Revalideringsydelse

Revalidering er et individuelt tilrettelagt forløb, der går ud på at få dig tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, hvis du ikke længere kan varetage et normalt job af fysiske, psykiske og sociale årsager. Under forløbet får du udbetalt en offentlig ydelse, der kaldes revalideringsydelse. Den og revalidering kan du læse meget mere om i denne artikel.

Selv om ingen af os forventer det, kan der ske uforudsete ting i vores liv, der gør det svært for os at klare et job på almindelige vilkår. Vi kan komme ud for en ulykke, få en kronisk sygdom, en psykisk lidelse eller af andre årsager blive mere eller mindre uarbejdsdygtige.

I sådanne tilfælde træder det offentlige til og afklarer, hvor meget arbejde vi reelt set kan klare og tilrettelægger derefter et forløb, hvor du f.eks. bliver omskolet, får særlige hjælpemidler eller kommer til at arbejde på nedsat tid.

Hvad er revalideringsydelse

I forbindelse med revalideringen får du udbetalt en såkaldt revalideringsydelse, der svarer til den højeste dagpengesats, hvis du er over 30 år. Er du under 30 år, gælder der andre regler og er du under 25 år, er der yderligere forskellige gradueringer af revalideringsydelsen. Disse regler og den egentlige sats vender vi tilbage til senere i artiklen.

Hvem kan få revalidering

Som udgangspunkt har du mulighed for at få revalidering, hvis dine arbejdsevner er begrænsede af fysiske, psykiske eller sociale årsager. For at få støtte til revalidering, kræves det som minimum, at du:

• skal have en begrænset arbejdsevne
• skal have en realistisk mulighed for, gennem revalidering at kunne opnå hel eller delvis selvforsørgelse
• ikke kan få hjælp til din situation gennem andre tilbud, som f.eks. ordinær uddannelse, virksomhedspraktik eller job med løntilskud

Hvordan får man revalidering

Hvis du mener, at du opfylder betingelserne for revalidering, skal du kontakte dit jobcenter, for at høre nærmere omkring mulighederne for dig.

For at kommunen kan bedømme, hvorvidt du kan komme på revalidering, og hvilket revalideringsforløb der passer til dig, skal du igennem et såkaldt forrevalideringsforløb. Det har til formål at afklare, hvor meget du er i stand til at arbejde. Det sker igennem en arbejdsprøvning, hvor man kan finde ud af, hvor meget arbejde du reelt set kan udføre, uden at du får problemer.

Netop forrevalideringsforløbet og især arbejdsprøvningen er jævnligt oppe at vende i medierne på grund af den måde, de foregår på i landets kommuner. De håndterer processen meget forskelligt og med større eller mindre ihærdighed og hensyntagen til den enkelte borgers menneskelige værdighed. I nogle kommuner virker vejen til revalidering således længere og mere besværlig end i andre.

Under forrevalideringen kan du også blive sendt på højskoleophold, hf-kurser, komme på erhvervsintroducerende kurser eller få tilbudt undervisning på 9.-10. klasses niveau, hvis det anses for at være til gavn for dine muligheder på arbejdsmarkedet

I forbindelse med forrevalideringen beholder du din nuværende forsørgelse, hvilket for mange oftest er kontanthjælp eller sygedagpenge, men også kan være løn under sygdom. Forløbets længde kan dog for nogen være forholdsvis langvarigt, hvorfor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen.

Efter forrevalideringsforløbet skal kommunen så tage stilling til, hvorvidt du kan tilbydes revalidering og i så fald, hvordan revalideringen skal tilrettelægges.

Hvordan forløber en revalidering?

Bliver du tilkendt revalidering, lægger jobcenteret en jobplan i samarbejde med dig. Den indeholder en beskrivelse af dine muligheder for arbejdsrelaterede aktiviteter og for hvordan du kan indpasses på arbejdsmarkedet.

Jobplanen omfatter også de tiltag, der skal foretages, for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være:

• Uddannelse
• Undervisning eller kurser
• Optræning eller oplæring hos en arbejdsgiver
• Yderligere arbejdsprøvningsforløb
• Hjælp til at etablere selvstændig virksomhed

Herefter igangsættes revalideringen. Det vil typisk være et uddannelses-, optrænings- eller omskolingsforløb, men kan også foregå som et praktikforløb hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Det sidste tilbydes oftest, hvis du har erfaring inden for et bestemt fagområde og kan ud over selve opholdet hos arbejdsgiveren også bestå af faglig uddannelse, optræning, oplæring eller omskoling.

Det er i forbindelse med dette forløb, at du får udbetalt revalideringsydelse. I nogle tilfælde kan du dog også få udbetalt den overenskomstmæssige mindsteløn for det fagområde, du er i revalidering indenfor.

Virksomhedsrevalidering – revalidering som ansat

Sidstnævnte sker oftest I de tilfælde, hvor du modtager revalidering som ansat hos en privat- eller offentlig arbejdsgiver. Denne ordning kaldes for virksomhedsrevalidering og foregår som oftest på samme måde som en virksomhedspraktik med den forskel, at du reelt set er ansat af arbejdsgiveren – og måske også har været det forud for dit revalideringsforløb.

I forbindelse med en virksomhedsrevalidering vil du oftest også modtage nogle af de andre tilbud, som folk på et normalt revalideringsforløb har adgang til. Det vil sige optræning, oplæring og omskoling.

Revalidering til selvstændig

I forbindelse med dit revalideringsforløb kan du også få hjælp til at blive selvstændig. Det kræver dog i de fleste kommuner, at de ikke kan finde andre revalideringstilbud til dig – hvilket de oftest kan.

Derudover skal du:

• have forudsætningerne til at blive selvstændig.
• på sigt kunne blive selvforsørgende.
• have en etablerings- og forretningsplan
• have et detaljeret og fyldestgørende budget for udgifterne til etablering.

Skal du have revalidering for at blive selvstændig, er det dit eget ansvar at få udarbejdet etablerings- og forretningsplan, samt budgettet over udgifterne. Eventuelt kan du hente hjælp fra en etableringsvejleder eller en revisor.

Som udgangspunkt kan du få støtte til alle udgifter til etableringen. Men det er kommunen, der vurderer, hvad der skal til for at få din virksomhed i gang. Støtten gives enten som et tilskud, et udlån eller et rentefrit lån. Hvilken støtte og hvilken tilbagebetalingspligt du har for støtten, afgøres af:

• din nuværende situation sammenholdt med udgifterne
• dine fremtidige erhvervsmuligheder
• din nuværende økonomiske situation

Udover støtten til at komme i gang, kan du få revalideringsydelse i op til 6 måneder.

Revalideringsydelse regler

Er du over 30 år, har du ret til en revalideringsydelse, der svarer til den højeste dagpengesats.

Er du under 30 år, gælder der en lang række forskellige regler for, hvilken revalideringsydelse du kan få udbetalt. For at få den højeste sats – altså den maksimale dagpengesats – skal du have forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller i minimum 6 måneder op til revalideringsforløbets påbegyndelse, har haft en indtægt der overstiger det maksimale dagpengebeløb.

Lever du ikke op til en af disse to forudsætninger, er der 2 forskellige satser, alt efter om du har forsørgerpligt overfor ikke-hjemmeboende børn eller ikke har nogen forsørgerpligt. Sidstnævnte får den laveste revalideringsydelse.

Er du 25 år og derunder, har det indflydelse på din revalideringsydelse, hvorvidt du er ude- eller hjemmeboende. Det kan også have en indflydelse på satsen, hvis du har en diagnosticeret psykisk lidelse.

Har du en mangeårig erhvervserfaring inden for det fagområde, du skal i revalidering indenfor og forsørgerpligt over hjemme- eller ikke-hjemmeboende børn, kan kommunen dog vurdere, at du har ret til mindstelønnen inden for det fagområde, du bliver revalideret indenfor.

Revalideringsydelse sats

Revalideringsydelsen følger som sagt dagpengesatsen og de forskellige trin i revalideringsydelsen ser i 2016 ud som følger:

• Over 30 år: 18.125 kr.
• Fyldt 25 år med forsørgerpligt overfor ikke hjemmeboende børn: 14.575 kr.
• Fyldt 25 år uden forsørgerpligt: 10.968 kr.
• Under 25 år, har psykisk lidelse og er udeboende: 10.968 kr.
• Under 25 år, udeboende og ikke forsørgerpligt: 7.069 kr.
• Under 25 år, hjemmeboende og ikke forsørgerpligt: 3.411 kr.

Klagemuligheder i forbindelse med revalidering

Det er ene og alene kommunen, der kan træffe afgørelse om revalidering efter en konkret vurdering af din arbejdsevne (forrevalidering) og dine øvrige muligheder.

Er du utilfreds med kommunens afgørelse, kan du klage over afgørelsen inden for 4 uger efter at have modtaget kommunens afgørelse. Kommunen vurderer først din klage selv og er de ikke enige med dig i den, bliver sagen sendt videre til beskæftigelsesankenævnet, der hører under Ankestyrelsen.

Du har også mulighed for at klage over sagsbehandlingsforløbet og den tid, det har taget at behandle din sag. Her kan du klage til borgmesteren, der er den øverst ansvarlige for kommunens administrative arbejdsgange.