Danske sundhedsorganisationers a-kasse kaldes forkortet for DSA. DSA er en a-kasse primært til de selvstændige og lønmodtagere, som beskæftiger sig med sundhedssystemet. A-kassen er altså kun for bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordmødre, radiografer og sygeplejersker. Danske Sundhedsorganisationers a-kasse har i dag ca. 83.000 medlemmer. A-kassen samarbejder med 6 medlemsorganisationer, nemlig Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Jordmoderforeningen og Radiografrådet.
DSAs historie
DSA ser dagens lys allerede i 1942, hvor danske sygeplejersker beslutter at oprette en a-kasse. I de følgende årtier veksler a-kassen mellem at være statsanerkendt og selvfinansieret, og først i 1980 opstår DSA, som det findes i dag. Oprindeligt var a-kassen kun for sygeplejersker, men i år 2004 bliver det også muligt for radiografer og bioanalytikere at blive medlem af a-kassen, i 2005 bliver jordmødre optaget i a-kassen og i 2006 gælder det for ergo- og fysioterapeuter. A-kassen skifter i 2004 navn til Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA), som vi kender det i dag.
DSAs mission og vision
Danske Sundhedsorganisationers a-kasse har en vision og en mission, som de hver dag arbejder efter. Deres vision går ud på, at de gerne vil vælges på faglig styrke. Netop på grund af, at a-kassen er specialiseret nogle specifikke brancher, har a-kassen en stor kendskab til netop dette arbejdsmarked. På den måde kan de tilbyde de selvstændige og lønmodtagerne indenfor sundhedsvæsenet stor viden og kendskab til deres arbejde og arbejdsforhold. Det giver DSA en styrke, og den ønsker de at bruge. De vil nemlig vælges på grund af deres faglige styrke, som bygger på denne specificerede viden. De bestræber sig på at blive en a-kasse med et højt fagligt niveau, og en a-kasse, som yder høj kvalitets service til hvert enkelt medlem. DSA’s mission går ud på at ville skabe tryghed på arbejdsmarkedet. De vil skabe tryghed hos deres medlemmer ved at lave et økonomisk sikkerhedsnet og stå til rådighed, hvis jobsituationen bliver usikker. DSA bestræber sig derfor ikke kun på at være behjælpelig med økonomisk kompensation, når der bliver ledighed, men også på at være den rette partner til at hjælpe medlemmerne videre. Det gør de blandt andet ved at vejlede de ledige medlemmer og forsøge at tilbyde hvert enkelt medlem et stort udvalg af kvalificerede jobs.
Hvem kan blive medlem?
For at blive medlem af Danske Sundhedsorganisationers a-kasse er man naturligvis nødt til at have en professionsuddannelse indenfor et af de seks områder, som DSA beskæftiger sig med. Det gælder som sagt for bioanalytikere, sygeplejersker, jordmødre, radiografer samt ergo- og fysioterapeuter. Derudover skal man også være 18 år og dansk statsborger med ophold og fast bopæl i Danmark. Hos DSA tager man imod både studerende, kandidater, nyuddannede, selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere i både det offentlige og private. For studerende er medlemsskabet i DSA gratis i op til 5 år. Man behøver desuden ikke være medlem af en faglig organisation for at kunne melde sig ind i DSA.