Trepartsforhandlinger i 2016

Torsdag d. 11. februar begyndte trepartsforhandlingerne for 2016 officielt. Der er masser at tage fat på for regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne. Flere eksperter forventer nogle hårde forhandlinger med lange udsigter.

I denne artikel zoomer vi bl.a. ind på de tre overordnede temaer, som kommer til at fylde mest i dette års forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og den siddende regering.

Læs her mere om trepartsforhandlinger generelt. Hvad er det, og hvem er involveret?

Store nyheder siden sidst

Meget er sket på denne front inden for det seneste år. Danmark har fået en ny regering, som vil gøre alt for at undgå knuder i forhandlingerne, som den forrige regering med Helle Thorning-Schmidt (S) beklageligvis var ude for med lærekonflikten for nogle år siden.

Derudover har den absolut største organisation i Fagbevægelsen fået ny formand, som utvivlsomt vil bringe nye og andre kompetencer og metoder til forhandlingsbordet. Den tidligere næstformand for LO (Landsorganisationen) Lizette Risgaard blev i efteråret 2015 valgt som ny formand.

Hvad DA (Dansk Arbejdsgiverforening), den nye mindretalsregering og den spritnye formand for LO kan give hånd på i Finansministeriets forhandlingslokaler, vil tiden vise.

Vi må vente spændt og se tiden an, men indtil da vil vi kigge nærmere på de tre primære temaer, som kommer til at fylde dette års forhandlinger.

Hovedtemaerne kort og præcist

Når de tre parter officielt er i gang med forhandlingerne, vil særligt tre overordnede temaer fylde meget rundt om bordet:

• Flygtninge og migranter – Regeringen ønsker at sætte øget fokus på problematikken i stigningen i antallet af flygtninge og migranter, som i langt højere grad og meget hurtigere end hidtil skal ud på det danske arbejdsmarked.
• Ordnede forhold på arbejdsmarkedet – Under denne frase ønsker Fagbevægelsen at sætte massivt ind ved forhandlingsbordet for at få mere uddannelse og efteruddannelse på dagsordenen. Derudover ønsker Fagbevægelsen en øget indsats for at forøge antallet af praktikpladser i landet samt at social dumping skal bekæmpes endnu mere effektivt fremover.
• Konkurrencevilkår – På den tredje side af forhandlingsbordet ønsker DA at forbedre konkurrencevilkårene for de mange danske modtagere af diverse overførselsindkomster. DA mener, at der kan gøres meget for at gøre det lettere for f.eks. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen efter en evt. ledighedsperiode.

Som det ses af de tre temaer, så har hver part deres eget fokusområde. For at tilfredsstille alle parter er det derfor vigtigt at nå til enighed på alle punkterne. Ingen part vil gå med til at deres fokusområde bliver nedprioriteret.

Hvad gør vi med de mange flygtninge?

I disse år er Danmark og resten af Europa vidner til en af de største migrant- og flygtningekriser i nyere tid. Intet mindre end 25.000 flygtninge og migranter forventes at komme til Danmark i løbet af 2016, og hovedparten af disse forventes at få ophold.

Dette betyder øget pres på statsfinanserne og det danske arbejdsmarked, hvilket regeringen sætter stort fokus på til trepartsforhandlingerne.

Finansministeriet har udfærdiget et kommissorie til forhandlingerne, hvori det fremgår, at vi som samfund skal være langt bedre til at få de mange flygtninge og migranter ud på arbejdsmarkedet.

Som det lyder af kommissoriet: “Samlet set står vi over for en historisk omfattende integrationsudfordring. Og måden, vi løser den på, bliver afgørende for, hvordan Danmark ser ud i fremtiden, herunder samfundsøkonomien og udviklingen af vores velfærdssamfund.”

Regeringen har dog for længst lagt ord som “indslusningsløn” på hylden igen, selvom det for noget tid tilbage var finansminister Claus Hjort Frederiksens bud på øget beskæftigelse blandt flygtninge.

Han måtte dog krybe til korset og lægge tanken fra sig efter massivt pres fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne.

Resultaterne har lange udsigter

Selvom forhandlingerne officielt set først er skudt i gang d. 11 februar 2016, mener mange eksperter og kommentatorer, at de tre parter har forhandlet helt uofficielt i mange måneder allerede.

Men selvom diskussioner af idéer og ønsker har foregået længe, og selvom regeringen har ambitioner om at indgå et forlig og en trepartsaftale om integration allerede inden midten af marts, så kan de samlede forhandlinger sagtens have lange udsigter, udtaler førende eksperter.

Efter sommerferien vil forhandlingerne på det private arbejdsmarked så småt begynde, og dette vil utvivlsomt sætte trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen på pause.

Så til trods for, at ambitionerne er store og håbet er intenst blandt alle tre parter, er det ikke til at sige, om vi kommer til at se nogle mærkbare resultater af de officielle store forhandler og temaer i nærmeste fremtid.

Vil forhandlingerne ramme mig?

Hvis du sidder som arbejdstager, arbejdsgiver eller måske endda som nytilkommet flygtning eller migrant, har du i sagens natur en interesse i udfaldet af trepartsforhandlingerne.

Du kan altid følge med her på siden, hvor vi opdaterer med de vigtigste nyheder og aftaler fra forhandlingsbordet, efterhånden som de bliver indgået.