Sådan forhandler du løn

Hvad enten du er nyuddannet og skal til din første job- og lønsamtale, eller om du har været på den samme arbejdsplads i 20 år, så er det vigtigt at kunne forhandle din løn bedst muligt.

En del danskere er slet ikke vant til at forhandle løn selv, fordi deres arbejdsplads enten kører en lønpolitik om ikke at være lønførende, eller fordi de længe har arbejdet et sted med fast løn efter overenskomst.

Du kan dog altid komme ud for en situation, hvor du selv har mulighed for at lægge dig i selen og forhandle din løn opad. Derfor mener vi, at du bør være rustet så godt som muligt til at klare denne opgave.

Hvad kræver selve forhandlingen? Hvad skal du absolut ikke gøre? Hvor høj en løn kan du tillade dig at sælge dig selv for? Disse og mange lignende spørgsmål trænger sig ofte på hos de af os, som ikke er rutinerede lønforhandlere.

Derfor har vi lavet denne udførlige guide til dig, så du er klædt bedre på til din næste lønforhandling – du lærer, hvad du skal gøre før, under og efter selve lønforhandlingen.

Forbered dig grundigt

Det vigtigste ved enhver lønforhandling er forberedelse. Du kan og bør forberede dig på forskellig vis, og i dette afsnit ser vi nærmere på nogle af de væsentligste områder, der kræver forberedelse.

Du skal finde ud af, hvad lønkravet er i dit udspil. Dette afhænger af en række faktorer, som vi dækker nærmere længere nede under afsnittet ’Hvilken løn er rigtig for mig?’.

Dog kan du altid generelt dele dit lønkrav i udspillet op i 3 dele, også kaldet de tre lønniveauer:

#1 – Ambitiøst men realistisk lønniveau

Du skal fastsætte et ambitiøst lønniveau, som ligger højere end gennemsnittet for markedets og den type stilling eller virksomhed, du arbejder for eller ønsker at arbejde for.

Det er basalt set simpelt købmandskab at sætte barren lidt højere i starten af en forhandling, så du kan lade kunden – i dette tilfælde din chef – forsøge at prutte prisen eller lønnen ned.

Hvis du ikke starter højt men derimod for lavt, risikerer du at skulle knokle og bakse med at hive din chefs krav op. Sørg dog for, at du ikke sætter dit ambitiøse lønkrav for højt – vær realistisk. Du skal nemlig altid kunne argumentere for, hvorfor du har sat dit lønkrav så og så højt.

Kravet skal kunne forsvares, hvilket bliver svært, hvis du sætter det alt for højt. Er gennemsnitslønnen på området f.eks. 35.000 om måneden, så kan du sætte dit ambitiøse krav til 37.000, 39.000 eller måske 40.000. På den måde har du et spillerum, hvori du har mulighed for at bakke dit krav op med argumenter, som retfærdiggør niveauet.

Det kan f.eks. være, at du har taget ansvaret for en række større opgaver i løbet af det forgangne år, eller at du har været direkte årsag til, at virksomheden har sparet eller tjent x-antal kroner ud over det forventede i løbet af året.

#2 – Forventet lønniveau

Det forventede lønniveau er den løn, du med stor sandsynlighed og rimelighed kan forhandle hjem baseret på markedsværdien og det generelle lønniveau i den pågældende stillingstype og virksomhed.

Det er vigtigt, at du kender til dette niveau, så du er bedre rustet til at kunne sætte dit ambitiøse lønkrav højere og samtidig forsvare kravet.

Det er godt at have det forventede lønniveau i baghovedet under din lønforhandling, men du bør som udgangspunkt ikke lægge ud med at foreslå dette niveau – navnlig ikke hvis du ønsker lønforhøjelse.

Der vil nemlig ofte ske det, at din chef tager udgangspunkt i dit forslag, som nu ligger på et gennemsnitligt niveau, hvor efter vedkommende fortsat vil forsøge at forhandle dig nedad.

Begynder du derimod med at lægge ud med det ambitiøse men realistiske lønkrav, så ender din chef måske kun med at forhandle dig ned til gennemsnitslønnen eller lidt over.

#3 – Nedre grænse for lønniveau

Sidst men ikke mindst skal du gøre dig klart, hvor din nedre grænse for lønnen ligger. Smertegrænsen for din løn går også hånd i hånd med dine potentielle alternativer.

Hvis du eksempelvis ved, at du har mulighed for at tiltræde en anden stilling, måske i en helt anden organisation, til x-løn, så kan du have dette i baghovedet under forhandlingen.

Du skal ikke bruge dine alternativer og den nedre løngrænse som en trussel mod din chef under forhandlingerne.

Dette giver sjældent pote og kan endda resultere i et afslag med opsigelse som følge – mere om dette i afsnittet ’Undlad trusler’ længere nede.

Din smertegrænse kan også udgøres af andre goder ud over lønnen, som du kan have med i dine værdier og beregning af din nedre grænse for lønniveauet. Hvis du eksempelvis bliver tilbudt bedre vilkår for barsel eller opsigelse i en stilling hos en anden virksomhed, kan du også tage højde for dette, når du regner dig frem til din nedre grænse.

Undersøg lønniveauet for dit fagområde

For at kunne forberede dig bedst mulig til din lønforhandling, skal du kende til lønniveauet inden for dit fagområde. Som det fremgår af afsnittet ovenfor, bruger du denne viden til at fastsætte dine tre lønniveauer til forhandlingen.

Og hvordan finder du så frem til det gennemsnitlige lønniveau? Skal du rende rundt og lege journalist og interviewe alle i branchen? Nej – heldigvis.

Der er nemlig udviklet diverse lønberegnere, som giver dig et solidt indblik i markedet og de lønningsniveauer, der optræder hyppigst.

Hvis din stilling eller titel falder ind under en bestemt branche, kan du typisk finde lønberegnere eller lønstatistikker hos de relevante større fagforeninger og a-kasser. Du kan også bruge beregnerne fra de mere neutrale kilder såsom jobsider.

Sådan virker en typisk lønberegner:

1. Du indtaster information om dit job herunder din jobtitel
2. Vælg, hvilken del af landet du arbejder eller ønsker at arbejde i
3. Indtast eventuelt dit uddannelsesniveau
4. Vælg din alder
5. Det kan være nødvendigt at indtaste din erhvervserfaring

Du kan undersøge de største fagforeninger og a-kassers hjemmesider for at finde lønberegnere og lønstatistikker – gerne inden for samme fagområde som dig selv -, og alternativt kan du bl.a. anvende lønberegnerne på JobIndex.

Fokusér altid på næste lønforhandling

Den umiddelbare forestilling om en lønforhandling er, at hele slaget skal kæmpes under selve mødet. Dette er dog en misforståelse, da lønforhandling mere eller mindre indirekte foregår hele året rundt. Hver dag har du mulighed for at forhandle din løn i form af indsats og opmærksomheden omkring denne.

Din chef vil løbende være opmærksom på, om du påvirker virksomhedens udvikling, salg eller andet i en positiv retning. Og hvis vedkommende ikke selv er opmærksom på dette, skal du sørge for det.

Når du er blevet nyansat i en virksomhed, eller når du lige har overstået en lønforhandling, så begynd allerede nu at tænke næste års lønforhandling ind i din hverdag.

Jo bedre du præstere, jo større resultater du skaber, og jo mere positiv indflydelse du har på arbejdsgangen, virksomhedens omsætning eller vision, desto bedre er du stillet i forhold til næste lønforhandling.

Denne del hænger også tæt sammen med afsnittet om lønniveauer længere oppe på siden. Du kan bruge dine resultater i løbet af året til at påvirke den øvre grænse for dit ambitiøse lønniveau. Du skal under alle omstændigheder kunne bakke et højere lønkrav op med argumenter og dokumenterbare præstationer i det forgangne år.

Væn dig eventuelt til at føre logbog over store og små vigtige opgaver, du udfører, har ansvaret for eller har indflydelse på. Skriv dine ansvarsområder ned, hvordan du har haft positiv indflydelse på de forbedrede resultater, samt hvorfor det har været med til at forbedre organisationen.

Du skal bruge resultaterne i din logbog løbende igennem hele året, så du kan påvirke din chef op til næste lønforhandling. Derudover bør du selvfølgelig bruge dem som argumenter for et højere lønkrav til selve samtalen om nødvendigt.

Kan jeg kun forhandle selve lønnen?

Selvom det hedder lønforhandling, kan du i princippet forhandle dig frem til alle andre tænkelige og utænkelige goder ud over lønnen.

Motivationen for dette kan enten være, at den virksomhed du er ansat i ikke fører en lønførende politik, at lønnen under ingen omstændigheder er til forhandling, eller fordi du sætter mere pris på andre værdier på arbejdet eller i fritiden.

Du kan eksempelvis tænke følgende goder ind i dine krav til lønforhandlingen:

• Bonusser
• Ekstra resultatløn
• Ekstra feriedage
• Sundhedsforsikring
• Titel
• Anderledes arbejdsopgaver
• Diverse goder som f.eks. frokostordning eller reserveret parkeringsplads
• Fleksibilitet
• Fri telefon eller hjemme-pc
• Mulighed for at arbejde hjemmefra
• En ekstra ugentlig eller månedlig fridag
• Højere pension

Som du nok har regnet ud fra listen ovenfor, så er alt i teorien til forhandling. Så længe det er et krav eller et ønske, som din arbejdsgiver er i stand til at levere, så kan du i princippet inddrage det i din lønforhandling.

Mange vælger at forhandle sig frem til en standardløn baseret på timeløn eller månedsløn, som derudover suppleres af en bonusløn eller præstationsbaseret aflønning.

Denne metode kan anvendes i mange forskellige brancher og fag – så længe du kan påvise og dokumentere, at din indsats har påvirket det pågældende resultat positivt, kan du forhandle præstationsløn og bonusser.

OBS: Du skal naturligvis stadig kunne argumentere for, hvorfor du ønsker de pågældende goder.

Hvordan forhandler jeg selv?

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, eller hvis du arbejder et sted uden fast løn baseret på overenskomst, så skal du som udgangspunkt selv stå for dine lønforhandlinger.

Når du selv forhandler din løn, skal du være opmærksom på at huske alle de nødvendige ting til din forberedelse og til selve mødet.

For at forberede dig så grundigt som muligt op til samtalen, kan du gøre følgende:

• Udarbejd et gennemtænkt og omfattende udspil til dig selv og evt. en version til din chef. Sørg for at tænke over de tre lønniveauer fra afsnittet i starten af denne guide – overvej også på forhånd, om du er villig til at gå på kompromis med en del af lønnen til fordel for andre personalegoder.
• Tænk over, hvordan du har lyst til at prioritere mellem dine ønsker, hvis du har diverse personalegoder på din liste foruden en eventuel lønstigning – hvad er vigtigst for dig? Mere fleksibilitet? Nye ansvarsområder? Fri telefon? Ren, flad lønstigning? Hav din prioritering i orden på forhånd, så du er klædt bedre på til at gennemføre samtalen.
• Forbered også de resultater, du ønsker at præsentere og bruge som argumentation for højere løn eller flere goder til din forhandling. Udvælg et par nøgleresultater eller tre, og brug så din energi på at tænke disse godt igennem og forberede dine argumenter for, hvorfor netop disse resultater er grund til at give dig mere i løn.
• Tænk også, hvordan du vil gennemføre selve mødet om din lønforhandling. Skal du klæde dig anderledes og måske mere formelt end til daglig? Skal du give hånd, når du ankommer, eller er det akavet, fordi du går sammen med din chef til daglig i en uformel tone? Vil du stille spørgsmål til din chef vedrørende forhandlingerne, eller lader du chefen udspørge dig?

Du kan med det samme gå i gang med at forberede de forskellige dele af forhandlingen ved at indsamle information om dine egne opgaver og resultater, dine kollegaers lønniveau og lønforhandlinger, generel lønstatisk mv.

For at forberede dig ordentligt til at forhandle løn selv, kan du desuden med fordel stille dig selv en række spørgsmål, som tager udgangspunkt i ovenstående liste. Du kan f.eks. forsøge at besvare følgende eller lignende spørgsmål:

• Hvordan har min indsats påvirket virksomhedens mission og vision?
• Hvordan har min indsats påvirker min egen afdelings resultater og arbejdsgang?
• Hvorfor og hvordan kan jeg bidrage ekstra for at gavne virksomheden?

Vigtigst af alt er det dog, at du ikke holder dine ønsker eller din information hemmeligt. Lønforhandling kan være akavet i starten, men det er en helt ordinær og nødvendig proces, som rigtig mange danskere gennemgår mange gange i løbet af arbejdslivet.

Sørg derfor for at stille krav, som du selv ønsker, men som du samtidig finder rimelige, og indhent så den nødvendige information om f.eks. lønniveauet på dit område, virksomhedens målsætninger, samt hvordan du allerede har bidraget eller i fremtiden kan bidrage ekstra til at opnå målsætningerne.

Når du har denne information på plads, kan du med fordel dele den med din chef eller arbejdsgiver forud for selve lønforhandlingen. Det kan være mundtligt i løbet af ugen eller måneden op til, eller det kan være udspil og dokumentation på skrift sendt over mail.

Uanset hvordan du deler informationen med din chef, kan dette have flere positive effekter på din lønforhandling:

• Det er med til at udbygge og styrke relationen mellem dig og din chef
• Det kan være med til at give din arbejdsgiver lyst til også at dele sin information og tanker om dig og din indsats
• Det medvirker til, at både du og din arbejdsgiver er godt forberedt til selve lønforhandlingen, således at mødet forløber mere glidende og effektivt

Hvordan forhandler min tillidsrepræsentant for mig?

Hvis du er på en arbejdsplads med overenskomst og en tillidsrepræsentant, vil det ofte være denne person, som foretager selve forhandlingsmødet på dine vegne.

Som vi dog også har været inde på tidligere, så foregår selve forhandlingerne ikke kun til mødet, men derimod hele året rundt. Du skal derfor stadig løbende sørge for at sikre, at din chef kender til din indsats og dine resultater, selvom det er din tillidsrepræsentant, der klarer forhandlingerne for dig.

Hvis du ikke går op og ned ad din tillidsrepræsentant til daglig, kan det være en god idé at opsøge vedkommende forud for forhandlingsmødet, så du kan briefe og forklare, hvilke resultater og argumenter, vedkommende skal lægge vægt på for at forbedre forhandlingssituationen.

De fleste større fagforeninger sørger for at uddanne sine tillidsrepræsentanter i forhandlingsteknik løbende. På den måde er du og dine kollegaer sikret de bedste vilkår, både når du og tillidsrepræsentanten forbereder din lønforhandling inden mødet, og når vedkommende forhandler på dine vegne under selve lønforhandlingsmødet.

For at forberede din tillidsrepræsentant og dermed din egen lønforhandling bedst muligt, bør du forklare vedkommende følgende i god tid forud for mødet:

• Hvad skal dit lønudspil være? Hvor lægger dine tre lønniveauer (som beskrevet i afsnittet ’Forbered dig grundigt)?
• Har du nogle andre ønsker eller krav foruden lønstigning eller som alternativ til dette? Det kan f.eks. være ekstra fridage, mere ferie, fri telefon eller andre personalegoder
• Hvilke af dine resultater i løbet af det forgangne år bør din tillidsrepræsentant lægge størst vægt på i forsøget på at forhandle din løn op?
• Hvilke argumenter bør vedkommende bruge i forlængelse af dine resultater for at forbedre chancerne for et ja?

Når du skal fastsætte dit lønniveau – evt. i samarbejde med din tillidsrepræsentant -, bør du bl.a. medregne faktorer såsom dine tidligere og fremtidige opgaver, dine resultater, dine generelle ansvarsområder, dine samarbejdsevner, dit interne netværk og din indstilling til nye opgaver.

Hvilken løn er rigtig for mig?

Når du skal fastsætte dit lønniveau forud for en forhandling, så vil du måske stille dig selv spørgsmålet ’Hvilken løn er rigtig for mig?’. Selvom det er svært at give en entydigt svar på, så er det alligevel relativt nemt at danne sig et billede af et rimeligt niveau.

Som vi også har inde på tidligere i guiden, så kan du bl.a. kigge nærmere på lønstatistikker inden for dit faglige, uddannelsesmæssige og geografiske område. Derudover kan du forsøge at tale med dine kollegaer eller øvrige personer i dit netværk omkring deres lønniveauer. Sidst men ikke mindst kan du kortlægge dine egne evner, personlige resultater og effekt på organisationens eller afdelingens samlede resultater.

Du kan endvidere komme ud for en række øvrige problemstillinger og dilemmaer i forbindelse med din lønforhandling. Vi tager et kig på disse herunder.

Penge:

Hvis din chef er overbevist om, at du er meget værd for virksomheden, så vil der i teorien altid være penge nok at finde til din lønstigning.

Dog kan der være perioder med røde tal på bundlinjen – her bør du forberede dig på, at der ganske enkelt ikke er penge nok til at give lønforhøjelser.

Dette skal dog ikke forhindre dig i at bringe andre forslag på bordet såsom nye arbejdsopgaver, nedsat tid til samme løn eller lignende.

Forhandling:

Hvis du ikke sørger for at forhandle din løn direkte eller indirekte med din chef i løbet af året, kan du risikere at få et løndiktat, hvor niveauet ikke er til forhandling.

For at undgå dette, skal du sørge for at være ude i god tid og påvirke din chef, før vedkommende får clearet mandatet med sit bagland og dermed bliver fastlagt.

Nej:

Selvom et fastlagt mandat og et løndiktat kan resultere i absolut nul fremadrettet forhandling, så skal du derudover ikke tage et nej for et nej.

Når du sidder til selve forhandlingsmødet, bør du altid dels have alternative forslag til lønstigning med til bordet, og dels skal du sørge for at have dine argumenter for en lønstigning i orden.

Det er også en stor fordel at forsøge at imødekomme din chef – i stedet for at spørge din chef, hvorfor du får et nej, så spørg hellere, hvad der skal til for at opnå den ønskede løn; en speciel uddannelse, ekstra ansvarsområder eller flere kurser?

Kollegaer:

Du skal undersøge, hvad dine kollegaers lønniveau ligger på. Dette skal du bruge som inspiration til at forstå, hvordan og hvorfor de har opnået deres løn – navnlig hvis niveauet er højere end dit.

Du bør dog altid undgå at bruge kollegaernes højere lønniveau som et direkte argument for, at du også bør få en lønforhøjelse.

Hold informationen til dig selv, men anvend den til at forhandle din egen løn op ved at fokusere på dig selv, dine resultater, samt hvordan du kan bidrage yderligere fremover.

Sådan forhandler du

Nu har du læst en god, stor portion om selve forberedelsen af din lønforhandling – men hvad så med selve forhandlingsmødet? Netop det aspekt kigger vi nærmere på i dette afsnit.

Først og fremmest skal vi selvfølgelig understrege, at ikke alle møder og forhandlinger forløber ens grundet forskellige brancher, situationer, personer og virksomheder. Derfor bør du ikke læse følgende råd som en 1:1-vejledning, men snarere en oversigt med forskellig inspiration.

Find ud af, hvilke elementer der giver mening for netop dig og din lønforhandling, og brug så de råd, der hjælper dig videre til en lønstigning, mere fritid og ferie, flere personalegoder eller andet.

Indled med lidt small talk:

Når du og din chef indleder mødet, kan det i mange tilfælde løsne lidt op for stemningen med en lille smule udenomssnak – eller small talk, om du vil. Selvfølgelig ved både du og din chef, hvorfor i sidder i lokalet, så hold derfor dine ”Det er ellers godt vejr” replikker på et minimum.

Dermed ikke sagt, at du skal gå direkte til stålet og begynde at præsentere lønkravet i dit udspil – brug gerne et enkelt minut eller to på at skabe en god atmosfære i rummet.

Vær åben og ærlig omkring dine forventninger:

Når i først er kommet godt på plads i hver jeres stol og har fået fyldt kaffekopperne, så skal du heller ikke væve for længe i small talk om sidste uges gå-hjem-møde.

Det er okay at skære ind til benet og rent faktisk lægge dine tanker omkring lønstigning på bordet. Fortæl ærligt og redeligt din chef, hvad du har tænkt omkring en eventuel lønforhøjelse. Husk blot de tre lønniveauer, som vi var inde på i starten af guiden, og begynd så med det ambitiøse men realistiske lønkrav.

Argumentér for dit udspil:

Når din chef ved, hvor du selv ligger rent lønmæssigt i forhandlingen, kan du begynde at argumentere for dit lønkrav.

Det er her, al din gode forberedelse kommer ind i billedet. Nu kan nemlig begynde at uddybe de 2-3 vigtigste årsager til, at du bestemt mener, at du kan levere resultater, der lever op til dit nye lønniveau. Brug konkrete eksempler til at understøtte dine argumenter, så din chef bliver overbevist om, at du har ret.

Kan du med iskold data påvise, at du har fået diverse kurver til at stige i det forgangne år, eller at du har haft det primære ansvar for at reducere afdelingens omkostninger x-antal tusinde kroner hver måned, så har din chef ekstra svært ved at sige nej til dit nye lønkrav.

Stil spørgsmål, og lyt:

Når du har præsenteret din chef for dit udspil, dit lønkrav og dine argumenter for dette, så er det tid til også at være åben den anden vej.

Sørg for at udspørge din chef om, hvad han eller hun mener, der har været eller kan være en grund til at give dig en højere løn, en bedre arbejdscomputer, en reserveret parkeringsplads, eller hvad end du har udtrykt ønske om.

Og lyt så. Lyt til din chefs svar og begrundelser – især hvis vedkommende direkte siger nej til dit udspil til lønstigning. Undgå dog helst at spørge ”Hvorfor ikke?”, men spørg hellere, hvad eller hvordan du kan leve op til den potentielle nye, højere løn.

Måske ligger der en vigtig opgave, som ikke er blevet klaret endnu, fordi din chef ikke har kunne få den besat. Måske er der et nyt marked, et nyt ansvarsområde eller diverse kurser og efteruddannelser, som du kan deltage i eller tage dig af, hvormed du øger din indsats og din værdi for din chef.

Undlad trusler:

Imens forhandlingen skrider frem, kan du som sagt risikere at komme ud for nogle nej’er. Det gør dog ikke nødvendigvis noget, da du kan bruge et nej som en åben invitation til at finde ud af, hvordan du kan vende nej’et til et ja.

Du skal dog altid huske ikke at gå i panik, blive desperat og derefter begynde at hive truslerne frem. Det gavner intet, hvad enten du truer med at arbejde langsommere, være på tværs eller endda sige op, hvis din chef ikke imødekommer dine lønkrav.

Det skaber utrolig dårlig stemning fremover, hvis du i bedste fald får vendt et nej til at ja. Dette vil dog formentlig sjældent ske, og udfaldet vil i større grad være et pænt farvel og tak for denne gang.

Det gavner ingen – især ikke dig -, og du bør derfor droppe truslerne og i stedet bruge dine resultater og argumenter til at vende et eventuelt nej til at ja.

Hvad gør jeg efter lønforhandlingen?

Når selve lønforhandlingen er overstået, kan du enten gå glad ud af lokalet med hænderne over hovedet, fordi du lige har fået dit lønkrav igennem. Alternativt går du derfra en smule slukøret, fordi det blev til nogle personalegoder i stedet for lønstigning, som du ellers havde håbet på, eller fordi du overhovedet ikke fik forhandlet dig frem til noget.

Uanset hvad udfaldet er, så vil vi her referere til en af vores tidligere pointer: Din lønforhandling foregår hele året.

Det vil altså sige, at hvis du kommer ud fra din forhandling med et ’ja’ fra din chef, så skal du nu til at bevise, at du er din nye, højere løn værd.

Samtidig skal du allerede nu begynde at forberede dig direkte og indirekte på næste års lønforhandling – kunne den blive endnu bedre, hvis du allerede nu tænkte det ind i din indsats og dine resultater i det kommende år?

Sidstnævnte gør sig også gældende, hvis du går fra forhandlingen uden at have fået dine krav igennem. Det er nemlig her, du skal op på hesten igen.

Har du fulgt vores råd i denne guide, så har du formentlig også sørget for at spørge din chef, hvad der skal til fremover, hvis du vil opnå et lønniveau svarende til det eller dem i dit udspil. Og det kan du så begynde at arbejde dig hen imod fra nu af og frem mod næste års lønforhandling.

Har du spørgsmål eller gode råd?

Vi håber, du har fået minimum en håndfuld gode råd og konkrete tips med videre fra denne guide, som du fremover kan bruge i dine lønforhandlinger.

Formålet med guiden er at øge dine chancer for at forhandle løn eller personalegoder, og derfor ønsker vi fortsat at forbedre guiden så meget som muligt.

Vi opfordrer dig derfor til at dele ud af dine erfaringer eller gode råd i kommentarfeltet herunder – på den måde hjælper du os til at hjælpe andre i din situation fremover.

Du er også meget velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet, hvis du vil have uddybet et eller flere af emnerne her i guiden.