Dagpengereform anno 2015

I oktober 2015 indgik regeringen (V) en ny dagpengeaftale sammen med to andre store partier, nemlig Socialdemokratiet (S) og Dansk Folkeparti (DF).

Dagpengeaftalen er en bred aftale mellem de tre største partier på Christiansborg, og den kommer i kølvandet af Dagpengekommissionens længe ventede anbefalinger.

Men hvorfor er der overhovedet blevet lavet en ny aftale? Hvor stor overensstemmelse er der mellem kommissionens anbefalinger og den egentlige aftale? Og frem for alt: Hvad kommer den nye aftale til at betyde for dig?

Disse og andre vigtige spørgsmål sætter vi under luppen i denne artikel. Vi guider dig gennem kommissionens anbefalinger, regeringens nye aftale og konsekvenserne af denne.

Det hele startede i 2013

Tilbage i 2013 blev den daværende kontroversielle dagpengereform indfaset. Dette betød blandt andet, at ledige dagpengemodtagere kun kunne modtage økonomisk hjælp i to år frem for fire.

Reformen bød også på strengere genoptjeningskrav til at kunne modtage dagpenge. Hvor man før skulle arbejde i 26 uger for at genoptjene retten til dagpenge, skulle man nu til at arbejde i 52 uger i stedet for.

Men hvad betød den nye reform så for medlemmerne af de danske a-kasser?

Først og fremmest betød 2013-reformen, at hele 34.000 mennesker mistede retten til at modtage dagpenge alene i det første år. Tallet har siden hen vokset sig større, og alt efter hvordan man definerer det, så er op mod 60.000 danskere røget ud af dagpengesystemet siden reformen trådte i kraft i 2013.

Dette tal er for det første stort og omfattende i sig selv, men det bliver værre endnu: De ansvarlige partier bag reformen, nemlig den forrige VK-regering samt DF, forudså nemlig, at reformen højst ville få 2.000-4.000 mennesker til at falde ud af dagpengesystemet om året.

Historien viste sig dog hurtigt at blive en noget andet, og ca. 10 gange så mange ledige mistede retten til dagpenge om året, end V, K og DF havde regnet med.

En kommission blev sat på overarbejde

Den tidligere regering bestående af S og R besluttede sig for at nedsætte en såkaldt dagpengekommission. Kommissionen bestod blandt andre af medlemmer fra begge sider af arbejdsmarkedet; nemlig lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer.

Kommissionen fik til opgave at komme med en rapport om, hvordan man kunne gøre den mislykkede dagpengereform og den store skade god igen. Med andre ord: Hvordan kunne man indrette et nyt dagpengesystem, som ville virke bedre?

Kommissionen fik endvidere besked på, at de skulle holde sig inden for de daværende økonomiske rammer i dagpengesystemet. De skulle altså komme med forslag til, hvordan man skaber et bedre system uden at tilføre flere penge dertil.

Den endelige rapport

Både politikere, pressefolk, fagbevægelsen og de ca. 1,5 millioner lønmodtagere ventede spændt på kommissionens endelige rapport.

Mandag d. 19. oktober 2015 blev så endelig dagen, hvor formand for dagpengekommissionen, Nina Smith, rejste sig op og fremlagde alle kommissionens punkter og anbefalinger.

Anbefalingerne lød bl.a. på, at genoptjeningsretten fortsat skulle blive på 52 uger, men at medlemmer af a-kasserne nu skulle have mulighed for at genoptjene retten til dagpenge løbende.

Derudover lød det fra kommissionsformanden, at ledige burde kunne modtage dagpenge i tre år i stedet for to, hvis de arbejder undervejs. Ledige skal kunne optjene retten til to dages dagpenge, hver gang de arbejder en dag.

Kommissionen havde som bekendt fået til opgave ikke at tilføre dagpengesystemet flere penge. Dette betød, at ovenstående forbedringer skulle finansieres af besparelser inden for dagpengesystemets egne rækker, så at sige.

Anbefalinger til besparelser gik bl.a. ud på at indføre otte karensdage om året – to dage hvert kvartal. Karensdage er dage, hvor ledige ikke kan modtage dagpenge.

Derudover skulle en stor del af finansieringen hentes ved at sænke dimittendsatsen for nyuddannede. Førhen kunne nyuddannede se frem til at kunne modtage 82% af den højeste dagpengesats – nu anbefalede dagpengekommissionen at sænke ydelsen til 78% for ikke-forsørgere. Forsørgere skulle fortsat kunne modtage 82% af den normale sats.

Blev aftalen rød eller blå?

Straks efter rapporten blev offentliggjort, gik det politiske håndværk i gang bag glasdørene til Finansministeriet på Christiansborg.

Efter blot tre dage, kom en glad og tilfreds finansminister ud af selvsamme glasdøre og fortalte, at regeringen (V) havde indgået en bred aftale med S og DF. Finansminister, Claus Hjort, beroligede pressen med, at der nu var styr på tingene og trygge rammer på vej for dagpengesystemet.

Aftalen følger en del af kommissionens anbefalinger, men den afviger alligevel på en række punkter:

• Der tilføres 300 millioner kroner i stedet for de 0 kroner, som var kravet tilbage i 2013.
• Der indføres tre årlige karensdage i stedet for de otte dage, som kommissionen anbefalede.
• Dimittendsatsen sættes yderligere ned til 71,5% for ikke-forsørgere i stedet for de 78%, som var kommissionens anbefaling.

Alt i alt har vi fået præsenteret en dagpengeaftale, som både byder på interne besparelser i systemet samt ekstern tilførsel af ressourcer i form af de 300 mio. kr.

Hvorvidt aftalen dermed er rød eller blå, er svært at svare på – lilla vil nok være en passende farve til aftalen.

Den byder nemlig både på borgerlige toner i form af nedskæringer i ydelsen til nyuddannede samt tre årlige karensdage, og samtidig mere venstreorienterede justeringer i form af en bedre genoptjeningsret, mulighed for at kunne modtage dagpenge i tre år i stedet for to, samt et dyrere dagpengesystem samlet set.

Aftalen får hug fra begge sider

Den nye aftale bragte hurtigt sindene i kog hos mange danskere. Selvom begge sider af det politiske spektrum har ros til overs for aftalen, er der meget, som halter efter.

På den ene side står de røde partier, Enhedslisten, SF og Alternativet sammen med Fagbevægelsen fast på, at 300 millioner er for lidt – der skal helst bruges 600 millioner til forbedringer, udtaler blandt andre formand for SF, Pia Olsen Dyhr.

Ydermere ser de helst ikke, at V, S og DF går ind og forringer dagpengevilkårene for dimittender eller indfører de tre omstridte, årlige karensdage.

På den anden side står den borgerlige og liberale sammenslutning af blandt andre De Konservative, Liberal Alliance og tænketanken CEPOS og kritiserer regeringen for at være for uambitiøs.

Blandt kritikerne står Joachim B. Olsen (LA), som mener, at: »Det er en kortsigtet reform. Påstanden om, at dagpengesystemet med denne aftale skulle være blevet tryggere passer ikke,«. Her refererer B. Olsen bl.a. til tabet af de 800 arbejdspladser, som aftalen vil medfører.

Fagbevægelsen, repræsenteret af LO og FTF, mener også, at aftalen er for uambitiøs – dog i en anden retning end de borgerlige mener. LO’s daværende formand, Harald Børsting, mener f.eks., at karensdagene helt bør skrottes, og at politikerne bør tilføre mindst 600 mio. kr. i stedet for de 300, som nu er afsat.

Også FOA’s formand, Dennis Kristensen, er utilfreds med et særligt punkt i aftalen – eller rettere, et punkt, som ikke er til stede. Han mener nemlig, at de tre partier bag aftalen fuldstændig glemmer at tænke på alle de ledige, som allerede nu er faldet ud af dagpengesystemet. Den nye aftale tager ikke højde for en meget akut lappeløsning, som Dennis Kristensen sammen med bl.a. Enhedslisten og SF mener, er nødvendig at få med.

Hvad betyder dagpengeaftalen for mig?

Hvis du er lønmodtager og medlem af en a-kasse – uanset om du er i beskæftigelse eller ledig nu – så vil den nye aftale få afgørende konsekvenser for din fremtid.

Skulle du blive ledig, vil du kunne modtage dagpenge i tre år i stedet for to år, såfremt du arbejder løbende.

Derudover vil du opleve en mere fleksibel genoptjeningsperiode, da du nu får mulighed for at tage småjob og job af kortere varighed uden at bruge lige så meget af din dagpengeperiode som før.

Er du studerende og ikke-forsøger, vil du kun kunne modtage en ydelse svarende til 71,5% af den fulde dagpengesats, hvis du bliver ledig.

Uanset om du er dimittend eller almindelig lønmodtager, vil du få tre årlige karensdage – én hver fjerde måned. Karensdagen betyder, at du ikke kan modtage dagpenge for den pågældende dag.