Metalarbejdernes a-kasse er en del af fagforbundet Dansk Metal, hvortil der også hører en fagforening. Fagforbundet er som det fremgår af navnet for mennesker, der beskæftiger sig med metal, men der er dog også medlemmer fra mange andre lignende brancher. Foreningen har omkring 122.000 medlemmer, hvoraf ca. 8000 er lærlinge og elever. Dansk Metal har hovedsæde i København, men har derudover 49 afdelinger fordelt over hele landet. Det betyder, at fagforbundet hele tiden har en afdeling tæt ved deres medlemmer. Dansk Metal har medlemmer indenfor følgende faglige områder:
- Auto
En stor del af medlemmerne hos Dansk Metal arbejder dagligt med køretøjer, fx lastbiler, personbiler, cykler og fly. Det gælder især mekanikere. - Bygge og Anlæg
Under gruppen bygge og anlæg er blandt andet facade- og elevatormontører, svejsere og smede. - Guld og sølv
Som noget helt særligt er Dansk Metal også fagforening og a-kasse for Danmarks guld- og sølvsmede. - Industri
Industrien er en af Danmarks største brancheområder med mange forskellige jobs. Medlemmerne hos Dansk Metal, der går under industri, er blandt andet i arbejde som smede, svejsere, elektrikere og teknikere på forskellige områder. - IT og tele
Hos Dansk Metal er der også en bred vifte af forskellige medarbejdere inden for IT og tele blandt medarbejderne. Det gælder for eksempel It-supportere, kontorserviceteknikere, webintegratorer og lignende. - Offentlig
En del af medlemmerne hos Dansk Metal er desuden ansat af stat, kommuner eller regioner. Medlemmerne kan for eksempel arbejde hos politiet, i forsvaret eller på universitetet. - Maritime
Nogle af medlemmerne hos Dansk Metal beskæftiger sig desuden indenfor det maritime område. Det betyder blandt andet skibsmekanikere, skibsassistenter og navigatører.
A-kassen
Der er en bred vifte af forskellige medlemmer hos både fagforeningen og a-kassen, der er under Dansk Metal. Metal a-kassen støtter økonomisk, hvis et medlem kommer ud for ledighed, skal på efterløn eller bliver sygemeldt. Dansk Metals a-kasse støtter dog ikke kun økonomisk, men kan både selvstændigt og i samarbejde med fagforeningen være med til at få deres medlemmer hurtigt i job. Det sker blandt andet ved, at medarbejderne hos Dansk Metal har mange års erfaring med håndtering af sager indenfor før nævnte brancher, og dette giver også medarbejderne mulighed for at kunne sætte sig ind i medlemmernes situation. Det gør, at Dansk Metals a-kasse kan blive i stand til at give relevant rådgivning og vejledning, når det kommer til at skulle tilbage på arbejdsmarkedet.
Som medlem af både a-kassen og fagforeningen hos Dansk Metal er man som medlem sikret både økonomisk og juridisk støtte. Er man beskæftiget indenfor en af de førnævnte brancher, er Dansk Metal altså den fagforening og a-kasse, som er værd at overveje. Dansk Metal er nemlig specialister på deres fag og kan være med til at kæmpe kampene for alle deres medlemmer. Fagforeningen og a-kassen er desuden gratis for dem, der er under uddannelse.