dette i kroner og øre, da det varierer fra person til person.

Der er dog nogle overordnede tommelfingerregler, der gør sig gældende på dette område, og som langt de fleste af os danskere falder ind under:

• Dine sygedagpenge bliver udregnet ud fra, hvor mange penge du ville have tjent, hvis du ikke var syg. Dette kaldes også for din timeindtægt.
• Timeindtægten udgøres ved at gange antal timer med din timeløn. Dette foregår efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.
• Der er et loft for, hvor mange penge du kan få udbetalt. Dette betyder, at du højst kan modtage 111,76 kr. pr. time i tabt arbejdsfortjeneste – eller 4.135 kr. pr. uge. Du skal dog ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af disse beløb.
• Ovenstående betyder med andre ord, at hvis du normalvis har en timeindtægt på f.eks. 100 kr., kan du højst modtage 100 kr. pr. time i sygedagpenge. Og har du omvendt en timeindtægt på 150 kr., kan du højst modtage de 111,76 kr. pr. time i sygedagpenge.

Hvis du er ledig og dermed ikke i beskæftigelse, når du bliver sygemeldt, modtager et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, du hidtil har modtaget.

Kan jeg modtage sygedagpenge som selvstændig erhvervsdrivende?

Reglerne for at modtage sygedagpenge som selvstændig er en anelse mere indviklede end som lønmodtager. Det kan dog lade sig gøre, men du skal leve op til nogle lidt anderledes kriterier. Du kan dog som udgangspunkt først modtage sygedagpenge fra 14. sygedag, medmindre du tegner en forsikring gennem statens Økonomistyrelse. Vælger du at tegne en forsikring på denne måde, kan du modtage sygedagpenge allerede fra første eller tredje sygedag afhængig af valg af forsikring.

For at kunne modtage pengene på normal vis fra 14. sygedag, skal du opfylde følgende kriterier:

• Du skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder.
• Du skal have arbejdet mindst 18,5 timer pr. uge inden for de seks ud af 12 måneder.
• Du skal have arbejdet mindst 18,5 timer pr. uge inden for den seneste måned op til din sygemelding.

Er du selv ansat i et ApS (anpartsselskab) eller A/S (aktieselskab), som du er ejer eller medejer af, så vil du være lønmodtager jf. sygedagpengeloven, hvormed reglerne for og kravene til sygedagpenge til lønmodtager vil gælde.

§ 56-aftale gælder ved kronisk eller langvarig sygdom

Som udgangspunkt skal din arbejdsgiver betale for de første par sygedage, du måtte have i forbindelse med sygdom. Du og din arbejdsgiver kan dog få økonomisk hjælp eller dispensation fra kommunen, hvis du lider af en kronisk eller langvarig sygdom.

Dette kaldes en § 56-aftale. Det går ud på, at du og din arbejdsgiver kan søge om at få godkendt en sådan aftale hos kommunen. Selve sygdommen skal medføre, at du har minimum 10 fraværsdage pga. sygdommen om året. Disse 10 fraværsdage skal skyldes den kroniske eller langvarige sygdom, og almindelig sygdom såsom influenza tæller dermed ikke med.

Når aftalen er godkendt, gælder den i to år ad gangen, og kommunen vil i denne periode sørge for at udbetale sygedagpenge allerede fra første sygedag. Hvis du har et arbejde, hvor du modtager løn under sygdom, kan din arbejdsgiver søge refusion af udgiften hos kommunen fra første sygedag.

OBS: Du skal være opmærksom på, at aftalen ophører og skal fornys, hvis du skifter arbejdsplads inden for de to år. Hvis du blot flytter bopæl men fortsat er ansat det samme sted, skal aftalen ikke fornyes før efter de to år.

Hvor længe kan jeg modtage sygedagpenge?

Når du er uarbejdsdygtig og sygemeldt, kan du som udgangspunkt modtage sygedagpenge i op til 22 uger inden for ni måneder.

Efter de 22 uger standser udbetalingen automatisk. Du har dog mulighed for at forlænge udbetalingen, hvis du fortsat er uarbejdsdygtige efter de 22 uger inden for ni måneder. Dette kommer vi nærmere ind på i afsnittet nedenfor.

Udbetalingen af sygedagpenge vil dog altid stoppe øjeblikkeligt, hvis du:

• Siger nej til at deltage i forskellige aktiveringstilbud såsom arbejdsprøvning
• Overlagt forsøger at forhale eller udskyde din helbredelse
• Udebliver fra f.eks. opfølgningssamtaler med kommunen uden såkaldt rimelig grund
• Siger nej til at modtage lægebehandling*
• Siger nej til at modtage behandling i form af andre former end lægebehandling, såsom fysioterapi, genoptræning eller psykologbehandling*

*De to nederste punkter kan fraviges ved at sige nej til lægebehandling. Dette kræver dog nogle særlige forhold, som vi kommer til i afsnittet ’Midlertidig mulighed for at afslå lægebehandling’ længere nede på siden.

Kan jeg få forlænget perioden?

Hvis du har behov for at modtage sygedagpenge i længere tid end de førnævnte 22 uger, kan du få forlænget udbetalingen yderligere.

Det er desuden kommunens pligt at undersøge på forhånd, om du opfylder kriterierne for at modtage sygedagpenge ud over perioden på de 22 uger.

Din sygedagpengeperiode kan blive forlænget af kommunen ud over de 22 uger, hvis du en af følgende situationer er aktuel:

• Kommunen vurderer, at det er nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller lignende jobforanstaltninger for at afklare, hvordan din arbejdsevne ser ud. I så fald kan din sygedagpengeperiode blive forlænget i op til 69 uger.
• Kommunen vurderer, at revalidering sandsynligvis vil blive iværksat.
  Du venter eller er under lægelig behandling, og lægen vurderer, at du kan begynde at arbejde igen inden for dit erhvervsmæssige- eller uddannelsesmæssige fagområde inden for 134 uger.
• Kommunen vurderer, at din sag om uarbejdsdygtighed skal behandles af kommunens rehabiliteringsteam. Dette sker med henblik på, at kommunen umiddelbart efter er i stand til at træffe en afgørelse om førtidspension, fleksjob eller et ressourceforløb.
• En læge vurderer, at du har en alvorlig og livstruende sygdom, hvormed din forlængelse af sygedagpengeperioden ikke har nogen tidsbegrænsning. I denne sammenhæng kan en livstruende og alvorlig sygdom f.eks. være kræft.
• Der er rejst sag ved Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsskade eller arbejdsskader, der ligger til grund for din sygemelding.
• Du har søgt kommunen om at blive overført til modtagelse af førtidspension på baggrund af det foreliggende grundlag.

Skulle din sygedagpengeperiode af den ene eller anden grund ikke kunne blive forlænget, kan du til gengæld overgå til et jobafklaringsforløb. Under sådan et forløb vil du modtage en kontantydelse, der svarer til kontanthjælpen. Til gengæld vil din økonomiske ydelse ikke vil være påvirket af formue eller ægtefælles indkomst.

Supplerende dagpenge

Hvis du finder et deltidsjob, så har du mulighed for at få supplerende dagpenge. Supplerende dagpenge er dagpenge for de timer du arbejder mindre end 37 timer pr. uge. Dog kan du maksimalt få suppleret op til 160,33 timer pr. måned. Har du eksempelvis arbejde i 80 timer i måneden, så kan du suppleret 160,33 – 80 timer = 80,33 timer.

Du kan ikke få udbetalt mindre end 14,8 timer på en måned i supplerende dagpenge. Så har du eksempelvis 150 timer i måneden, så kan du ikke få suppleret de sidste 10,33 timer, da det er mindre end mindsteudbetalingen.

Du kan maksimalt få supplerende dagpenge i 30 uger indenfor en 104 ugers periode. Dog kan du optjene retten igen. Kravet for at optjene ret til supplerende dagpenge er:

• Hvis du er månedslønnet: Arbejde i mere end 146 timer hver måned i 6 måneder.
• Hvis du er 14-dages lønnet: Arbejde i mere end 68 timer hver 14-dagesperiode i 13 14-dagesperioder.
• Hvis du er ugelønnet: Arbejde i mere end 34 timer hver uge i 26 uger.

Midlertidig mulighed for at afslå lægebehandling

Som lovet tidligere i denne guide, vil du her få en vejledning i, hvordan du kan sige nej til lægebehandling, uden at det kommer til at gå ud over udbetalingen af dine sygedagpenge. Som udgangspunkt skal du nemlig tage imod lægebehandling, hvis det er nødvendigt, men der er visse undtagelser, der kan komme i spil.

I øjeblikket foregår der en forsøgsordning på dette område, som lader dig takke nej til lægebehandling, hvis du f.eks. er utryg ved behandlingen. Forsøgsordningen forløber fra 1. juli 2014 til og med 30. juni 2016.

Når perioden for forsøgsordningen er overstået, kan du naturligvis læse om de politiske beslutninger og konsekvenserne af disse på området lige her på siden.

Eksempler på behandlingsformer, som du kan afslå pga. utryghed kan være følgende eller lignende:

• Operation for diskusprolaps
• ECT-behandling
• Medicinering med antidepressiv medicin

Vælger du at afslå lægebehandlingen, vil din sag overgå til og forelægges for den kliniske funktion i din region. Dette betyder, at den kliniske funktion på baggrund af din sygdom vil foreslå andre behandlingsformer, som kan medvirke til din helbredelse i stedet for den oprindelige behandlingsform.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis behøver at tage imod den behandlingsform, som klinisk funktion i første omgang foreslår som alternativ. Hvis du også er utryg ved det nye forslag, kan du igen afslå behandlingen og forelægge sagen for klinisk funktion endnu engang.

OBS: Hvis du ikke medvirker til at forelægge sagen for klinisk funktion i din region i første omgang, kan du ikke fortsat modtage udbetalinger af sygedagpenge.

Følger kommunen op på min sag?

Hvis du sygemelder dig og modtager sygedagpenge i en periode, så skal du forvente at blive kontaktet af kommunen løbende. Dette skyldes, at kommunen i sagens natur ønsker at fremme din helbredelse, så du igen kan blive arbejdsdygtig og vende tilbage til dit job og varetage dine arbejdsopgaver.

I første omgang er din kommune forpligtet til at følge op på din sag inden for de første otte uger af din sygemelding. Herefter skal kommunen følge op på sagen igen mindst en gang hver 4. uge.

I langt de fleste tilfælde vil sådan en opfølgning foregå ved en personlig samtale, hvor du møder op hos kommunen for at give kommunen et indblik i og et overblik over din arbejdsdygtighed eller mangel på samme.

Når du bliver indkaldt til din første opfølgningssamtale med kommunen, skal du på forhånd have udfyldt et oplysningsskema. Dette vil kommunen sende til din e-boks, hvorfra du kan udskrive og udfylde den efterfølgende. Foruden oplysningsskemaet skal du også medbringe en lægeerklæring fra din læge, som påviser sygdommen, der ligger til grund for din sygemelding.

Mulighed for tidlig opfølgning ved langvarig sygdom

For mange af os danskere kan det sagtens blive stressende at vente på afsigelser i forskellige kommunale sager, der vedrører os selv. Dette gælder også, hvis du er sygemeldt og gerne vil vide, hvordan din sag kommer til at forløbe.

Derfor kan du og din arbejdsgiver vælge at bede kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig opfølgning på din sygemeldingssag, hvis du på forhånd ved eller regner med, at din sygemeldingsperiode kommer til at strække sig længere ud end otte uger.

Hvis du og din arbejdsgiver vælger at gøre brug af denne mulighed, så har kommunen pligt til at tage den første opfølgningssamtale med dig senest to uger efter modtagelsen af ansøgningen. På den måde kan du hurtigere komme i gang med at få afklaret, hvordan du, din arbejdsgiver og kommunen på længere sigt skal forsøge at få din sygdom behandlet, så du kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.