Krifa er en fælles betegnelse for Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening. Den Kristelige fagforening har i dag ca. 135.000 medlemmer, og den Kristelige A-kasse har ca. 174.000 medlemmer. Danmarks 4. største arbejdsløshedskasse.
Krifas historie går så langt tilbage som til 1899, da forløberen til Krifa; Kristelig Dansk Fællesforbund, blev stiftet. Den kristelige A-kasse kom til i 1929 og den kristelige fagforening blev stiftet i 1931.
Krifa er den første af de såkaldte ”gule fagforeninger”. De øvrige er Det Faglige Hus, FRIE Funktionærer og Jobtryghed. Betegnelsen ”Gule fagforeninger” blev brugt af de Gule fagforeninger selv i begyndelsen, og stammede fra Frankrig, hvor strejkende arbejdere knuste ruderne i den bygning hvor strejkebrugerorganisationen holdt til. Vinduerne blev derefter klistret til med gult papir.
De Gule fagforeninger var ofte fagforeninger som var oprettet for at udføre strejkebrydende arbejde.
I dag er de Gule Fagforeninger kendt som billige fagforeninger, som ikke deler sig op efter fag, men er samlet under én organisation.
Besøg Krifa her
Krifa tilbyder
Krifa udbetaler dagpenge, efterløn og andre økonomiske ydelser.
Krifa er en A-kasse for både lønmodtagere og selvstændige.
Udover dagpenge tilbyder Krifa hjælp og vejledning om arbejdsmarkedet og hjælp til jobsøgning. Herudover kan man som medlem også få inspiration i fagforeningen til sit arbejdsliv via arrangementer, webinarer og podcast. Krifa tilbyder karrieresamtaler og sparring i forbindelse med jobskifte.
Krifa blev stiftet i 1899
Krifa (Dansk Fællesforbund) blev i 1899 stiftet i Helligåndshuset i Randers af pastor Adolph Lauritz Hansen fra Nørre Nisum.
Det var den tiltagende brug af strejker og lockouter på arbejdsmarkedet som igangsatte en debat blandt kristne. En debat som fortrinsvis foregik i avisen Kristeligt Dagblad.
Mange havde problemer med de socialistiske fagforeninger. Modstanden var især rettet mod brugen af lockout og strejker, men også at arbejdere blev tvunget til at være en del af klassekampen, selvom ikke alle ønskede det, samt en fjendsk holdning mod kristendommen blandt de socialistiske fagforeninger.
Løsningen blev at skabe et alternativ til klassekampen. Kristeligt Dansk Fællesforbund ville oprette overenskomster uden mulighed for at bruge lockout og strejker – alle uenigheder skulle løses ved forhandlinger eller i sidste ende ved domstolen.
Krifa forsøger altid at løse konflikter konstruktivt. Krifa er derfor imod lockout og strejker. Læs mere hos Krifa.
Krifa arbejder stadig den dag i dag efter samme grundprincipper som stifter Adolph Lauritz Hansen lagde til grund for oprettelsen af Kristeligt Dansk Fællesforbund i 1899.
Det begyndte i Randers, men organisationen har i dag til huse i Aarhus. I 1983 blev der bygget et hovedkontor i Randers, men i 2012 flyttede Krifa sit hovedkontor til Aarhus.
Hovedkontoret i Aarhus rummer i dag direktionen, samt A-kassesekretariat, juridisk afdeling, økonomi, salg og kommunikation.
Herudover har Krifa kundecentre og afdelingskontorer. Krifa har 16 afdelingskontorer fordelt med otte i Jylland, seks på Sjælland, en på Fyn og en på Bornholm.
Krifa har ca. 750 medarbejdere.
Krifa fik vind i sejlene i 1990’erne
Krifas udvikling i medlemsantal begyndte at tage fat for alvor i 1990’erne og er fortsat ind i det 21. århundrede.
Tilbage i 1970’erne havde organisationen kun omkring 1.000 medlemmer. Det var først da de såkaldte eksklusivaftaler begyndte at falde en efter en, at medlemstallet hos Krifa begyndte at vokse.
Krifa vandt den første retssag om eksklusivaftaler i 1966 – det var mod det offentlige. Dommen slog fast at det offentlige skal være neutral. Det offentlige må ikke forfordele bestemte A-kasser eller fagforeninger. Med andre ord slog Højesteret i 1966 fast at det offentlig ikke må kigge på medlemskab af en bestemt fagforening som grundlag for ansættelse i det offentlige.
En eksklusiv aftale er en aftale som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende at ansætte arbejdere fra en bestemt fagforening.
Eksklusivaftalerne fik det endegyldige spark da Krifa ved Menneskerettighedsdomstolen i 2006 vandt en retssag og fik kendt eksklusivaftaler ulovlige. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg slog fast at eksklusivaftalerne var en krænkelse af menneskerettighederne med dommerstemmerne 15 mod 2.
Krifa har arbejdsglæde som værdi
Krifa har tre grundlæggende værdier.
- Passion for at skabe arbejdsglæde.
- Anerkendelse for at udfolde potentiale.
- Mod til at handle – anderledes
Værdierne tager udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn, som altid har være fundamentet i Krifa.
Krifa støtter op om arbejdsglæde, anerkendelse og mod til at handle anderledes. Læs mere hos Krifa.
At Krifas værdier bygger på et kristen grundlag kommer til udtryk i den måde de behandler mennesker på, og organisationen bruger dialog som et vigtigt redskab.
Modsat mange traditionelle fagforeninger arbejder Krifa tværfagligt og tværpolitisk. Strejke er ikke et af redskaberne i Krifas værktøjskasse. Krifa betragter strejke og lockout som gammeldags metoder og som redskaber der er destruktive og fanger sagesløse i et spil som er til skade for samfundet og som ikke løser konflikter på en konstruktiv måde.
Dialog er derimod et vigtigt redskab. Det er et af de vigtigste arbejdsredskaber for Krifa, når medlemmernes ret skal forsvares.
Resultater skabes bedst gennem dialog og ved ikke at betegne den interessekonflikt der naturligt er mellem lønmodtagere og arbejdsgivere som fjendskab.
Kan en interessemodsætning ikke løses gennem dialog er vejen frem at benytte sig af en voldgiftsdomstol. En voldgiftsdomstol består af en neutral dommer og repræsentanter for begge parter; lønmodtagere og arbejdsgivere.
Krifa arbejder også for at være der for medarbejderne, både når der er problemer men også når det går godt. ”God arbejdslyst” er et motto fagforeningen arbejder efter. Det kommer blandt andet til udtryk i at fagforeningen arbejder for at mennesker skal anerkende hinanden og at man har mod til gøre tingene på en ny og anderledes måde.
Læs mere hos Krifa og få ”God arbejdslyst”Krifas værdisæt og tidligere kamp mod eksklusivaftalerne kom i modvind, da det kom frem at hovedbestyrelsesmedlemmerne i Kristelig Fagbevægelse ifølge vedtægterne skulle være bekendende kristne. Dette blev kritiseret især fordi Krifa kæmpede hårdt imod eksklusivaftalerne. Vedtægterne blev ændret på Krifas repræsentationsmøde i 2007, men hovedbestyrelsesmedlemmerne skal fortsat være tro mod det kristne livs- og menneskesyn.
Det samfundsmæssige ansvar
Krifa er en fagforening og arbejder for sine medlemmer. Men der ud over tager Krifa også et samfundsmæssigt ansvar og deltager aktivt i samfundet. Også her arbejder Krifa for at skabe god arbejdslyst til alle og til at skabe et godt samfund.
Krifa samarbejder blandt andet med internationale fagforeninger og yder hjælp til organisationer som arbejder i områder med svære arbejdsvilkår for faglige organisationer.
Krifa har eksempelvis støttet etableringen af en ny kristelig fagbevægelse i Estland og indgået et samarbejde med den uafhængige ukrainske fagforening VOST. Men Krifa har også støttet forskellige nødhjælpsprojekter i både Danmark og i udlandet.
Krifas CSR (corporate social responsibility) drejer sig om tre kerneområder;
- Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet
- Projekter som fremmer god arbejdslyst i arbejdslivet
- Internationale fagforeninger som arbejder under vanskelige vilkår
Krifa har en flekspulje, hvor medarbejdere hver måned indbetaler en halv procent af deres løn, mens Krifa indbetaler én procent af den samlede lønudgift. Flekspuljen hjælper blandt medarbejdere til fortsat at have en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Krifa har indgået et samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg, for at hjælpe grønlændere på kanten af arbejdsmarkedet videre i enten uddannelse eller job. Krifa støtter også Frelsens Hærs sommerlejr for enlige mødre og deres børn, samt har et samarbejde med Foreningen Bryd Unges Ledighed Nu. Herudover har Krifa i 2014 ansat syv nye elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Krifa donerer også til forskellige indsamlinger og er sponsor for Team Rynkeby.
Besøg her Krifa og læs mere om alle mulighederne
Læs mere hos Krifa
Skriv et svar