Det faglige hus er en fagforening med tilhørende a-kasse. Det faglige hus er tværfagligt, hvilket betyder, at alle kan blive medlem af både fagforeningen og a-kassen uanset job og branche. I dag arbejder der 325 personer hos Det faglige hus, hvoraf mange er specialister med særlig kendskab eller viden til et særligt område. Det sikrer optimal jobrådgivning og vejledning, både når det gælder fagforeningen og a-kassen. Det faglige hus er i grunden et paraplybrand, hvilket betyder, at navnet dækker over flere foreninger og a-kasser. I dag rummer Det faglige hus en a-kasse og fire faglige organisationer. Hos det faglige hus er der ikke nogen politisk eller religiøs holdning, hvilket betyder, at alle er velkomne, ligesom det faglige hus ikke bruger penge og tid på at påvirke det politiske felt.
Læs mere hos Det faglige husHistorien
Det faglige hus’ historie har rod tilbage i 1988, hvor en fagforening for tekniske funktionærer blev stiftet. Det blev dog hurtigt klart, at der var behov for en bredere medlemsskare, og 10 år efter opstod fagforeningen, der tog alle arbejdere ind som medlemmer. Succesen for Det faglige hus begyndte allerede fra starten af, men særligt da a-kassen blev tilknyttet, skete der en voldsom positiv udvikling. A-kassen blev oprettet i 2002. Det sidste skud på stammen er fagforeningen 2b – Bedst & Billigst. I 2011 ændrede foreningen navn fra Danske Lønmodtageres A-kasse til Det faglige hus – A-kasse.
I dag
Samtidig med at medlemstallet begyndte at stige, blev det også nødvendigt at ansætte flere medarbejdere. I dag har det faglige hus 9 kontorer rundt omkring i landet med hovedkontoret i Esbjerg og underafdelinger i Kolding, Århus, Hillerød, Herning, Odense, Aalborg, Ringsted og København. Da det faglige hus i dag har mange medarbejdere, er der også mange forskellige typer ansat, heriblandt advokater, jurister, socialrådgivere og sagsbehandlere.
I 2012 fik det faglige hus et nyt hovedkvarter tæt ved motorvej og lufthavn i Esbjerg. Her fik man samlet de 180 medarbejdere, hvilket gav en ny og forbedret mulighed for at kunne samarbejde på tværs af afdelinger og teams. Målsætningen i 2014 var at nå 100.000 medlemmer, og det blev indfriet i oktober samme år. Det nye mål for det faglige hus hedder, at de vil blive Danmarks største fagforening med a-kasse inden for en tidsperiode af de næste 10 år.
A-kassen
Det faglige hus’ a-kasse er som sagt en a-kasse, der er åben for alle. A-kassen betjener konstant omkring 6.000 ledige og 1.000 efterlønsmodtagere. Herudover hjælpes der et antal andre medlemmer, som efterspørger andre ydelser.
Hvis man bliver ledige, foregår den første kontakt til a-kassen hos det faglige hus gennem en visitation. Det betyder, at man ringer til en hotline, hvor der bliver taget stilling til ens situation, inden man bliver visiteret til de medarbejdere i den afdeling, som skal varetage den videre sagsbehandling. A-kassen er nemlig delt op i teams på de forskellige områder, sådan at hver medlem hurtigt og effektivt kan få individuel behandling på det krævede område.
Læs mere hos Det faglige husMere end billig
Det faglige hus er kendt for at være Danmarks billigste fagforening med tilhørende a-kasse, hvor der er åbent for alle. Den billige pris er en af de faktorer, der er med til at gøre Det faglige hus så populært og medvirkende i det stigende medlemstal. Det faglige hus bestræber sig dog på at være meget mere end bare billig, da de ved, at det også er vigtigt at udføre services af god kvalitet. Det ses blandt andet på den måde, at det faglige hus har mange medarbejdere ansat med speciale indenfor relevante områder, hvilket giver muligheden for at tilbyde mange forskellige services.
Det faglige hus fokuserer blandt andet på at give så oprigtigt og behjælpelig rådgivning som muligt, uanset emnet. For eksempel har det faglige hus den faglige afdeling, som står for rådgivning, og denne afdeling har hele tiden 1300 sager i gang. Desuden slutter Det faglige hus op mod 100 retssager om året. Hos det faglige hus får man altså ikke kun fagforening og a-kasse til en billig pris, men også en stor faglig tryghed.
Læs mere om Det faglige hus her
En serviceorganisation
Hvad der også kendetegner Det faglige hus er, at de er en serviceorganisation frem for en kamporganisation. Som de selv formulerer det, er de nemlig klar over, at lønmodtagere er individualister, og derfor søger de hele tiden at tilpasse sig markedet og den yngre generation. Det faglige hus tager altså ikke nogen politisk side og bruger ikke penge på at blande sig i eller blot påvirke den offentlige debat. Desuden er Det faglige hus stor modstander af social dumping, og som medlem af Det faglige hus, kan du føle dig sikker på, at din fagforening og a-kasse modarbejder social dumping.
Visionen
Det faglige hus har et mål om at blive Danmarks bedste og billigste fagforening med a-kasse for alle lønmodtagere inden for de næste 10 år. Det er et ambitiøst, men realistisk mål, idet Det faglige hus i disse år oplever en kraftig vækst, mens mange andre fagforeninger og a-kasser oplever en tilbagegang. Hos Det faglige hus vil de nå målsætningen ved hele tiden at have fokus på deres kundetilfredshed og på den måde konstant optimere deres services. Derudover sætter de en ære i at være upolitiske samt det billigste alternativ på markedet.
Det faglige hus’ slogan er endnu det samme, som det var, da de startede: Samme faglige tryghed – bare meget billigere. Det er med de værdier, at de vil forsøge at blive til Danmarks bedste fagforening med a-kasse.
Læs mere hos Det faglige husSamme faglige tryghed – bare meget billigere
Skriv et svar