Funktionærernes og Servicefagenes a-kasse er bedre kendt under forkortelsen FS-a. A-kassen går under Funktionærforbundet og Serviceforbundet, der nu kun hedder Serviceforbundet og som også inkluderer en fagforening. Forbundet blev stiftet i 1911 og er medlem af LO. Serviceforbundet har medlemmer i mange forskellige brancher. Det gælder for eksempel mennesker, der beskæftiget som bankbetjente, urmagere, mejerister, optikere og meget mere. Forbundet består af 11 sammenslutninger, som alle repræsenterer en eller flere brancher på det danske marked. Serviceforbundets primære opgave er at bistå landssammenslutningerne og varetage medlemmernes interesser i forskellige henseender.
Om forbundet
Helt generelt er det Serviceforbundets vigtigste opgave at varetage medlemmernes interesser i alle henseender. Derfor er Serviceforbundet med i overenskomster og aftaler på vegne af deres medlemmer. Derudover varetager de en mængde arbejdspolitiske opgaver. Forbundet står også for at køre a-kassen, ligesom de står for en række administrative opgaver omkring landssammenslutningerne.
Hos Serviceforbundet er det deres vision at blive en arbejdsplads, hvor medarbejderens arbejdsglæde og engagement brænder igennem. Kun på den måde mener Serviceforbundet nemlig, at de kan give medlemmerne den allerbedste oplevelse. For at gøre deres vision til virkelighed, har Serviceforbundet en række af værdier, som de forsøger at leve op til hver eneste dag: Serviceforbundet vil være et moderne forbund i udvikling og vil gøre en forskel for fremtiden. Forbundet har medlemmerne og deres fag i centrum, og de er loyale overfor både medlemmet og overenskomsterne.
Derudover bestræber forbundet sig også på at være både troværdige og gode til at give plads til alle. Disse værdier og vision gælder naturligvis både for forbundet generelt, for fagforeningen og for forbundets a-kasse.
A-kassen
Funktionærernes og Servicefagenes a-kasse (FS-a) står for at sikre Serviceforbundets a-kasse økonomisk. A-kassen står altså for udbetaling af for eksempel dagpenge og efterløn, hvis det bliver nødvendigt. Det er desuden FS-a’s formål at guide de ledige gennem de mange regler, der findes omkring ledigheden.
Er man medlem hos FS-a kan man ved ledighed få både økonomisk og personlig støtte, der kan hjælpe en med at komme hurtigt tilbage i arbejde. FS-a har desuden en digital a-kasse, som gør det let for medlemmerne at administrere og få overblik over udbetalinger, deadlines, regler og lignende hjemmefra. Funktionærernes og Servicefagenes a-kasser er for både lønmodtagere, selvstændige, ledige og folk, der endnu er under uddannelse. Kravene er blot en minimum alder på 18 år, dansk statsborgerskab samt en profession indenfor et af a-kassen og fagforeningens fagområder.