Ny aftale om pension – Det betyder den i korte træk

Der er netop landet en ny aftale for pension og efterløn mellem regeringspartierne og DF. Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har for nyligt indgået en aftale med Dansk Folkeparti – en aftale, som skal få danskerne til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Oprindeligt ville regeringen gerne fremskynde en forhøjelse af pensionsalderen. Dermed kunne man hurtigere få folk til at gå på folkepension senere, end de gør i dag, hvormed der kunne spares penge i statskassen.

Dette ville Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet dog ikke lægge stemmer til, og regeringens grundlag for en aftale bortfaldt.

Til gengæld har regeringen og DF nu samlet indgået en ny aftale, hvor man frem for at fremskynde en stigning i folkepensionsalderen, i stedet for forsøger at give økonomiske incitamenter til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Den nuværende og nye aftale kan groft sagt deles op i 2 overordnede punkter:

1. En del af aftalen skal få dig til at spare flere penge op til din alderdom
2. En del af aftalen har til formål at få dig til at arbejdere i flere år end nu

Kan regeringen få dig til at spare mere op?

Der har i flere år eksisteret et såkaldt samspilsproblem på det danske pensionsmarked. Samspilsproblemet har betydet, at det for rigtig mange arbejdende danskere ikke har kunnet betale sig at spare op til pensionsalderen.

Dette skyldes primært, at man som folkepensionist i Danmark bliver modregnet i offentlige ydelser ud fra sin egen pensionsopsparing. Det betyder med andre ord, at hvis du har sparet meget op selv, så bliver du modregnet i bl.a. ældrecheck, folkepension mv.

Den nye pensionsaftale tager ifølge regeringen og DF højde for dette samspilsproblem på følgende måder:

• Når den nye ordning er fuldt ud indfaset i 2023, fungerer den således, at du i løbet af de sidste 5 år inden folkepensionsalderen kan indbetale op til DKK 50.000,00 efter skat på din aldersopsparing. Dette tiltag skal lette komplikationerne fra samspilsproblemet, da indbetalinger til aldersopsparing netop ikke bliver modregnet i de føromtalte offentlige ydelser.
• Regeringen har sammen med DF samtidig afsat en pulje på DKK 2,3 mia., som skal bruges til yderligere at lette skatten på pensionsindbetalinger, så det i højere grad kan svare sig at spare op af sine penge. Denne pulje på DKK 2,3 mia. skal dog først forhandles helt på plads i efteråret 2017. Her vil regeringspartierne sammen med DF og eventuelle andre partier aftale, hvordan pengene mere konkret skal fordeles.
• I efteråret 2017 kommer der også til at ske en anden interessant ting – her vil regeringen nemlig forsøge at forhandle en aftale på plads, som i et eller andet omfang skal håndtere idéen om at indføre en obligatorisk pensionsopsparing for de danskere, som enten ikke har nogen opsparing overhovedet, eller som kun i begrænset omfang har sparet op til alderdommen.

Med disse overordnede tiltag vil regeringen forsøge at få danskerne til at sætte flere penge på opsparingskontoen i løbet af livet, hvortil samspilsproblemet indtil nu har været lidt af en bremseklods for de fleste.

Kan regeringen få dig til at arbejde længere?

En anden og meget vigtig del af den nye pensionsaftale går ud på at få danskerne til at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet. Aftalen er et forsøg på at få dig og alle andre arbejdende danskere til at udskyde pensioneringen frivilligt via økonomiske incitamenter.

Oprindeligt ville regeringen allerhelst have foretaget en fremskyndelse af en forhøjelse af pensionsalderen, men dette satte DF og S en stopper for.

I stedet for er VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti kommet frem til følgende punkter, der skal motivere dig at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet:

• Mange danskere tilsluttede sig i sin tid efterlønsordningen. Nu vil regeringen give dig mulighed for at få din efterløn udbetalt fuldstændig skattefrit. Til gengæld skal du frasige dig muligheden for at gå på efterløn, og din reelle pensionsalder vil derfor stige med et par år, medmindre du har midler til at stoppe på arbejdsmarkedet tidligere alligevel. Skal du have fuld skattefrihed for dette tilbud, kræver det, at indbetalingerne har fundet sted mellem 1999 og 22. juni 2017.
• I dag er udbetalingen af folkepension ikke særlig fleksibel – dette vil regeringen med DF i sin nye aftale gøre noget ved for at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Dermed skal det være muligt at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen indtræder, hvorefter du selv kan vælge, hvordan det udskudte beløb skal udbetales; enten på én gang eller over en længere periode. Denne fleksibilitet skal gøre det mere attraktivt at fortsætte et par år på arbejdsmarkedet og samtidig selv have mere bestemmelse og kontrol over dine folkepensionsudbetalinger.
• Sidst men ikke mindst er der lavet en stramning af pensionsreglerne for udlændinge. Som dansk statsborger skal du indtil nu have boet i enten Danmark, Færøerne eller Grønlund i mindst 40 år, fra den dag du fyldte 15 år, hvis du ville have udbetalt fuld folkepension, ældrecheck eller førtidspension. Dette bliver ændret, således at du fremover skal have brugt minimum 90% af dit arbejdsliv efter 15 års-alderen og frem til folkepensionsalderen for at få fuld adgang til førnævnte ydelser.

Opsummering – kort og godt:

Fremover får du mulighed for at indbetale op til DKK 50.000,00 årligt på din aldersopsparing i de sidste 5 år, før du når folkepensionsalderen.

Disse penge bliver ikke modregnet i dine andre offentlige ydelser såsom folkepension og ældrechecken. Samtidig kan du frasige dig retten til at få på efterløn og til gengæld få udbetalt alle dine indbetalinger skattefrit.

Du kan udskyde din folkepensionering og efterfølgende selv vælge, om du vil have den udskudte pension udbetalt af én omgang eller over en længere periode på op til 10 år.

OBS: Der kommer flere forhandlinger på området til efteråret, så følg løbende med her på siden, når vi opdaterer.

Hvis du vil granske den samlede aftale indgået mellem regeringen og DF, så kan du finde den på Finansministeriets egen hjemmeside – link til aftalen her.