Hvis du er på dagpenge, har du med stor sandsynlighed ikke lige så mange penge til rådighed hver måned, som du havde førhen, da du stadig var i job.
Derfor kan det være en rigtig god idé at optimere din privatøkonomi, så du minimerer dine månedlige udgifter og dermed har flere penge mellem hænderne, så du enten får flere penge at leve for, penge til fornøjelser eller mulighed for at spare op.
Vi kommer her med et par råd til dig, der gerne vil have lidt mere luft i økonomien, selvom du måske pt. er på dagpenge fra din a-kasse.
Indholdsfortegnelse
Har du den billigste a-kasse?
Til at starte med kan det være en god idé at undersøge, om du har den billigste a-kasse på markedet. Der er mange forskellige a-kasser at vælge imellem, og derfor er der også en stor risiko for, at du pt. ikke er medlem i den billigste på markedet.
Selvom priserne pr. måned ikke varierer så meget fra den billigste a-kasse til den dyreste, kan det stadig løbe op i mange penge, når du kigger på den årlige udgift, du har til dit medlemskab i din a-kasse.
Det er måske ikke engang sikkert, at du egentlig er klar over, hvor meget du betaler for din a-kasse. Hvis du ikke har styr på denne udgift, der kommer og tager et hug af din indkomst hver måned, er det en god idé at sætte dig ned og undersøge, hvor meget du giver, og om der eventuelt er nogle billige alternativer.
Du kan eventuelt læse mere på www.sparpenge.dk/a-kasse
Læg et budget
Når du først er kommet på dagpenge, har du muligvis ikke et lige så stort rådighedsbeløb hver måned, som du måske har været vant til. Er det derfor svært at få pengene til at strække sig til hele måneden, er det en rigtig god ide at sætte dig ned og lave et budget, så det bliver nemmere at få et overblik over din økonomi.
Med et bedre overblik over, hvad du har at gøre godt med, samt hvor mange faste udgifter du har hver måned, kan det blive nemmere at dele dine penge op, så du ikke kommer til at bruge dem alle sammen i starten af måneden og derefter skal kæmpe for at få de sidste 14 dage til at hænge sammen.
Det er nemt at lægge et budget. Der findes en række skabeloner til det på nettet, hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal bære dig ad. Det er kort sagt bare at liste dine indtægter og udgifter op på et papir, så du får dannet dig et overblik. Husk at medregne alle dine udgifter. Mange glemmer eksempelvis kvartals- eller årsregninger. Disse er vigtige, da de tit er forholdsvis store beløb.
5 steder du kan spare penge her og nu
Når du har begrænset med midler at gøre godt med hver måned, kan det være en god idé at skære nogle ting væk fra dine udgifter, som du sagtens kan leve uden. Det kan naturligvis være svært at vinke farvel til nogle af disse poster, men det kan være nødvendigt, hvis du vil have din økonomi til at gå op.
Her har vi lavet en liste over fem punkter, som du kan overveje at skære fra. Det er naturligvis helt op til dig selv at bestemme, hvad du vil skære på, og hvad du vil beholde. Men jo mere du skærer væk, desto flere penge vil du have til rådighed hver måned.
1 – Cigaretter
Hvis du ryger, er det måske på tide at stoppe med det. Hvis vi siger, at du ryger en pakke cigaretter om dagen, og at en pakke cigaretter koster 50 kroner, bruger du i snit 1500 kroner hver måned bare på at ryge. 1500 kroner der bogstaveligt talt bare går op i røg.
Selvom det kan være svært at kvitte smøgerne, kan du være sikker på, at din økonomi vil takke dig for det. På et år løber de 1500 kroner om måneden op i 18.000 kroner. Prøv at forestil dig, hvad du kan gøre med 18.000 kroner ekstra hvert år.
2 – Fastfood, slik og sodavand
Noget andet vi danskere er gode til at bruge vores penge på er hurtig mad og søde sager. Selvom det på nogle dage kan være nemmest at bestille en pizza i stedet for at skulle lave mad selv, kan du spare rigtig mange penge på at undgå at ringe til dit lokale pizzaria. Og skærer du chips, slik og sodavand fra også, vil du lige pludselig opdage, at du har mange flere penge mellem hænderne hver måned, hvis du har været vant til at være storforbruger af disse sager.
Mange danske familier bruger hver måned hundred- hvis ikke tusindvis af kroner på slik, chips, chokolade, pizzaer og grillmad. Selvom du ikke kan undvære mad, kan du sagtens undvære fastfood og begynde at lave din mad selv, hvis du er blevet dårlig til at huske det.
3 – Abonnementer du ikke bruger
Vi har det også med at samle på abonnementer, som vi aldrig bruger. De har det med at hobe sig op og trække det faste beløb hver måned, selvom vi måske aldrig eller i hvert fald sjældent gør brug af de tjenester, vi betaler for.
Så det kan være en god idé at gå igennem dine abonnementer og afmelde dem, du sjældent eller aldrig bruger. Det kan være fitness, streaming- og musiktjenester, magasiner eller spil, som du måske betaler for hver måned, men som du ikke får brugt så meget, som du egentlig ville. Opsig dem gerne så hurtigt som muligt, så du kan stoppe med at betale dem. Ofte er der en opsigelsesperiode på, så jo hurtigere du får opsagt abonnementerne, desto hurtigere kan du også slippe for at betale dem.
4 – Ferier
Er du vant til at tage på ferie en gang eller to om året, kan det også være en mulighed at skære ned for det, hvis du gerne vil have flere penge til at kunne leve for. En ferie løber hurtigt op i 10-20.000 kroner eller endda mere, hvis I er mange der skal afsted, eller hvis du har det med at vælge de dyre hoteller.
Og tager du både på sommer- og skiferie hvert år, er der jo pludselig mange flere penge til dig hver måned, hvis du vælger at droppe en eller måske endda begge ferier. Det er ærgerligt at komme dertil, men forhåbentlig kan du komme tilbage i arbejde inden længe og begynde at få råd til at tage afsted igen snart.
5 – Billigere løsninger
Til slut kan det være en rigtig god idé at gå igennem alle dine udgifter og undersøge, om der er en billigere løsning, som du måske kan overveje. Det kan være alt fra de store ting som din bil eller det sted du bor, til de mindre ting som valg af forsikrings- eller teleselskab.
Ligesom du kan spare penge ved at skifte fra en a-kasse til en anden, kan du også ofte spare penge ved at skifte forsikrings- eller teleselskab. Der er mange mennesker, der eksempelvis betaler for meget mere i deres mobilabonnement, end de egentlig bruger. Så hvorfor ikke skifte til et abonnement, der tilsvarer forbruget og spare penge samtidig?
Skriv et svar