Kontanthjælp

Kontanthjælp, der tidligere gik under navnet bistandshjælp, er en social ydelse, som du kan modtage fra det offentlige i tilfælde af, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du mister dit job og dermed bliver arbejdsløs.

Der er desuden en række krav, som du skal opfylde for at blive berettiget til kontanthjælp. Du skal blandt andet være fyldt 30 år, og du skal være tilmeldt et jobcenter, ligesom du også skal være parat til at modtage diverse aktiveringstilbud fra jobcentret. Disse kriterier er blandt de mest relevante for, at du kan få kontanthjælp i det danske arbejdsløshedssystem.

Herunder kan du læse meget mere om, hvad kontanthjælp er, hvordan du søger om kontanthjælp, hvad du bør være opmærksom på som kontanthjælpsmodtager, samt hvad der ellers er brugbart at vide om denne sociale ydelse.

Hvad er kontanthjælp?

Kontant er som sagt en social ydelse, der bliver udbetalt af det offentlige. Man kan sige, at kontanthjælpen er en rettighed, som alle danske borgere i princippet har, hvis de opfylder en række kriterier, der er bestemt af den danske arbejdsløshedslovgivning. Det betyder også, at kontanthjælp altså ikke er en ydelse, som du eksempelvis selv skal betale ind til for at være berettiget til, hvilket for eksempel er tilfældet med dagpenge. Hvor dagpenge kan siges at være en forsikring, som du selv tegner i tilfælde af, at du bliver arbejdsløs en dag, er kontanthjælpen altså en ydelse, som alle danskere i princippet er berettiget til – uanset hvilket erhverv de arbejder inden for, eller hvad de tjener.

Kontanthjælpen blev indført i Danmark i 1976, og denne sociale ydelse har altså efterhånden eksisteret i rigtig mange år. Dengang blev ydelsen kaldt en bistandshjælp, og den hørte ind under Bistandsloven. Først i 1998 blev Bistandsloven lavet om til at hedde Lov om social ydelse, og det er denne lovgivning, som kontanthjælpen i dag hører under. Loven er lavet for at sikre, at alle danske borgere har et økonomisk levegrundlag, og loven er derfor også vedtaget for at undgå samt forebygge sociale samfundsmæssige problemer forårsaget af arbejdsløshed eller andre forhold, der ellers ville have en negativ indflydelse på vedkommendes økonomi.

Gennem årene har reglerne for at modtage kontanthjælp gennemgået store forandringer. En årrække tilbage var det eksempelvis muligt for alle over 18 år at søge om og blive berettiget til kontanthjælp, men dette er altså ikke tilfældet i dag, hvor du skal være fyldt 30 år for at modtage kontanthjælp. For personer under 30 år er der i stedet fastsat en anden social ydelse, som disse personer kan søge om. Kontanthjælpen kan i Danmark betragtes som et sikkerhedsnet, der sørger for, at enkeltpersoner og familier kan klare sig i perioder, hvor deres indtægt af flere forskellige grunde falder betragteligt. Det vil ofte være i forbindelse med arbejdsløshed eller en social begivenhed som et dødsfald, en skilsmisse eller lignende, der altså kan føre til, at man ikke har samme indtægt som ellers.

I Danmark har man forsørgelsespligt over for sine børn, indtil de er myndige. Det betyder, at det er forældrenes ansvar at sørge for, at børnene har det, de har behov for. Af den grund er kontanthjælpsydelsen også fastsat efter, om man har forsørgelsespligt eller ej. Derudover afhænger størrelsen på kontanthjælpen også af, om man forsørger et barn eller flere børn alene, eller om man gør dette med en samlever, der altså på samme måde har pligt til at forsørge børnene. Mange andre faktorer spiller desuden ind, hvad angår ydelsens størrelse, og dette kan du læse mere om i et senere afsnit.

Hvornår er jeg berettiget til at modtage kontanthjælp?

For at være berettiget til at modtage kontanthjælp skal du først og fremmest være fyldt 30 år. Alle personer under 30 år, der står uden indkomst og derfor ikke kan forsørge sig selv eller deres familie, skal søge om en anden form for social ydelse. Sådan har det været siden 2014, hvor kontanthjælp til unge under 30 år blev afskaffet. I stedet blev uddannelseshjælpen indført til denne aldersgruppe.

Du skal være tilmeldt et jobcenter

Udover kriteriet om at være fyldt 30 år er et krav også, at du er tilmeldt et jobcenter, hvis du vil modtage kontanthjælp. Det er jobcentret, der vurderer i dit specifikke tilfælde, om du som kontanthjælpsmodtager er i stand til at komme i arbejde inden for en relativt kort periode. Er du det, skal du stå klar til at tage et job, hvis du bliver tilbudt et. Sagt på en anden måde skal du være jobparat, hvis du er på kontanthjælp. Vurderer jobcentret omvendt, at du af den ene eller anden grund ikke er i stand til at have et normalt job, skal du i stedet være aktivitetsparat. Uanset om du står som job- eller aktivitetsparat hos jobcentret, er du forpligtet til at sige ja til de tilbud, der bliver givet til dig. Takker du i stedet nej til de tilbud, du får, vil du få frataget din kontanthjælp. Du kan læse mere om, hvad det vil sige at være jobparat og aktivitetsparat i et senere afsnit.

Du skal opfylde 225-timersreglen

225-timersreglen går i al sin enkelthed ud på, at du som modtager af kontanthjælp skal arbejde mindst 225 timer på 12 måneder, hvis du i løbet af de seneste tre år har modtaget kontanthjælp i et år. Denne regel gælder desuden, hvis du modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Hvis dette krav ikke overholdes, kan det resultere i, at din ydelse – uanset om der er tale om kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse – kan blive nedsat. Med 225 timers arbejde menes der arbejde, som ikke er støttet på nogen måde. Ordninger såsom virksomhedspraktik eller løntilskudsjob tæller derfor ikke med som ustøttet arbejde. Ustøttet arbejde skal med andre ord være baseret på et almindeligt ansættelsesforhold for at tælle med i de 225 timers arbejde, der er kravet.

Du må ikke have en større formue

Når du søger om kontanthjælp, vil der derudover blandt andet blive kigget på, om du har en større formue. Har du det, vil det i mange tilfælde blive krævet, at du benytter dig af denne formue, før du modtager en social ydelse fra det offentlige til at forsørge dig selv eller din familie. Dette afhænger dog af, hvor stor din formue er. I dag lyder reglerne for formuer for kontanthjælpsmodtagere på, at du ikke må have en formue, der er større end 10.000 kroner for at modtage kontanthjælp. Det samme gælder for din ægtefælle, hvis du er gift. Har vedkommende derfor en større formue, kan du ikke modtage kontanthjælp, da din ægtefælle i det tilfælde vil kunne hjælpe med at forsørge dig.

Ikke kun penge, der står på din bankkonto, betragtes som en formue. Hvis du eksempelvis har en bil eller et sommerhus, som du i princippet vil kunne sælge og dermed få penge at leve for, vil det blive krævet, at du gør dette, før du kan blive godkendt til kontanthjælp. I nogle tilfælde vil du dog ikke blive påkrævet at sælge din bil, og det er tilfældet, hvis din bil for eksempel kan være med til, at du nemmere får et job og dermed kommer ud af kontanthjælpssystemet. Visse formuer tæller desuden ikke med, når din kontanthjælp beregnes. Det gælder blandt andet børneopsparinger, erstatninger for mén eller tabt erhvervsevne samt arbejdsmarkedspensioner.

Øvrige kriterier for at modtage kontanthjælp

Udover 225-timersreglen og kravet om alder samt formue gælder en række yderligere regler for, at du kan blive berettiget til kontanthjælp. Blandt andet skal du være fast bosat i Danmark for at få kontanthjælp, ligesom det også er et krav, at du har arbejdet i en vis tidsperiode. Derudover gælder der særlige regler for personer, der kommer fra andre EU-lande, og som nu er flyttet til Danmark. Samtlige regler, der er gældende for at få kontanthjælp i dag, står skrevet i den danske lovgivning.

Social ydelse – under 30 år gammel

Som det fremgår ovenfor, er det kun muligt at modtage kontanthjælp, såfremt du er fyldt 30 år. Sådan har det dog ikke altid været, og før 2014 kunne alle myndige personer i princippet være berettiget til kontanthjælp. Disse regler er nu ændret, og er du derfor under 30 år, hedder den ydelse, du kan få, ikke kontanthjælp, men i stedet uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpens størrelse afhænger blandt andet af, hvor gammel du er, og om du er hjemmeboede eller ej. Herunder kan du læse om, hvilke krav du skal opfylde for at kunne modtage uddannelseshjælp.

Krav til dig som modtager af uddannelseshjælp

Formålet med uddannelseshjælpen er først og fremmest at få unge i uddannelse. Et af kravene til at få uddannelseshjælp er derfor også, at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over alle erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Hvis du bliver tildelt uddannelseshjælp, vil du samtidig blive tilmeldt et jobcenter. Det er ligesom med kontanthjælpen jobcentrets opgave at vurdere, om du er i stand til at tage en uddannelse inden for relativt kort tid på almindelige vilkår. Bliver du vurderet til at kunne dette, vil du blive betragtet som uddannelsesparat. Er tilfældet omvendt, at du ikke er uddannelsesparat, vil du i stedet blive vurderet som aktivitetsparat.

Størrelsen på uddannelseshjælpen

Hvor mange penge, du kan få i uddannelseshjælp, afhænger af flere forskellige parametre. Som udgangspunkt svarer denne sociale ydelse til at modtage SU. Er du derfor hjemmeboende, kan du få 2.664 kroner før skat i uddannelseshjælp. Er du i stedet udeboende, lyder satsen på 6.182 kroner før skat. Disse satser gælder, uanset om du er under 25 år eller er 25-30 år. Satsen ændrer sig imidlertid, hvis du forsørger et barn. Er dette tilfældet, kan du i uddannelseshjælp få 8.653 kroner før skat. Som enlig forsørger lyder satsen på 12.364 kroner før skat. Derudover kan du være berettiget til et aktivitetstillæg, hvis du aktivt deltager i en aktivitet, som er blevet tilbudt af kommunen. Alle satserne ovenfor er gældende fra 2018, og de kan altså fremover ændre sig, hvis der sker ændringer i lovgivningen for uddannelseshjælp.

Kom i gang med en uddannelse

Som sagt hænger lovgivningen omkring uddannelseshjælpen blandt andet sammen med, at kommunen gerne vil have dig i gang med en uddannelse. Hvis jobcentret, som du er tilknyttet som modtager af uddannelseshjælp, vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, vil du blive bedt om hurtigst muligt at starte på en uddannelse. En anden mulighed er, at du bliver vurderet som uddannelsesparat, og det betyder, at en indsats fra kommunens side bliver startet, og denne indsats har til formål at få dig gjort klar til at tage en uddannelse på almindelige vilkår. En tredje mulighed er desuden, at du bliver betragtet som aktivitetsparat. Dette er tilfældet, hvis kommunen vurderer, at du på nuværende tidspunkt ikke er klar til at starte på en uddannelse på helt almindelige vilkår. I sådan en situation vil der i stedet blive igangsat forskellige aktiviteter, der skal gøre dig i stand til at starte på en uddannelse.

Uanset hvilken en af disse tre grupper, du falder indenfor som modtager af uddannelseshjælp, vil der altså blive igangsat aktiviteter, der har til formål at få dig i gang med en uddannelse. Det hedder også, at du bliver givet et uddannelsespålæg, når du modtager uddannelseshjælp. Uddannelsespålægget handler om, at du skal gøres uddannelsesparat, hvis du endnu ikke er det, ligesom du selv skal deltage aktivt hen imod at finde en uddannelse, som du gerne vil starte på. Ligesom med kontanthjælpen og integrationsydelsen skal du desuden opfylde 225-timersreglen for at modtage fuld uddannelseshjælp. Hvis ikke du overholder dette krav, kan du som tidligere nævnt blive frataget din uddannelseshjælp.

Sådan søger du om kontanthjælp

Hvis du mener, at du opfylder ovenstående betingelser for at modtage kontanthjælp – eller uddannelseshjælp i tilfælde af, at du endnu ikke er fyldt 30 år – kan du på borger.dk søge om en af disse sociale ydelser. Du søger ved at logge ind med dit NemID. Dog skal du først melde dig ledig på dit jobcenter og på jobnet.dk. Når du melder dig ledig på jobcentret, foregår dette ved, at du møder personligt op. Efter at du har meldt dig ledig disse to steder, er du klar til at starte din ansøgning på borger.dk. Når du logger ind på borger.dk med dit NemID for at ansøge om en social ydelse, vil du blive bedt om at udfylde en række oplysninger, som kommunen skal bruge til at vurdere, om du er berettiget til en af disse ydelser.

Sådan får du udbetalt kontanthjælp

For at få udbetalt kontanthjælp en måned skal du leve op til de gældende kriterier i en måned. Det betyder med andre ord, at du tidligst kan få udbetalt din kontanthjælp en måned efter, at du har henvendt dig til din kommune over borger.dk. Hvis du derfor pludselig mister dit job og derfor står uden arbejde, skal du altså hurtigst muligt melde dette til jobcentret, jobnet.dk og til kommunen. På den måde vil der nemlig ikke gå længere tid end nødvendigt, før du kan få din sociale ydelse udbetalt.

Kontanthjælp bliver udbetalt én gang om måneden, ligesom de allerfleste lønudbetalinger, SU-ydelser og lignende også gør. Pengene bliver overført til din konto på den sidste bankdag hver måned. På den måde kan du være sikker på, at der står penge på din konto til den første i hver måned, der typisk er dagen, hvor alle faste udgifter som husleje og forbrug bliver trukket. Kontanthjælpen er altid bagudbetalt, og det betyder som tidligere nævnt, at du skal være berettiget til denne ydelse i en hel måned for at få kontanthjælpen udbetalt. Hvis du oplever problemer med udbetalingen af din kontanthjælp, skal du henvende dig til din kommune for at finde ud af, hvad fejlen kan skyldes.

Satser for kontanthjælp

Som tidligere nævnt afhænger størrelsen på din kontanthjælp af en række forskellige, individuelle faktorer. Først og fremmest afhænger størrelsen på din kontanthjælp af, om du forsørger et barn eller ej. Gør du nemlig det, er du berettiget til flere penge, fordi du nødvendigvis vil have flere faste udgifter, hvis du har et barn eller flere børn. Hvis du er 30 år eller derover og forsørger et barn, lyder satsen for kontanthjælp på 14.993 kroner per måned før skat. Hvis du derimod er enlig forsørger og under 30 år, kan du få 14.331 kroner per måned i kontanthjælp.

Personer, der ikke er forsørgere, vil som udgangspunkt få udbetalt mindre i kontanthjælp. Hvis du er fyldt 30 år og ikke er forsørger, vil du få 11.282 kroner før skat i måneden. Desuden gælder særlige regler i tilfælde af, at du er gravid. Som gravid under 30 år lyder kontanthjælpssatsen på 11.282 kroner per måned. Desuden vil satsen ændre sig, hvis du lider af en psykisk sygdom, ligesom den også vil afhænge af, om du er udeboende eller hjemmeboende. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du altid finde de satser, der er gældende på nuværende tidspunkt. Her finder du også satserne for uddannelseshjælp.

Hvad vil det sige at være jobparat?

At blive berettiget til kontanthjælp kræver, at en eller flere hændelser er indtruffet. Kravet lyder på, at der skal være tale om en social hændelse, og det kan eksempelvis være fyring, dødsfald, skilsmisse, barsel eller lignende. Fælles for disse situationer er, at du muligvis ikke vil være i stand til at gå på arbejde og dermed tjene til at forsørge dig selv eller din familie. Hvis du er blevet tildelt kontanthjælp på grund af fyring, vil jobcentrets primære opgave gå på at få dig i arbejde igen så hurtigt som muligt.

Du skal aktivt søge et job

Som modtager af kontanthjælp kan du blive erklæret jobparat. Det er det jobcenter, som du er tilknyttet, der afgør, om du er jobparat eller ej. For at leve op til kravene om at være jobparat skal du være i stand til at starte i et almindeligt arbejde på normale vilkår inden for relativt kort tid. Som jobparat skal du stå til rådighed på jobmarkedet, hvilket betyder, at du skal tage imod et arbejde, hvis du bliver tilbudt et. Desuden skal du selv aktivt søge arbejde, og der vil fra jobcentrets side blive holdt øje med, at du selv deltager i at skaffe et job, så du snart kan forsørge dig selv og din familie igen. Det betyder med andre ord, at du skal sørge for at kunne dokumentere over for jobcentret, at du gør en indsats for at få et job igen. Det gør du via din joblog på Jobnet.dk, hvor du registrerer, at du har søgt et job. Det er også inde på Jobnet.dk, at du skal uploade dit CV, så mulige fremtidige arbejdsgivere kan se, at du står til rådighed på det danske jobmarked. Her kan de ligeledes se, om dine kvalifikationer vil matche en mulig stilling hos dem.

Foruden din egen søgen efter et nyt arbejde vil jobcentret også kalde dig ind til en række samtaler for at følge op på, hvordan det går med din jobsøgning. Til disse møder kan du blandt andet få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål, og du kan blive hjulpet videre, hvis du er gået i stå med din jobsøgning. Det er også på jobcentret, at du kan blive tildelt løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, hvis dette kan hjælpe dig med at komme i arbejde igen.

Det sker der, hvis du ikke søger job

Du kan blive mødt med forskellige sanktioner som følge af, at du ikke aktivt søger job, som du skal, når du modtager kontanthjælp og er erklæret jobparat. Det er nemlig et krav til dig som kontanthjælpsmodtager og som jobparat, at du hele tiden står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at du takker ja til de jobfremmende tilbud, du måtte få af jobcentret. Gør du derfor ikke det, kan det få konsekvenser. Naturligvis kan der opstå situationer, hvor der er en god grund til, at du må sige nej til en mulighed, hvad angår arbejde og aktivering. Disse særlige tilfælde tages der selvfølgelig hensyn til. Løber du derfor ind i en situation, hvor du ikke kan sige ja til de tilbud, som du plejer, skal du straks melde det til dit jobcenter.

Hvis ikke der foreligger en relevant årsag til, at du ikke kan deltage aktivt i de tilbud, du får fra jobcentret, kan kommunen efterfølgende sætte din kontanthjælpsydelse ned. Dette sker eksempelvis, hvis du ikke møder op til et planlagt møde på jobcentret eller til en jobsamtale, som du er blevet kaldt ind til. Det kan også ske, hvis du ikke tager imod det aktiveringstilbud, som du er blevet givet, eller hvis du ikke regelmæssigt og aktivt tjekker Jobnet.dk og søger de job, der kan være relevante muligheder for dig.

Når din kontanthjælp bliver nedsat, sker det som udgangspunkt på baggrund af, hvor lang tid du ikke har opfyldt de gældende krav, der er blevet givet til dig. På den måde kan man tale om, at der bliver givet en periodesanktion. Du mister altså ikke fuldstændig retten til din kontanthjælp, hvis du for eksempel udebliver fra et møde. I stedet vil din kontanthjælpsydelse blive sat ned med en hel dag, hvor du altså ikke vil være berettiget til at få udbetalt kontanthjælp. Det er op til udbetaleren af din kontanthjælp at afgøre, hvor meget din kontanthjælp vil blive nedsat i dit specifikke tilfælde.

Som udgangspunkt vil der altid være tale om en periodesanktion, hvis du ikke overholder de krav, der er til dig som jobparat kontanthjælpsmodtager. Dog forholder det sig således, at du, såfremt du gentagne gange uden en relevant årsag udebliver fra møder, takker nej til jobfremmende tilbud eller lignende, kan få det, der hedder en skærpet sanktion. Får du en skærpet sanktion, mens du er på kontanthjælp, kan du risikere, at du bliver frataget din sociale ydelse i en vis tidsperiode. Perioden, hvor du ikke kan få kontanthjælp, kan vare i op til tre måneder i tilfælde af en skærpet sanktion. Den skærpede sanktion ophører først, når du igen opfylder de pågældende krav fra jobcentret.

Som jobparat skal du arbejde for din ydelse

Når du kommer på kontanthjælp, og hvis du bliver erklæret jobparat, vil der efter et stykke tid blive stillet krav til dig om arbejde. Dette vil ske inden for tre måneder, efter at du er blevet tildelt kontanthjælp. Jobcentret vil i denne situation finde forskellige arbejdsmæssige opgaver frem, som du skal tage imod for fortsat at være berettiget til kontanthjælp. Disse opgaver kan blandt andet udspringe fra en såkaldt nytteindsats, der går ud på, at du får en række arbejdsopgaver, der på den ene eller anden måde er nyttige for samfundet. Det kan eksempelvis være plejehjemsarbejde, kundeserviceopgaver og andre lignende opgaver. Derudover kan der være tale om arbejde i form af virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, hvis jobcentret mener, at disse tilbud kan være med til at fremme processen frem imod, at du kommer i fast arbejde igen. Disse tilbud er du forpligtet til at takke ja til, og du skal altså forvente at skulle arbejde for din kontanthjælp, såfremt du er jobparat.

Hvad vil det sige at være aktivitetsparat?

Hvis du ikke bliver vurderet til at være jobparat af kommunen, kan du blive erklæret aktivitetsparat. At være aktivitetsparat vil sige, at du ikke kan tage et almindeligt arbejde inden for den nærmeste fremtid. Hvis grunden til, at du nu er kommet på kontanthjælp, ikke er, at du er blevet opsagt på din arbejdsplads, kan der være andre sociale omstændigheder i spil, der gør, at du ikke længere kan arbejde. Det kan for eksempel være, hvis du netop er blevet skilt eller har mistet et familiemedlem og derfor i en periode ikke kan passe et ordinært arbejde og dermed tjene nok til at forsørge dig selv og din familie.

Få en sagsbehandler og/eller en mentor tilknyttet

Hvis du er erklæret aktivitetsparat, vil du få tildelt en sagsbehandler. Der vil desuden fra kommunens side blive sat en indsats i gang, som vil være rettet mod, hvordan du igen kommer i arbejde. Derudover er der mulighed for, at du får hjælp fra en mentor. En mentor kan blandt andet hjælpe dig med at komme igennem de tilbud og aktiviteter, som jobcentret har givet dig, og som du måske har vanskeligt ved at gennemføre af den ene eller anden grund. I sådan et tilfælde vil mentorhjælp ofte være gavnligt. Mentorens opgaver kan desuden være mangeartede, og de behøver ikke udelukkende at handle om de arbejdsmæssige aktiviteter, som du skal gennemføre.

Sanktioner, hvis du ikke overholder dine aftaler

Ligesom tilfældet er, hvis du som jobparat kontanthjælpsmodtager ikke overholder de aftaler, der er blevet givet fra kommunens side, vil du som aktivitetsparat også kunne blive mødt med en række sanktioner. Naturligvis gælder andre regler for personer, der er aktivitetsparate og ikke jobparate. Fælles for begge grupper er dog, at de har pligt til at benytte sig af de arbejdsmæssige muligheder, der byder sig, eller som de bliver givet, og som passer til de vilkår, der er blevet sat for dem. Er du derfor aktivitetsparat, men ikke i stand til at varetage et ”almindeligt” arbejde kan du blive tilbudt arbejde med færre timer eller med særlige hensyn, så du kan gennemføre job- eller aktivitetstilbuddet.

Du kan blive trukket i din kontanthjælp, hvis du ikke lever op til de krav, der er sat op for dig. Det kan for eksempel være, hvis du siger nej til et tilbud om arbejde, og der ikke er en relevant grund til dette. Du har nemlig, som tidligere nævnt, pligt til altid at stå til rådighed på det danske arbejdsmarked, når du modtager kontanthjælp. Det betyder også, at du som aktivitetsparat skal tage imod enhver mulighed for arbejde, hvis dette vel at mærke harmonerer med dine eventuelle skånebehov mv.

Forsørgelsespligt over for dine børn

I Danmark har du forsørgelsespligt over for dine børn, indtil de er fyldt 18 år og dermed blevet myndige. Indtil denne alder er nået, er det altså dit ansvar, at dine børn har det, de har behov for.

Af den grund er satsen for kontanthjælp ligeledes sat højere, når du er forsørger af et barn eller flere børn, sammenlignet med hvis du kun havde dig selv at forsørge. Hvis I er to om at forsørge jeres barn eller børn, spiller dette desuden en rolle for, hvor meget du kan få i kontanthjælp. Du vil nemlig altid kunne få mere i kontanthjælp, hvis du er enlig forsørger.

Forsørgelsespligt over for din ægtefælle

Siden 2016 har vi i Danmark haft det, der kaldes gensidig forsørgelsespligt. Gensidig forsørgelsespligt dækker over, at du er forpligtet til at hjælpe med at forsørge din partner, hvis I er gift. Før 2016 var det sådan, at du også havde denne forpligtelse, hvis der blot var tale om en samlever. Sådan forholder det sig imidlertid ikke længere, og for at der skal være tale om gensidig forsørgelsespligt, skal du altså være gift og have indgået i et ægteskab med din partner.

Hvis du er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt, vil størrelsen på din kontanthjælp også afhænge af, hvad din ægtefælle tjener og har af formue. Du kan således godt risikere at få afvist din ansøgning om kontanthjælp, hvis du er gift, og din ægtefælle har en større formue stående. I sådan et tilfælde vil kommunen i de fleste tilfælde kræve, at I benytter denne formue til at forsørge jer, inden de vil give dig retten til kontanthjælp.

Kontanthjælp og barsel

Står du i den situation, at du er på kontanthjælp og samtidig bliver gravid, har du ret til det, der kaldes barselsorlov. Dette har alle, uanset om de er i arbejde eller får en social ydelse. Med hensyn til barselsorlov gælder altså ikke særlige regler for dig, der er på kontanthjælp. Mens du er på kontanthjælp og på barsel, er du fortsat berettiget til kontanthjælp. Når din barsel er ved at nå til ende, skal du igen til at tænke på, hvilke jobmuligheder du har. I løbet af de sidste tre måneder af din barsel, hvor du fortsat er på kontanthjælp, vil en medarbejder fra jobcentret kontakte dig, så I sammen kan begynde at drøfte, hvordan du kommer tilbage på arbejdsmarkedet efter din barsel. Allerede her vil du altså blive bedt om at være opmærksom på, hvordan du kommer ud af kontanthjælpssystemet og tilbage i job.

Kontanthjælp og ferie

Når du har et arbejde, vil du, mens du arbejder, optjene retten til ferie. Det gælder desuden også, hvis du er på dagpenge. Under et dagpengeforløb vil du nemlig også kunne optjene retten til feriedage med feriedagpenge. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, når du modtager kontanthjælp. Som kontanthjælpsmodtager optjener du nemlig ikke ferie, mens du modtager ydelsen. Det betyder dog ikke, at du aldrig kan holde fri. Naturligvis er der taget hensyn til, at du også skal kunne tage på ferie, selvom du modtager kontanthjælp.

I Danmark er reglerne sådan, at du efter 12 måneder på kontanthjælp kan holde fire ugers ferie. Vær dog opmærksom på her, at der ikke er tale om fire sammenhængende uger. Desuden skal disse ferieuger eller -dage aftales med kommunen, som altså er den instans, der bestemmer, om du må holde ferie på det tidspunkt, du ønsker, eller ej. Kommunens beslutning vil i høj grad bero på baggrund af de job- og aktivitetsmuligheder, du har på det pågældende tidspunkt. Er det derfor ikke hensigtsmæssigt for din jobsituation at holde ferie netop nu, vil du sandsynligvis ikke få lov til at holde ferie der. Hvor meget ferie, du afholder, og hvornår du afholder denne ferie som kontanthjælpsmodtager, skal du derfor aftale med din kontaktperson fra kommunen.

Kontanthjælp efter skat

Kontanthjælp er en skattepligtig indkomst. Det betyder kort og godt, at du er forpligtet til at betale skat af den kontanthjælpsydelse, som du er blevet tildelt. Når du kigger på, hvilken sats inden for kontanthjælp du er berettiget til, skal du altså ikke se denne pengesum som det beløb, der faktisk bliver sat ind på din konto hver måned. For at regne dig frem til, hvor mange penge du faktisk får udbetalt i kontanthjælp, skal du trække skat fra. Hvor meget, du skal betale i skat, afhænger af flere forskellige faktorer, og denne procentdel vil altså blive beregnet i dit specifikke tilfælde med udgangspunkt i de fradrag, du måtte have, og naturligvis din skatteprocent.

Med andre ord fungerer kontanthjælp ligesom enhver anden indtægt, når det kommer til skat. Når du modtager din løn fra din arbejdsgiver, betaler du en bestemt procentdel af denne til skat, og det samme gælder, hvis du er på dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed, eller hvis du får SU. Du betaler dog ikke AM-bidrag af din kontanthjælp. Du kan læse mere om beskatningen af kontanthjælp hos SKAT.

Hvad er kontanthjælpsloftet?

Hvis du har fulgt med i nyhederne og de forskellige større politiske udspil, der er kommet fra Folketinget over de seneste år, har du sikkert også hørt om det meget omdiskuterede kontanthjælpsloft. Kontanthjælpsloftet blev indført i 2016 og indeholdt en række stramninger. Disse stramninger blev overvejende vedtaget for at undgå, at personer i visse tilfælde faktisk fik en bedre økonomi af at være på kontanthjælp frem for i arbejde. Med kontanthjælpsloftet blev der sat et maksimum for, hvor meget man kan modtage i ydelser fra det offentlige, mens man er på kontanthjælp.

Inden kontanthjælpsloftet blev vedtaget i Folketinget, blev det diskuteret i stor stil, og der var mange, som var imod dette udspil. Modstanden byggede blandt andet på, at et sådant loft også kunne ramme personer og familier, som ikke på nogen måde ’nød godt af at være på kontanthjælp’, og som altså kom til at sidde økonomisk presset med de nye regler. Selvom kontanthjælpsloftet altså blev foreslået for at sætte en stopper for dem, der på en eller anden måde ’udnyttede’ muligheden for denne offentlige forsørgelse, ramte lovændringen altså også andre personer, som ikke faldt inden for denne kategori.

Startskuddet til diskussionerne om kontanthjælpsloftet kom først og fremmest efter en række sager i medierne. Her kunne journalister dokumentere tilfælde, hvor personer mere eller mindre havde ’nydt godt af’ at være på kontanthjælp, og derfor ønskede disse personer ikke at komme i arbejde. Det var med andre ord mere fordelagtigt for disse personer økonomisk set at modtage kontanthjælp frem for en almindelig løn fra et ordinært job. Det er naturligvis ikke hensigten med kontanthjælp – og har heller aldrig været det – og for at stoppe tilfælde som disse, blev der altså iværksat skærpede regler i form af et kontanthjælpsloft.

Kontanthjælp vs. dagpenge

Ovenfor har du kunnet læse om, hvordan kontanthjælp kan sikre dig økonomisk, hvis du kommer ud for en social hændelse og derfor ikke kan arbejde, som du plejer. En social hændelse kan også være i form af en fyring, hvor du dermed mister dit nuværende job og indtægt. Kontanthjælpen er altså en sikring og en tryghed, som er universel for alle danskere, der opfylder en række bestemte kriterier, som står beskrevet i den danske lovgivning om kontanthjælp.

Selvom kontanthjælp er en god sikkerhed at have i tilfælde af, at du bliver arbejdsløs, vælger mange, som er i job, desuden at melde sig ind i en a-kasse. Som medlem af en a-kasse betaler du et månedligt kontingent for dit medlemskab, og efter en given periode som medlem har du optjent retten til dagpenge. Dagpengesatsen i Danmark er højere end kontanthjælpen, og reglerne for modtagelse af denne forsikring er desuden nogle andre end dem, der gælder for kontanthjælpsmodtagere. Eksempelvis blander a-kassen sig ikke i, hvorvidt du har en større formue eller ej. Dagpenge kan derfor betragtes som en forsikring, du selv tegner og betaler til, hvorimod kontanthjælp er en ydelse, som alle i princippet har ret til. Hvis du gerne vil vide mere om, hvornår du er berettiget til dagpenge, samt hvordan du søger, kan du finde mere information her.

Overvejer du at melde dig ind i en a-kasse, så du bliver bedre sikret i tilfælde af arbejdsløshed, har du mange forskellige muligheder. I dag findes der nemlig et utal af danske a-kasser, som du kan vælge mellem. Nogle henvender sig primært til bestemte erhvervsområder, mens andre har medlemmer fra alle mulige forskellige job. Her på danskeakasser.com kan du finde en stor oversigt over mange af de a-kasser, du kan melde dig ind i. Du finder oversigten ved at klikke her.

Som studerende har du i mange tilfælde mulighed for at få et gratis medlemskab af en a-kasse, mens du læser. Find her muligheder for gratis a-kasse-medlemskaber som studerende. Hvis du melder dig ind i en a-kasse, mens du studerer, er du berettiget til dimittendsatsen inden for dagpenge, hvis du ikke får et job med det samme, når du færdiggør din uddannelse. Dette er tilfældet for rigtig mange hvert år, og det kan derfor godt betale sig, at du melder dig ind i en a-kasse, mens du er under uddannelse.

Hvis du har interesse i at vide mere om, hvordan de forskellige a-kasser kan sikre dig i tilfælde af, at du mister dit arbejde eller af en anden grund står arbejdsløs, kan du ved at klikke her få alle nødvendige informationer. Vi har nemlig her på siden samlet alt det, som, vi mener, er vigtigt at vide med hensyn til det danske dagpengesystem. Du har også altid mulighed for at kontakte de enkelte a-kasser, hvis du gerne vil høre mere om, hvad et medlemskab hos dem indbefatter. Du finder et stort udvalg af danske a-kasser her på siden, hvor du kan blive stillet direkte videre til de enkelte a-kassers hjemmesider og melde dig ind her.

Yderligere viden

Læs også disse relaterede artikler om mindsteløn, ledighedsperiode, revalideringsydelse og om at være arbejdsløs.

Læs desuden om dagpenge: dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, dagpengeperiode og dagpengesatser.