Jobsøgning, sådan får du dit drømmejob

Hvert år skifter over 500.000 danske jobs hænder – nye stillinger opstår, andre bliver besat af nye kandidater – og midt i al virvarret står du og søger arbejde. Men hvordan får du egentlig fingrende i drømmejobbet?

Hvordan undgår du at lave en sjusket ansøgning? Hvordan giver du det bedste indtryk til jobsamtalen? Og hvad skal du altid huske at gøre og hvad skal du undgå i din jobsøgning? Og hvad med a-kassen; hvad kan den egentlig hjælpe dig med i din jobsøgning?

Vi giver dig svar på alle disse og lignende spørgsmål i denne grundige og præcise guide. Du finder konkrete eksempler og lister med gode råd til ansøgning, CV, jobsamtale og jobsøgning gennem dit personlige netværk.

Vi begynder ved begyndelsen og ser på, hvad du for alt i verden bør undgå, når du skal søge job, samt hvilke dele du skal huske at gøre for at øge dine jobchancer:

Jobansøgning – Do’s and Don’ts

I dette afsnit kommer vi rundt om selve jobansøgningen. Der er altså hverken tale om samtalen eller det konkrete CV, men derimod selve ansøgningen samt håndteringen af denne.

Der findes mange måder at skrive, udforme og levere en ansøgning på. Det er derfor umuligt at give en 100% konkret detailplan for, hvordan du håndterer disse områder.

Men der findes en række ting, du altid skal huske at have med i din ansøgning og i processen omkring denne. Tilsvarende er der ting, du absolut aldrig må gøre, hvis du ønsker at lave en god ansøgning og give et godt førstehåndsindtryk.

Derfor finder du herunder en liste med de 5 vigtigste Do’s and Don’ts, du kan bruge som de grundlæggende byggesten som jobsøgende.

De 5 vigtigste Do’s – Det skal du altid gøre

Vi begynder med at se på nogle af de ting, du altid skal huske, når du udfærdiger eller sender din ansøgning til en arbejdsgiver. Disse 5 tips er vejledende, og du bør selvfølgelig altid tilpasse din ansøgningsproces til netop din situation og den stilling, du ønsker at søge.

Det bør du altid gøre:

• Forberedelse – Du skal lave dit hjemmearbejde i form af research, hvis du ønsker at lave en målrettet ansøgning – og det gør du. Det betaler sig at målrette ansøgningen til den enkelte virksomhed eller konkrete modtager. Derfor skal du undersøge virksomheden, dens varer og ydelser, værdigrundlag, kultur og historie. Du finder oftest alle disse informationer på virksomhedens hjemmeside.
• Sprogbrug – Du skal altid sørge for at skrive din ansøgning i et sprog, der passer til stillingen eller modtageren. Det kan godt være, at du har en doktorgrad i akademiske vendinger og høje lixtal – det nytter bare ikke noget, hvis modtageren af ansøgningen af ufaglært arbejdsmand og blot ønsker at forstå din ansøgning hurtigt og nemt. Skriv derfor i et sprog, som er passende for modtageren og virksomheden.
• Relevans – Du bør altid forsøge at fortælle om, hvorfor netop du er egnet til stillingen. Du kan med fordel kortfattet inddrage små dele fra dit CV såsom uddannelse, kurser og konkrete erfaringer, som er relevante for den nye stilling, du ansøger til. Søger du fx en stilling som salgsleder, og har du tidligere haft erfaring med salgsstrategier og ledelse, som førte til øget omsætning for din tidligere arbejdsgiver, så nævn det meget gerne i ansøgningen.
• Motivation – Din ansøgning bør give modtageren en følelse af, at du er meget motiveret for at få stillingen. Denne del forvolder besvær for mange, for et job er vel et job, og søger man det ikke for at få penge på kontoen? Dette kan selvfølgelig være udgangspunktet for mange personer, men alle og enhver har andre drivfaktorer. Brænder du fx for salg og marketing? Eller elsker du en travl hverdag, hvor der hele tiden er nye udfordringer?
• Layout – Det kan være overfladisk, men layoutet af en ansøgning betyder utrolig meget for opfattelsen og førstehåndsindtrykket hos modtageren. Sørg derfor altid for at lave en fængende overskrift og ledende underoverskrifter. Husk også et godt billede af dig, hvor udstråling og beklædning passer til stillingen. Og husk altid at lave mindre afsnit, hvis du har meget tekst – der er intet så dræbende for en ansøgning som den berømte og frygtindgydende ”wall of text”.

Følger du ovenstående 5 råd i en eller anden udstrækning, vil du allerede være et godt stykke på vej til at lave en fornuftig ansøgning.

Bonusråd: Sæt dig ned, luk øjnene, og bruge 5 minutter på at forestille dig følgende scenarie. Du er chef for en lille afdeling eller en lille virksomhed, og du skal nu til at åbne 20 kuverter og mails med sidste måneds ansøgninger. Hvad får dig til at hæve øjenbrynene af begejstring og nysgerrighed? Hvad får dig til at trække på smilebåndet? Hvad giver dig en god følelse i maven at læse? Husk på, at du om lidt skal udvælge, hvem af kandidaterne du vil invitere til jobsamtale.

De 5 vigtigste Don’ts – Det må du aldrig gøre

Vi har nu rundet de 5 vigtigste ting, du altid bør gøre eller have med i din ansøgning. Det er dog desværre ikke nok kun at huske at gøre de positive ting – du skal også vide, hvilke landminer du absolut ikke må træde på.

Igen kan der være undtagelser afhængig af stilling og modtager, men følg som udgangspunkt listen med de 5 gode råd, og du er godt på vej til jobsamtale.

Det bør du aldrig gøre:

• Standardisering – Du skal forsøge at undgå, at din ansøgning kommer til at fremstå som én ud af 100 eller 1.000 ens ansøgninger. Det får modtageren til at føle sig uinteressant, og du vil derfor også blive uinteressant. For at undgå dette, kan du med fordel anvende rådene fra ovenstående afsnit om at målrette din ansøgning. Der findes rent faktisk eksempler på ansøgninger, der er stilet til helt andre virksomheder end modtageren – ikke særlig opfindsomt og seriøst, vel?
• Sjusk – Dette er lidt en forlængelse af første punkt. Du må ikke være sjusket i din ansøgning, da det afspejler dig som person, og du vil derfor øjeblikkeligt fremstå som sjusket og useriøs i modtagerens øjne. Derfor skal du altid læse din ansøgning igennem mindst en håndfuld gange, og få også gerne et familiemedlem eller en kammerat til at læse efter. Undgå stavefejl og grammatiske fejl, forkerte afsender- eller modtageroplysninger samt ukorrekte informationer om virksomheden, du skriver til.
• Metaforfloskler – Vendinger som ’Jeg kan holde mange bolde i luften’ og ’Jeg er fleksibel’ er meget udbredte, men ikke særligt hjælpsomme til at fortælle præcist hvad du kan tilbyde. Hvad betyder det overhovedet? Kan din kommende arbejdsgiver bruge disse egenskaber til noget? Hvis ikke, så drop metaforene og flosklerne, og skriv i stedet konkret, hvad og hvordan du kan hjælpe virksomheden videre mod at opnå sine mål og ambitioner. ’Jeg kan holde mange bolde i luften’ kan nemt og effektivt byttes ud med ’Jeg har tidligere haft succes som tovholder på projekter med flere medarbejdere og stramme deadlines’. Så skriv konkret om dine tidligere erfaringer, og hvad det kan gavne den virksomhed som du nu søger job i.
• Længde – Du bør undgå at lave en ansøgning, der er alt for lang. Din ansøgning skal være kortfattet, velovervejet og præcis. Gå eventuelt efter at holde dig på højst én side, når du laver din ansøgning. Du skal huske på, at din ansøgning højst sandsynligt kommer til at ligge i en stor bunke med andre gode kandidater. Derfor er det vigtigt, at modtageren lynhurtigt kan skimme din ansøgning og vurdere, at du er værd at bruge mere tid på.
• Tomme løfter – Du skal være ærlig i din ansøgning. Og med ’ærlig’ mener vi ikke, at du skal skrive en uddybende roman om dit tidligere liv som drug dealer eller alfons – det gavner intet. Men du skal ikke pynte for meget på sandheden, når det kommer til kvalifikationer og evner. Det er okay at sælge dig selv – det skal du faktisk. Men din ansøgning er intet værd, hvis virksomheden hyrer dig på baggrund af en række faglige eller personlige egenskaber, som du så overhovedet ikke besidder, når du bliver ansat og har første arbejdsdag. Det er spildte kræfter for dig selv såvel som virksomheden.

Bonusråd: Ligesom i afsnittet ovenfor med de 5 Do’s til din ansøgning, kan du også her forsøge at sætte dig i modtagerens sted. Forestil dig igen, at du skal læse 20-30 ansøgninger igennem. Det er tæt på fyraften eller frokostpause, du er småirriteret over en sur kunde fra om formiddagen, og du vil i det hele taget bare gerne undgå flere irritationer. Hvilke elementer i de mange ansøgninger kan få dig til at bide tænder eller ryste på hovedet, inden du krøller ansøgningen sammen og smider den i papirkurven? Når du har fundet svaret på dette og lignende spørgsmål, kan du nemmere undgå at lave disse fejl.

Det skal du have med i dit CV

Mange begår den fejl at tro, at ansøgning og CV er én og samme ting. Det er ikke tilfældet, og det kan nemt blive mudret sammen, hvis du ikke forstår at identificere skillelinjen mellem de to ting. Hvor ansøgningen oftest er en kortfattet og meget målrettet tekst, der skal fange modtagerens umiddelbare opmærksomhed, så er dit CV den del, som modtageren efterfølgende finder frem og kigger igennem.

Helt kort fortalt skal dit CV indeholde følgende:

• Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse
• Profilbillede i printvenlig kvalitet (også i tilfælde af sort/hvid-print)
• Eventuelle links til professionelle onlineprofiler såsom LinkedIn eller egen hjemmeside
• Erhvervserfaring
• Uddannelse
• Efteruddannelse
• Kurser
• IT-kompetencer
• Sprogkompetencer
• Personprofil og fritidsinteresser

Selvom CV’et ikke er det samme som din ansøgning, så skal du alligevel overveje at inkludere en målrettet og kortfattet introduktion i starten af dit CV. Det er nemlig ikke altid sikkert, at modtageren læser din ansøgning og dit CV samlet – Derfor bør CV’et også kunne stå alene.

Du skal sørge for at målrette dit CV til den enkelte virksomhed, ligesom vi var inde på med ansøgningen i foregående afsnit. Dette er også med til at vise oprigtig interesse, entusiasme og seriøsitet over for modtageren.

Inkluder derfor særligt de kompetencer, som er relevante for det job du søger.

Sådan målretter du et CV

Når du skal målrette dit CV til en konkret virksomhed eller stilling, så betyder det ikke, at du skal udelade stillinger, uddannelser og lignende fra dine oversigter, som umiddelbart virker irrelevante for dig. Dette skaber blot huller i din historie, hvilket viser inaktivitet, og det er ikke godt.

Du skal derimod bevare alle dele af din erhvervs- og uddannelseshistorie, selvom du umiddelbart finder dem irrelevante for den nye stilling. Til gengæld skal du uddybe oversigterne med konkrete erfaringer og mål, du har opnået – og disse bruger du så til at målrette dit CV til virksomhedens stilling.

Eksempel: Du vil søge en stilling som salgsleder og overvejer derfor at droppe ”Pædagogmedhjælper” fra din oversigt over erhvervserfaring. Lad være med det. Du kan derimod med fordel uddybe punktet med erfaringer, som på en eller anden måde er relevant for stillingen som salgsleder. Du har måske lært at tage ansvar og vise omsorg over for andre mennesker, eller du har været med til at holde styr på institutionens regnskab, været med til at skaffe sponsorer osv.

Bonusråd 1: Du bør altid skrive dine erhvervserfaringer, uddannelser, efteruddannelser og kurser i punktform samt i omvendt kronologisk rækkefølge. Sidstnævnte betyder, at dine seneste og dermed nyeste erfaringer står øverst.

Bonusråd 2: Husk også altid at anføre årstal, arbejdsgiver, stillingstitel samt eventuelt relevante erfaringer og resultater i dine oversigter.

Eksempler på bonusråd 1 og 2:

• 2011-2016 – Salgsleder hos Firmanavn A/S. Ledelse af afdeling med otte medarbejdere, forøget salg og omsætning med 8% i ansættelsesperioden.
• 2009-2011 – Pædagogmedhjælper hos København Børnehave. Erfaring med planlægning, afvikling og opfølgning på sociale arrangementer og udviklingsforløb.

Gode råd til jobsamtalen

Nu har vi styr på ansøgningen og CV’et, og du er blevet indkaldt til jobsamtale. Dette er et utrolig vigtigt punkt, da et fysisk møde med en kommende arbejdsgiver vil være afgørende for, om du får stillingen eller ej.

I de følgende afsnit kan du bl.a. blive klogere på, hvordan du forbereder dig til samtalen, hvordan du bør overveje din påklædning, hvordan du udtrykker begejstring, samt hvorfor dit kropssprog er væsentligt.

Vi starter ved begyndelsen, nemlig forberedelsen før selve samtalen:

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Det er vigtigt, at du forbereder dig grundigt før en jobsamtale. Først og fremmest skal du sætte dig grundigt ind i den virksomhed, du skal til samtale hos. Dette vil dog formentlig allerede have gjort i forbindelse med udformningen af din ansøgning.

Dernæst kan det være en god idé at øve dig i at svare på en række af de mest hyppige spørgsmål til en jobsamtale. Herunder ser du 10 af de mest anvendte spørgsmål, som en jobinterviewer kan finde på at stille dig:

1. Vil du fortælle lidt om dig selv?
2. Hvad er dine stærke sider?
3. Hvad er dine svage sider?
4. Hvad er din motivation for at søge jobbet hos os?
5. Hvorfor har du valgt at søge nyt job?
6. Hvorfor skal vi vælge dig til jobbet frem for andre kandidater?
7. Hvad forventer du af arbejdet i denne stilling?
8. Hvor ser du dig selv om 5 år?
9. Hvor meget forestiller du dig, at du vil have i løn?
10. Arbejder du bedst alene eller i samspil med andre?

Du kan modtage mange variationer og afgreninger af ovenstående spørgsmål. Du bør derfor sætte dig ned og skrive alle spørgsmål ned, du forestiller dig, en interviewer kan finde på at stille dig til samtalen. Derefter skal du forsøge at svare uddybende på alle sammen og øve dig i dette rent mundtligt.

Du kan eventuelt øve dig alene til at begynde med, og derefter kan du gå det igennem sammen med din samlever, en god ven eller et familiemedlem. Det er vigtigt, at du også forbereder nogle konstruktive svar på selv de mest negativt ladede spørgsmål såsom ”Hvorfor forlod du din tidligere arbejdsplads?” eller ”Hvad er din største svaghed?”.

Derudover bør du også forberede et par spørgsmål, som du ønsker at stille til intervieweren til jobsamtalen. Dette er først og fremmest en god måde at få forventningsafstemt på, men derudover udviser du også entusiasme omkring jobbet. Du kan bl.a. spørge ind til arbejdskulturen i virksomheden, typiske arbejdsopgaver, muligheder for faglig udvikling i jobbet og lignende.

Bonusråd: Det gælder for ansøgning og CV såvel som for din jobsamtale, at du altid skal være ærlig. Man kan nemt blive fristet til at pynte lidt på sandheden og bruge floksler til samtalen, især hvis man bliver spurgt ind til mere negative ting såsom huller i CV’et eller ens svage sider. Her bør du være ærlig og forsøge at vende det til noget positivt og konstruktivt. En arbejdsgiver vil sætte pris på ærligheden og vil desuden lynhurtigt gennemskue forsøg på at pynte for meget på sandheden.

Klæder skaber folk… Og gode jobsamtaler

Dette punkt kan virke indlysende, men der er faktisk mange mennesker, som ikke bruger særlig lang tid på at overveje deres valg af påklædning til en jobsamtale. Det er selvfølgelig de færreste, som mønstrer iført beskidte joggingbukser og hullet t-shirt, men du bør alligevel målrette dit tøjvalg til den pågældende virksomhed.

For at blive i eksemplerne med en stilling som salgsleder eller pædagogmedhjælper i forrige afsnit, så bør du eksempelvis ikke møde op til en samtale om et job som pædagogmedhjælper iført et skræddersyet jakkesæt eller fin nederdel og højhælede sko. Tilsvarende kan det være risikabelt at møde op til en samtale om et job som salgsleder iført ternede shorts og en Metallica-hættetrøje.

Selvom det kan virke overfladisk, så kommer vi ikke uden om, at klæder skaber folk – især når det gælder førstehåndsindtryk som til en jobsamtale. Prøv at forestille dig, hvilken type tøj du ville iføre dig på en almindelig arbejdsdag, hvis du rent faktisk fik jobbet, og skru herefter lige 10% op for at fremstå mere professionel til samtalen.

Derfor er dit kropssprog afsindig vigtigt

Når du fører samtaler med andre mennesker, bruger du ofte dit kropssprog til bevidst eller ubevidst at sende visse signaler. Dette er også tilfældet for en jobsamtale, og du bør derfor være meget bevidst om dit brug af kropssprog.

Du kan hurtigt komme til at signalere entusiasme, ligegyldighed, lukkethed, åbenhed og mange andre attituder med din krop og din ansigtsmimik. Derfor skal du lære at identificere de signaler, du sender, så du kan bruge de positive af slagsen til samtalen og lade de uheldige varianter blive hjemme.

5 vigtige nuancer i dit kropssprog, du bør bruge korrekt:

• Smil – Du bør smile oprigtigt ved ankomst og præsentation. Du skal ikke smile for meget og for urealistisk, da det hurtigt vil virke påtaget.
• Håndtryk – Sørg for at give et fast og selvsikkert håndtryk, når du præsenterer dig selv for intervieweren. Der er ikke tale om, at du skal knuse alle fingerknogler i vedkommendes hånd, men du bør undgå det slappe og apatiske håndtryk.
• Blikket – Dit blik er også sigende for din attitude og din selvsikkerhed. På samme måde som med håndtrykket skal du ikke stirre uafbrudt på intervieweren, men du bør heller ikke vige og flakke med dit blik. Sørg for at forberede dig godt og grundigt til samtalen, og du vil automatisk have en højere selvtillid og dermed et mere naturligt og roligt blik.
• Korslagte arme – Det er efterhånden alment kendt blandt forskere i kropssprog, at korslagte arme hurtigt signalerer lukkethed. Lægger du armene over kors til din jobsamtale, kan du nemt komme til at fremstå utilnærmelig og uinteresseret. Lad være med at tænke for meget over, hvor og hvordan du placerer dine arme og hænder, men fokuser i hvert fald på at undgå korslagte arme.
• Fingerpilleri – Vi bliver lidt i håndområdet; nærmere betegnet dine fingre. Hvis du er nervøs eller uforberedt, kan du hurtigt komme til at sidde og pille ved dine fingre, negle og måske endda bide negle af ren og skær automatisk nervøsitet. Dette skal du for alt i verden undgå, da det giver et sjusket og usikkert indtryk.

Foruden dit kropssprog skal du også være opmærksom på din talefacon. I de indledende minutter af samtalen kan du med fordel lade intervieweren føre ordet. Dermed kan du aflæse vedkommendes taletempo og umiddelbare personlighed, hvormed du nemmere kan forsøge at tilpasse dit eget taletempo dertil.

Er du interesseret – eller hamrende ligeglad?

Dette punkt er mere overordnet end de forrige, og det gælder både for din ansøgning, dit CV, din generelle kontakt med virksomheden før, under og efter samtalen samt selve jobsamtalen.

Du skal sørge for at være så oprigtigt interesseret i stillingen og virksomheden, som det er muligt. Selv hvis du har svært ved at finde den helt store entusiasme frem, bør du øve dig i at virke interesseret.

Du skal huske på, at du formentlig konkurrerer med en hel del andre kandidater, og arbejdsgiveren vil med garanti vælge den eller de kandidater, som udviser mest oprigtig interesse for stillingen.

Sådan afslutter du den gode jobsamtale

Når du har svaret på alle interviewerens spørgsmål til topkarakter, er det ved at være tid til at runde jobsamtalen af. Afhængig af samtalens udvikling kan der være forskellige måder at afslutte på, men du bør altid overveje at flette følgende 3 elementer ind:

• Spørgsmål – Det er ikke kun intervieweren eller den kommende arbejdsgiver, der kan stille spørgsmål til en jobsamtale. Du har også selv mulighed for at spørge ind til forskellige dele af jobbet eller virksomheden den anden vej, og du vil i mange tilfælde rent faktisk blive spurgt direkte af intervieweren, om der er noget, du vil vide. Forbered gerne en håndfuld væsentlige spørgsmål hjemmefra, som du er oprigtig interesseret i at få svar på.
• Entusiasme – Du bør udvise entusiasme omkring stillingen lige til det sidste. Selv på vej ud ad døren kan det gøre underværker at fortælle, at det har været en fornøjelse at være kaldt ind til jobsamtale, og at du glæder dig til at høre fra virksomheden igen.
• Håndtryk – Du slutter jobsamtalen af på præcis samme måde, som du indledte den; nemlig med et godt, fast håndtryk. Det udviser som bekendt selvtillid og ro, og det er det bedste afsluttende indtryk, du kan give din potentielt kommende arbejdsgiver. Giv indirekte vedkommende en endelig bekræftelse på, at du er den rette til jobbet, og at du er parat til at gøre en solid indsats.

Bonusråd: Som supplement til de 3 ovenstående råd kan du også driste dig til at spørge, hvornår du kan forvente svar på jobsamtalen. Det kan signalere fortsat interesse og entusiasme, såfremt intervieweren ikke er den irritable type. Lad dig inspirere af selve jobsamtalen, og vurder om det vil være sig passende at stille spørgsmålet eller ej.

Dit netværk er guld værd

Rigtig mange mennesker begår den fejl at tro, at det udelukkende er muligt at finde nyt job gennem jobopslag i aviser og på nettet. Dette kan bestemt også være en god måde at søge nye stillinger på, men strategien bør ikke stå alene. Du skal supplere med brug af dit personlige netværk.

Hvad enten du er til din onkels 70 års-fødselsdag, den ugentlige zumba-time i fitnesscentret eller forældrearrangementer i dit barns børnehave, så vil du altid omgås et vigtigt netværk.

Sørg for at lade folk omkring dig vide, at du er jobsøgende, og giv et indtryk af, at du meget gerne vil finde et nyt job. Også her er entusiasmen vigtig, da det kan gøre stort indtryk på venner, bekendte og familiemedlemmer. Det vil sikre, at de husker på dig, næste gang de hører om en jobåbning, der passer til dine ønsker.

Hvis du tænker over det, kan du garanteret også hurtigt komme i tanke om op til flere eksempler på personer, du kender, der er blevet ansat til deres nuværende eller tidligere job gennem én, som kendte én, som kendte én, som kendte én.

Hvad kan a-kassen hjælpe mig med?

Hvis du ønsker målrettet, personlig og professionel hjælp med din jobsøgning, kan du med fordel søge hjælp hos din a-kasse. Alle danske a-kasser tilbyder efterhånden rådgivning og vejledning inden for alle aspekter af jobsøgningsprocessen.

Du kan således få hjælp til at lave ansøgninger, udforme CV’er, træne jobsamtaler og meget andet. Afhængig af hvilken a-kasse, du er medlem af, kan du også få personlig coaching i karriererådgivning og personlig udvikling, hvormed du yderligere forøger dine jobmuligheder markant.

Mange danske a-kasser tilbyder også direkte indblik og benyttelse af deres jobbanker. En jobbank er en slags database, som i visse tilfælde er udviklet i samarbejde mellem a-kassen og diverse jobportaler på nettet. Dette giver dig et unikt og effektivt forspring i forhold til andre jobsøgere, som ikke er medlem af en a-kasse med tilhørende jobbank.

Hvad er jobformidling?

Jobformidling er den proces, der foregår, når en tredjepart hjælper den jobsøgende med at etablerede kontakt til en kommende arbejdsgiver med henblik på jobsamtale eller ansættelse.

I daglig tale er det typisk dit lokale jobcenter, som står for jobformidlingen mellem dig og de lokale virksomheder i byen eller kommunen. Jobformidlingen hos jobcentret kan både bestå af kort og præcis hjælp til at få dig hurtigt ud i arbejde hos en virksomhed, hvis du er klar til det, eller det kan bestå af en længere målrettet hjælp til dig, som har behov for ekstra støtte.

Foruden jobformidling hos jobcentret finder du i dag også jobformidling i de danske a-kasser og fagforeninger. A-kassen eller fagforeningen hjælper dig til at skabe kontakt til virksomheder, der søger arbejdskraft med din personlige og/eller professionelle profil. Jobformidlingen kan også indebære brug af a-kassens jobbank, som vi også var inde på i ovenstående afsnit.