Fordelene ved en a-kasse

Hvorfor skal man være medlem af en a-kasse, og er det overhovedet en god ide? I denne artikel stikker vi spaden et stik dybere og undersøger hvilke fordele og ulemper, der er ved a-kassen. Kan et medlemskab overhovedet betale sig, og er det ligegyldigt, hvilken a-kasse man vælger?

I løbet af artiklen kommer vi også rundt om de forskellige ydelser, som en a-kasse har ansvaret for at udbetale, samt hvad kravene for at modtage disse er.

Vi starter dog ved begyndelsen med at definere, hvad en a-kasse egentlig er for en størrelse:

Hvad er en a-kasse?

En a-kasse er en arbejdsløshedskasse, som primært har til formål at sikre sine medlemmer økonomisk ved ledighed. Det vil med andre ord sige, at er du medlem af en a-kasse og mister dit job, så kan du få økonomisk støtte, indtil du finder et nyt.

At være medlem af en a-kasse og få udbetalt dagpenge er væsentligt anderledes end at modtage kontanthjælp. Dette skyldes flere faktorer, som vi kommer nærmere ind på lidt længere nede på siden.

En a-kasse står for at administrere en række regler, krav og love på området inden for arbejdsløshed, sygdom og lignende.

Ud over at have ansvaret for at udbetale dagpenge, varetager a-kassen også følgende opgaver:

• Udbetaling af feriedagpenge, sygedagpenge, barsels- og forældreorlov og efterløn
• Vejledningssamtaler med dig, hvis du bliver ledig eller på anden vis har brug for hjælp med beskæftigelse
• Indberetning om din situation og forløb til dit lokale jobcenter
• Løbende indsats for at fremme dine muligheder for at komme i job igen

En a-kasses primære formål er som nævnt at sikre dig økonomisk, hvis du mister dit job og dermed står uden fast indkomst.

Læs her mere om hvad en a-kasse er

Du vil dog opdage, at langt de fleste danske a-kasser også tilbyder en række andre tilbud og services ud over den økonomiske sikkerhed:

Hvad får jeg ud over økonomisk sikkerhed?

Når du er medlem i en a-kasse, er du først og fremmest sikret ved ledighed. Men du kan også drage nytte af de mange fordele, som a-kassen tilbyder dig før, under og efter ledighed.

Øvrige tilbud til medlemmerne varierer en del fra a-kasse til a-kasse, men du vil typisk se, at mange af de samme tiltag går igen:

• Diverse kurser i ansøgning, CV-skrivning, jobsamtaler og lignende
• Webinarer, podcasts og arrangementer, som kan fremme dine karrieremuligheder
• Netværksmøder og sociale arrangementer med henblik på at fremme dine faglige kvalifikationer
• Konkurrencer for nye og eksisterende medlemmer
• Personlig rådgivning og sparring om karrierevalg, samt hvordan du når dine mål

Hvad er dagpenge?

I Danmark kan du modtage en række forskellige ledighedsydelser afhængig af din situation. Den højeste ydelse heder dagpenge, og den kan du udelukkende modtage, hvis du er medlem af en a-kasse.

Læs mere om dagpenge her.

I 2015 ligger den højeste dagpengesats på 17.918 kr. om måneden, som du får udbetalt til at leve for. Du kan desuden modtage dagpenge i op til to år ad gangen, hvor efter du skal optjene dagpengeretten igen.

Visse a-kasser tilbyder at forsikre dig yderligere mod et lidt højere kontingent. Dette kan være relevant for dig, som har månedlige udgifter langt over de ca. 18.000 kroner, som dagpengene ligger på.

Her vil det være fornuftigt at forsikre dig yderligere, hvormed du kan modtage op til 30.000-40.000 kroner om måneden ved ledighed – beløbet af afhænger af din yderligere forsikring og den enkelte a-kasse.

For at kunne modtage dagpenge skal du opfylde en række almene krav:

• Du skal have været medlem af en a-kasse i minimum et år, når du søger om at modtage dagpenge.
• Over for a-kassen og jobcentret skal du kunne dokumentere, at du har haft et års fuldtidsarbejde på ca. 1.924 timer i løbet af de seneste tre år.
• Du skal have været medlem af en a-kasse i hele den periode, hvor du har arbejdet fuldtid og optjent de nødvendige timer.
• Når du bliver ledig, skal du kontakte dit lokale jobcenter og melde dig ledig, hvor efter du kan søge om at få dagpenge fra din a-kasse.
• For at modtage dagpenge skal du under hele din ledighed være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
• Du skal udfylde dagpengekort løbende, mens du er ledig – dette gør du typisk elektronisk på a-kassens egen hjemmeside.

Bonusinfo: Dagpengene bliver delvist finansieret af staten (75%) og delvist af medlemmernes egne kontingenter (25%).Læs mere her.

Hvem kan blive medlem af en a-kasse?

Som udgangspunkt kan alle danskere blive medlemmer af en a-kasse. Du skal bare betale dit kontingent for at blive ved med at være medlem, så du kan optjene dagpengeret og eventuelt deltage i kurser og arrangementer løbende.

Mange mennesker tror fejlagtigt, at en a-kasse kun egner sig for lønmodtagere. I takt med, at a-kasser typisk hører sammen med en fagforening, giver antagelsen også god mening.

Det er dog imidlertid ikke tilfældet, at a-kasser kun er for lønmodtagere. Både lønmodtagere, selvstændige og studerende kan være medlem af en a-kasse.

Der gælder dog visse regler mht. selvstændige, men som udgangspunkt kan du være medlem og få økonomisk støtte ved ledighed uanset din situation.

Det betyder heller ikke noget, om du er ledig eller i beskæftigelse på det tidspunkt, du melder dig ind i en a-kasse.

Hvad er alternativet?

Selvom en a-kasse er en offentligt støttet organisation og dermed ikke skal tjene penge på samme måde som et privat forsikringsselskab, så koster det naturligvis stadig en smule at være medlem.

Derfor er det også helt legitimt at sidde med spørgsmålet om, hvor vidt det kan betale sig for dig, og om du egentlig har nogle alternativer.

I Danmark har vi indrettet vores samfund således, at alle, der bliver ledige og mister deres indkomst, skal have et minimum af økonomisk sikkerhed for at opretholde en levestandard.

Dette minimum kalder vi kontanthjælp, og det er et sikkerhedsnet, som skal gribe de ledige, som ikke er medlem af en a-kasse.

Rådighedsreglerne og kravene hertil gælder for så vidt både for at modtage dagpenge og kontanthjælp.

Der findes en række forskelle på at modtage kontanthjælp og det at være medlem af en a-kasse og kunne modtage dagpenge, men den primære forskel er beløbets størrelse:

• Dagpenge: Når du er medlem af en a-kasse og bliver ledig, kan du modtage dagpenge. Den højeste dagpengesats er på 17.918 kr. om måneden før skat.
• Kontanthjælp: Er du ikke medlem af en a-kasse, når du bliver ledig, kan du ikke modtage dagpenge men derimod kontanthjælp. Er du over 30 år gammel, og har du ingen børn, kan du modtage 10.689 kr. om måneden i kontanthjælp før skat. Er du over 30 år gammel med børn (forsørgerpligt), kan du modtage 14.203 kr. om måneden før skat.

Spørgsmålet om, hvor vidt det kan svare sig for lige netop dig at være medlem af en a-kasse eller ej, afhænger derfor helt og aldeles af dine økonomiske behov og risikovillighed.

Har du høje månedlige udgifter, og har du intet imod at betale et månedligt kontingent for at forsikre dig, bør du vælge en a-kasse.

Har du derimod meget lave udgifter og ikke de store behov, og har du ikke lyst til at betale det månedlige kontingent til en a-kasse, kan du fint fravælge denne og nøjes med den lavere kontanthjælp i tilfælde af ledighed.

Hvordan vælger jeg den rette a-kasse?

Når du har besluttet dig for at melde dig ind i en a-kasse, gælder det om at vælge den rette a-kasse. Som udgangspunkt er der mange lighedstegn mellem de danske a-kasser. Hovedproduktet, som er økonomisk sikkerhed ved bl.a. ledighed og sygdom, går da også igen i samtlige a-kasser, da det er deres primære opgave. Du kan her se en oversigt over de forskellige a-kasser for alle.

Hvis du ønsker at bruge din a-kasse til andet og mere end blot at modtage økonomisk støtte, skal du gå lidt på jagt blandt de forskellige muligheder.

A-kasserne adskiller sig nemlig alligevel en del på visse områder, og det er bestemt tiden værd at sætte sig ind i de enkeltes øvrige tilbud, arrangementer og services.

Ydermere adskiller visse a-kasser sig ved at specialiserer sig inden for bestemt fagområder. Det kan være ledelse, håndværkere, kontorarbejdere eller lignende faggrupper og -områder.

Du skal bl.a. tage stilling til, om du ønsker følgende i din a-kasse:

• Tilhørende fagforening eller ej
• Partipolitisk støtte og dermed dyrere kontingent
• Specielle fagområder eller tværfaglig a-kasse
• Specielle vilkår eller bonusser for f.eks. selvstændige eller studerende
• A-kassen udvalg af øvrige tilbud såsom arrangementer, kurser og konkurrencer

Med eller uden fagforening?

Som det også fremgår i afsnittet lige ovenfor, så tilbyder nogle danske a-kasser også medlemskab af en fagforening.

I denne guide vil vi ikke komme så meget ind på, hvad en fagforening er, og hvad du kan bruge den til. Vi vil blot gøre dig opmærksom på, at du også bør gøre dig overvejelser om dette, når du skal vælge a-kasse.

Du kan læse mere om hvad en fagforening er her.

Vælger du en a-kasse, som samarbejder med en fagforening, kan det give visse fordele mht. overenskomster, lønforhandlinger og lignende. Det er dog ikke påkrævet, at a-kassen også har en fagforening for at kunne tilbyde hjælp til f.eks. lønforhandlinger.

Derudover skal du være opmærksom på, at nogle fagforeninger bruger en del af deres ressourcer på at lobbye og give økonomisk støtte til politiske partier. Dette koster dog i mandetimer og andre ressourcer, og derfor vil kontingentet for disse a-kasse og fagforeninger typisk også være væsentlig dyrere end hos andre.

Find din a-kasse her